31 oktober 2009

Lukker og slukker.


Morgen er det. Mørkt endnu. Jeg er vågnet helt af mig selv på det ukristelige tidspunkt 5.30 - sikkert af bare skræk for ikke at nå at svabre....hihi lissom i skoletiden efter gymnastik.
Planen er at værtsfolkene kommer forbi - early - for at afregne el m.m. og se til at mine hunde ikke har raseret det pæne hjem. Det behøver de nu ikke, for her er fint og ingen skår i glæden.
Samme hunde sover - skal ikke nyde noget af at stå op før det er blevet lyst - så man kan orientere sig.

Morgenmaden består af suppe(!) fra i går aftes, pandekager med skinke og ost - ja, der skal spises op!
Så har jeg da også noget at stå imod med på den lange vej ad de franske autoroutes...

Men inden det kommer så vidt, skal jeg lige ned i Intermarché og købe "det sidste"......der skulle jo nødig ligge nogle Euro og brænde hul i lommen.



I går atter høj blå himmel og sol og varmt! En tur i kastanjeland.
Så - nu til dagens praktiske opgaver - jeg melder igen, når jeg er i hus derhjemme.
Det bliver sjovt at se killingerne igen - de vil nok ikke lige godtage de hjemkommende, hverken mennesker eller hunde.
En god dag til alle!

29 oktober 2009

En udflugt mere...


Virkelig ud i det blå - selvom GPS haves. Huhu....her var jeg oppe på et mindre bjerg....skiltet var placeret ret misvisende...var igen ude for at finde et sted til næste år.
Besværliggjort af at pc'en gik ned i går. Meget vel at have talt ...via Skype...med de to ejere af diverse fine steder, men når man så ikke kan gå ind og se, hver det lige var...
Heldigvis havde jeg noteret "code postal" - så det lykkedes alligevel at finde frem til to steder, hvor jeg godt kunne tænke mig at være næste oktober.
De var meget lig hinanden, prisen var næsten den samme, begge værter var vældig flinke....
Den sidste "vandt" - skønt de ikke havde swimmingpool...well, en mindre én, men huset var bedre , ikke klamt...her er isolering ikke et "issue" - thermoruder har man vist ikke hørt om...så jeg tog mod det sidste, vældig flinke hollandske ejere, der bor i nærheden...inviterede ind til snak og juice (fruens eget hjemmelavede af de blå druer...) - vældig haveinteresseret - søde mennesker, jeg nupper det...



Huset er på 115 m2 - hedder "Chez Mimi" - hyggeligt, ikke?



Lukket have - hunde kan fare rundt der...men ellers består landsbyen af ...vel...7-8 huse, og det kan man overskue-




Jeg kørte  - trods fru Hyacinth - lidt forkert....her oppe i et lille bjærv..




"Chrysanthes" er et hit i disse dage - de skal stilles på gravstederne og kirkegårdene  bugner!!
Dette er et udsalg foran en stor kirkegård i Perigeux.




Glæder mig til næste år at udforske Perigeux - flot ser den ud - i hvert fald.
Nu sidder jeg bare og sumper lidt, en smule ( hehe) vin og fred og ro i haven. Her har været 23 grader i dag - den 29. oktober.
Jeg føler mig velsignet.
Jeg elsker varme, ikke hede.

28 oktober 2009

The Happiest People in the World.


 morgendis over bjergene

Udflugten sydpå området omkring Figeac - smukt beliggende ved floden Lot var meget spændende.
Dels gerådede jeg i på det nærmeste man kan komme klammeri med min Mrs. Hyacinth -GPS´'damen, som ville have mig ind på veje, der var spærrede og dernæst fornærmet nægtede at lede mig ind på N20 - Auturoute Sud - så jeg kom til stedet via snørklede og op-og-ned med samt hårnålesvingsveje. Men smukt var der.
Uomtvisteligt.


Floden Lot er smuk i sin efterårsstemning

Huset jeg skulle bese - om det var noget for mig, så lækkert ud på "papiret" som ikke er papir nuomstunder, men et skærmbillede. Men også det er taknemmligt.
Jeg havde det lidt på fornemmelsen, det så enormt flot ud - udsigten var FANTASTISK - intet mindre!




Haven - ja det var ikke en have, men -  en grund  med høje træer, egentlig ret mørkt.
For at gøre en længere historie kort, tror jeg ikke jeg vil bo der næste år. Huset var lidt snusket og muggent....
Men - jeg mødtes med ejeren og de mennesker, der lejede det lige nu - British - jeg siger jer , det var hele turen værd. Ih - vi kunne snakke - de to lejere havde været et par år i Kroatien for at arbejde - undervise. , men var nu på vej hjem, til Skotland.
Men fordi de havde samlet en herreløs kat op et sted, boede de nu et par måneder i Frankrig, så katten kunne blive vaccineret m.m. - ja det var noget med karantæne i UK.
Men alle tre - lejerne og ejeren spurgte mig meget interesseret . ....nu har vi læst og hørt mange gange at danskerne er verdens lykkeligste folk......please explain....
Nå - hånden på hjertet - hvad ville I have sagt????????


Dette er ikke hans hus, men et hyrdehus, som ses mange steder i Dordogne.

Senere tog jeg med hen til ejerens "sted" - han lever for et minimum,, uden el og rindende vand, udendørs køkken og adskillige "potageres" - køkkenhaver - på sin kæmpestore naturgrund, bevokset med enebær og Montpellier ahorn. Uuuh vi havde da godt nok en plantesamtale. Og om tilværelsen . Og livet . ...på engelsk. Det var en meget "eksistentiel dag" - hvis man kan udtrykke det sådan. Et enkelt glas vin fik jeg også - portugisisk! - for han mente ikke franskmændene kunne lave vin! Nånå.
Selv om han venligt tilbød at lave frokos - en "salad", så takkede jeg pænt nej og begav mig nordover.
Denne gang også lidt snørklet, men dog på autorouten en del af vejen. Jeg kørte -


forbi denne, en rose der blomstrer frejdigt videre ind i november

over denne mod byen Carjac over floden Lot


passerede disse kolonihaver, diskret arrangeret under viadukten i Soulliac




og sluttede dag og halstørklædet i lænestolen til slutningen af  Lisbeth Salanders sejr over systemet. Dælme go', det er anden gang jeg læser den, men det er anderledes, når den bliver læst op. Selv om denne oplæser bommede i det flere gange, var den ok.

Så nu er der liiiige et par ender at stoppe ind.

27 oktober 2009

Dagen i dag


 er jeg tidligt oppe - klokken er ikke engang fyldt 7 - det er bælgmørkt - hundene kan vist ikke forstå denne uting, men jeg skal besøge et hus 100 km sydpå - som jeg eventuelt vil (og kan) leje næste år. Højt beliggende over floden Lot og med denne ovenstående udsigt fra den store balkon.



Selve huset - det ser jo ikke dårligt ud, vel?
Men mere senere, nu må jeg styrke med lidt kaffen, inden jeg kaster mig og  hunde ud i morgentrafikken.

26 oktober 2009

En strik-igennem-dag - nyt til "Den renlige Romantiker".




Jeg har fundet den lækreste sæbe hernede. Citron og olivenolie er ved Middelhavet et velkendt skønheds og plejemiddel. Begge dele gør nøget godt for både hud og krop - kropsplejemidler, der kan spises, til taler mig - ikke at jeg vil sætte dem på middagsbordet, men at de er rene -"Pure-trenden", om I vil.




Den vil jeg da gerne dele - og den har fået sin egen lille vaskesæk i økologisk bomuld -
net og nydeligt til den renlige romantiker.
En lille adventsgave? Søster Citron.
Jeg lægger den til salg på Tingfinderbloggen - hvis nogen sku' få lyst til at eje sådan en.

Den har også en storesøster - Søster Lavendel



- en større fornøjelse - til det grundige bad 250 g sæbe,
men stadig i økologisk bomuld - her mangler vi lige det lille bindebånd.

Dagen i går var skøn, sol og varme og nydning i haven. Hvorfor køre på udflugt, når der er sol og 22 grader i haven? Så jeg sad. Og strikkede. Gik et par gode ture - uden Labrodor 1,2 eller 3 i hælene. Alene det er jo en dejlig fornemmelse, så kan man tage den lidt mere med ro.




"Min" bananpalme hygger sig i hjørnet




Det havde regnet i løbet af natten, men det tog revanche senere, det gode vejr.




Så blev denne færdig - en sag jeg påbegyndte engang i foråret i min udestue....garnet har ligget i årevis, det er Silktweed fra Drops samt lidt cashmere og egen skotske silkeuld (den lyseste blå), men jeg er nu ikke tilfreds med den. Det er fra Isagers gratisopskrifter - Model Basic - strikkes oppefra og ned, men den findes kun i str, mellem og stor - og den er altså lidt for bred, synes jeg - og måske er striber ikke lige mig...nå, den får stoppet ender ind og får en chance. En bluse strikket på p 3½ opgiver man ikke lige sådan...



I en pause blev jeg simpelt hen nødt til at voldgæste fryseren. Fransk købe-is er betydeligt bedre end dansk, lidt italiensk-agtig. Og et ganske almindeligt supermarked har mange slags.
Jeg har tidligere begået den fejltagelse at købe citron verte - grøn citronsorbet, og det lidede jeg ikke. Fandt så ud af at den grønne citron er - lime, som jeg egentlig ikke er så vild med - kun farven.
Så jeg har omhyggelig sørget for at få fat i en "jaune" - gul - og det var mums for Maren.


video

Klik på videoen, jeg har prøvet at indfange fuglekvidderet, der er enestående for årstiden.....
Luk øjnene og drøm ---sol o g varme hilsner fra Lavendel
I dag skal "Pine"II den onde ly.....strikkes færdig og fejlfri, om jeg må be'.

25 oktober 2009

Hundedage



Ingen der har læst med her, kan vel være i tvivl om at Lillehunden og Storehunden fører en prinsessetilværelse her i selskab med den ældre kvinde, hvis børn for længst er fløjet fra reden og hvis roser og missekatte (somme vil sige møgkatte) -  ikke er med her på Frankrigsturen. Så de har en ret central plads og bliver møgforkælede. Her graves efter mus eller allehånde småkravl i skoven.



Her prinser man sig et øjeblik efter at Madammen har rejst sig for at hente ny forsyning af et eller andet spiseligt, ja det er hårdt at sidde ude i solen time efter time....




Så har timingen været så elendig...eller ja, naturen gør jo som den vil, at Lillehunden er i løbetid just nu. Heldigvis aftagende. Her er der hanhunde på den anden side lågen.

I denne by har alle de hundeejere, jeg har mødt en Labrador. Eller til nøds en Golden Retriever - hanhunde hele bundtet, synes det.
De møder troligt op enten til gården eller gaden.



Her den store sorte - han kan pibe noget så ynkeligt, når der ingen damer er ude. Er også lidt bange for mig.
Tænk jeg har det med at indtage truende positurer og råbe alskens ukvemsord efter det stakkels dyr - ja, altså når han troligt på behørig afstand har fulgt mig og mine på den sædvanlige morgenrunde, som de sidste par dage af samme grund er foretaget i galop - sikke et syn, men det er sundt for den gamle. hehe



hej, små damer - ska vi lege--




men hvad er det - en konkurrent runder hjørnet....
alle stirrer....




jo, det er ganske vist - Treben  - som har mistet det ene bagben - meget nemt når han letter ben ...vil også være med. Tør ikke rigtigt, for han opdager hende den skrappe. Ja, han har også været med på gåtur - sådan 30 meter bagefter os andre.




Ja, der gøres bekendtskaber, denne var ifølge ejeren "gentille" altså sød , var en hunhund og hed Tara. Hende kunne vi godt li'.

 I dag skal søndagen tilbringes hjemme - det bliver sol i eftermiddag og op til 20 grader.
En rigtig god dag med en time mere ... eller hvordan det nu er.

24 oktober 2009

En rose for Helle - ALS



På siden om Helles Rose
møder vi Helle - 39 år og mor til en teenagepige på 17. Foto af Helle viser en smuk og glad kvinde - og netop det er fantastisk, for hun er ramt af den uhelbredelige sygdom ALS eller dissemineret sclerose - tilgiv mig, hvis det er stavet forkert. Alvoren sniger sig pludselig ind over, for sygdommen er indtil videre uhelbredelig.

Men der er gang i behandlinger og forskning med stamceller, man kan læse om det på siden , og på fantastisk og lykkelig vis har man oprettet en støttegruppe for Helle, der ikke selv formår at rejse så mange penge, at hun kan tage udenlands - bl.a. til Thailand og få behandlinger.
Behandlinger, som viser sig at hjælpe Helle godt.
At hun samtidig formår at bevare livsmodet og glæden er et stort plus for hende selv, så vel som andre, der omgås og kommer i kontakt med hende.
Jeg vil opfordre jer alle til at give et par af disse smukke halskæder i gave til en, I holder af og tænke på, hvor heldig og velsignet man er, så længe man er rask.
NB. fås også som nøglering.

En loppe er vel en loppe....



Njaaaa...de franske, når man endelig finder dem, er anderledes. Var heldig at spotte hele 2 (to!) i en nærliggende by - Lasignac 12 km herfra, og de blev hjemsøgt.
Den ene var enorm, en stor lade fyldt med ting og kram.Billeder kan slet ikke vise det hele. Jeg var interesseret i lidt småmøbler, men de var ikke helt billige, til gengæld mange fien ting. Så jeg må nok tilbage.
Uden for var der et stort udvalg af gamle kærrer, hestevogne og traktorer...sjovt. Måske man kunne få sig en kane med hjem. Heste har vi jo nok af i Danmark....nå, nej der er lige det med sneen...
Monsieur'en med loppeland var venlig og forhandlingsvillig - hehe og så tog han visakort. Må bestemt tilbage.


En anden by viste sig at rumme endnu en butik med garn, vel nærmest en tricotageforretning, som jeg husker dem fra oldtiden...men det var et skændigt udvalg af ACRYL-garner og -varer. Synd at man ikke har den samme holdning til naturgarner som visse andre. Jeg ser også ofte på amerikanske sider at babykostumer af den lækreste slags er af - acryl. Ja, det kan skam også både vaskes og tumbles.



23 oktober 2009

Man er glad som en ...


Dagen begynder sent....da klokken er 8, er det stadig mørkt, men jeg skal op og lukke hunde ud og sidde lidt. Måske blogge....men panikken breder sig...så småt, kan ikke komme ind i det forjættede forum.
Hvad er nu det. Jeg har fået en påskønnelse af Mette - den vil jeg gerne fortælle om - jeg bliver glad som en julegris og griner lige ud i luften.
Der følger jo noget med, når man sådan bliver dekoreret - jeg skal vise jer, hvilken sang, der får mig til smile og blive glad. Det er en umulighed at nøjes med én, men jeg vil kun vise en.

Sanne - Rockmama - synger When you walk into the Room
den kan jeg ikke finde, men denne er sød og jeg blev da helt rørt også
(det er nok, nu jeg har været på Cayx)


Jeg skal også give prisen videre til en anden blog, som gør mig glad.
Ja men der er så mange. Men måske denne her p.g.a. det visuelle - altid flotte farver -Tavelhus

Og for at det ikke skal være løgn - gode ting kommer i rad - har jeg fået en award mere, den fortæller jeg om senere. Men jeg bliver så glad og stolt - også med lidt røde ører....tak for det!!!
En rigtig god dag til alle - kom ud på gulvet og rock lidt med på sangen - knus fra mig!

efterskrift: her var den med en anden

22 oktober 2009

aftenen falder på...


Har siddet ude med et glas og mit strikketøj. Har grillet andebryst i skiver - aiguilles de canard - og har siddet og vogtet grill og strikket, mens jeg lyttede til verden omkring mig.  På pladsen ved siden af leger -snakker nogle store børn, teenagere er det ikke, men sådan en 11-12 år, 3 piger og en dreng. De har gang i mange ting og snakken går livligt, alt imens naboens og mine hunde ind imellem giver deres besyv med, når de bliver for højrøstede.
Andre hunde i byen svarer. Selvfølgelig.
Den lille trold på 5-6 år hos naboen vil gerne være med, men....ak, ja drillerier har en særlig tone, og vel forstår jeg ikke alle ordene, men tonefaldet - det får en gammel gårdlærer(inde) til at reagere....ja,ja - det er ikke mine unger og lidt efter griner de alle højlydt, og freden er genoprettet.
Så tøffer den gamle mand i sin Citroên Ami forbi - lyden er umiskendelig.
På den anden side - ude på vejen snakker en flok kvinder - ja, sådan lyder det, men der er vist kun to, og en tredje hilses med høje jubelskrig.....nej, nej sådan er det ikke, men alle andre sprog end dansk har bare en lysere, måske mere optimistisk tone...
(prøv selv..dansk kan tales lige ud ad landevejen næsten uden at bevæge læberne.... en øvelse mine indvandrerbørn har grinet meget af i tidens løb.)
Jeg mindes egentlig ikke, hvornår jeg sidst har siddet sådan en aften - før der kaldes til mad - derhjemme. Jo, selvfølgelig, men med lyden af alle de gøremål, der er sådan en "sommeraften" -  det er hyggelige lyde. Trygge lyde. Som da man var barn.
Jeg tror det må ha' været på Øen, der kunne man også høre børn der legede.....
Men ellers er det en sjælden lyd....hvad synes du?

Sydpå - mødet med det royale...



En dag med regn her - et kig på vejrudsigten lovede tørvejr i det sydligere Cahors-område over middag. Så - bilen læsset og kursen sat mod Luzech- i hvilken kommune Caïx - landsbyen og Cayx - slottet ligger.
En fantastsk  smuk tur - masser af bjerge og slugter med grønt græs, floder og broer og småbyer. Af og til e len dig vej, men så tog vi - Mrs. Hyacinth, hundene og jeg det roligt.
Fruen og jeg havde nogle diskussioner - jeg vandt og kørte direkte til Chateau de Cayx.
Det regnede stadig lidt - men jeg kørte laaangsomt forbi, rundt om et hjørne og hen mod landsbyen.
Og den er lille. Intet lod til at være åbent. Et halvt dusin vinsudsalgssteder, et is og pølsehus,  en  lille havn med kanoudlejning og andre både. En udfugtsbåd - der var mulighed for ture på floden!
Floden er Lot, og den er stor og bred på dette sted, der er mulighed for badning også.
En campingplads med forladte campingvogne lå og så  sølle ud i regnen.


Fra slottet er der en smuk udsigt over floden

Jeg parkerede øsen i Caïx - ved siden af et par traktorer og en enkelt plov, hankede op i hundene og spadserede tilbage mod slottet. En lille kilometer, ikke mere. Valnøddetræer langs vejkanten og vinmarker - deraf en del Prinsens.
Jeg var så fræk at hoppe ind og gå langs med vejen PÅ vinmarken! Jojo.
En enkelt blå drueklase fik jeg også tiltusket mig (se ovenstående), skønt høsten forlængst er i hus.
Der er vældig smukt på egnen, slottet kunne ikke ligge bedre - forstår hvis Prinsen holder af at være der frem for Danmark! Sådan et landskab bytter man ikke ud med det indre København.



For enden af den ene store vinmark var der plantet rosenbuske i forskellige farver - her ser man vel Dronningens fingeraftryk...
(lånt foto)
 
Efter besigtigtigelsen  kørte jeg ind til Luzech og fandt en restaurant. Kiggede ind - jo den var go' nok, der sad en del mennesker - flest mænd, så jeg gik ind. Ikke at det var for at kigge efter D'herrer, men når folk sidder i deres middagspause og spiser, kan man gå ud fra at det er et godt sted.
Det var det også - kylling med store champignons, fritter og persillesmør - derefter créme brulée.

Så var klokken blevet 14, tilbage til Cayx og der holdt sandelig en anden bil på P-pladsen - dansk. Ellers har  jeg mødt 2 danskere på hele turen. Disse to var på vej til Spanien og ville da også lige ind og hilsen på Prinsen. Så det blev et helt gemytligt besøg. Nej, Han var der ikke - i Kina sagde den flinke mand, der passede biksen. Så vi kiggede og smagte og købte. Jeg fik et par flasker af hvidvinen La Cigaralle, so jeg nu har lært er navnet på et lille lysthus, hvor man sidder i skyggen efter middagen.





 Nå, man kunne jo ikke trække det ud i det uendelige, selv om der var meget at kigge på - smukke omgivelser, det er sikkert.

Så gik det videre mod Cahors - som ligger 20 kilometer derfra. Også ved floden Lot.




En vældig spændende by, masser af butikker og folkeliv. Jeg har læst at der bor 20000 mennesker, men den virkede større.
Jeg må tilbage en anden gang.
Et andet år.



Derefter gik det hjemad i susende fart ad Autoroute Sud - men selv om det gik meget hurtigere, er der stadig tid til at beundre det flotte landskab.