22 december 2012

Så blir det alvor


Mens vi kommer nærmere og nærmere....
er den store karrussel kommet frem af gemmerne...

WEIHNACHTSPYRAMIDE!!!(N)

Importeret fra det sydlige...umiddelbart sydlige udland forrige år.
Er desværre bange for, den har fået fugt, for den kører lidt trægt.....
Det må der ses på, rundt skal den.


Her får får (!) og hyrder en lille opsang.
- og se, en Herrens engel stod foran dem...


Her i de hellige gemakker....far, mor og barn afventer de hellige trekonger-

- jamen, så kom dow ind!!-

men, ak de går for ev igt rundt og rundt....

I hvert fald når handywoman....måske vi skal kalde på Eddie (are you ready?) og Karl (Smart)...

væk med gløgg og portvin for en stund..
her må fintænkes....






21 december 2012

Englespillet - eller jeg er her endnu


Billig var den...pakken med det sølvfarvede "Julelysspil".
Røg straks på den, for den ville i den grad matche borddækningen 2. juledag i det lavendelske hjem....blåt og sølv....
Imponerende, at det også var forsynet med manual. Som det ses.
Straks gik Lavendel i  gang med samleriet, så det kunne indvis.
Lidt bimlen og bamlen på denne dag ville gøre godt - (neeeeij, ikke Dommedagsklokker...)

Men , ak, som så ofte før.....


Noget mangler sgi i den æske, de graner får satme svært ved at bimle, endsig da dreje rundt!
Men, det skal da ikke ødelægge Juleglæden, det eneste der er lidt på tværs, er den kardinaloprydning, der venter.
Når man lige har siddet lidt.....

Glædelig 211212 - og

speciel hilsen til Ærø, :-)




05 december 2012

Du gode JUL.


Ja , dyrene er forsamlet dagen før det store Julemarked. Jo, de har fået lov at komme med og er godt pyntet i den anledning. Så meget, at Storeschæfer siden har tabt hovedet....
Brosten og porcelæn går ikke sammen! Og tilmed, når madammen er formummet i store skørter, der fylder en del i svingene.
Der er gang i den på det marked.....uha, så mange mennesker! Og hestevogne. Jeg havde så småt tænkt ved mig sæl, at den da kørte lovlig stærkt, den diligence....lige rundt svinget - indtil jeg opdagede,a t der var to der fragtede folk og fæ rundt i bydelen!


Men det ska' de ha'  - der er forbavsende lidt....måske intet ...plastic over arrangementet. Det skulle da lige være ham......den sædvanlige...der gi'r den som H.C. Andersen - og forsøger at synge og tale som Poul Reumert....
Men det skal nu ikke ødelægge festen. En smule julestemning fremmanes også efterhånden som Glade Jul udsat for hamonika...el...og playback ...toner frem for 10. gang..


Køøønt er det jo, når lys og fakler tændes...


Joh, det trækker alle af huse....og der promeners i det fineste tøj, aldrig har man set så mange pelse....
Her venter man tålmodigt på, at Ejerinden skal samtale færdig...


Næh, man skal ikke ha' noget af at sætte sig og fryse r---- af!Ku' de dow ikke blie færdige..!


Her er et par "Forbryderhuer", der skal med på fredag, når det går løs igen!


29 november 2012

Hvorfor??????



Hvorfor - Fattigdom????
Så en udsendelse i går - tja , der kunne nok gisnes om forklaringernge - der er mange.
Dog.
Et er sikkert - det går ud over børnene.
I den grad.Det var hjerteskærende at se.

Hvordan starter man en indsamling?
Den lille sønderjyske pige skal have sine malefarver, så hun kan male solnedgangen.
Storesøster skal have både fest og gave til foråret til sin konfirmation...
Synes jeg.
Se dem her-

Og lad os gøre noget - det er snart jul!!!


seneste: en lille bedring se her

28 november 2012

Man har så travlt.....



I kommende og næste weekend - fra fredag til søndag er der det store H.C.Andersen Julemarked i Odense.
Og jeg skal med.....uuuhhhh...ville gerne have haft assistenter eller makkere, men ingen kunne...suk..
Så nu knokles der på med strikkeriet.

Men det kunne nu være hyggeligt, om I  kiggede forbi Bangs Boder ved Lotzes Have en af dagene.


23 november 2012

Har de sparet stylisterne væk??


Jamen, hun var da så fiks....
Det er nok den manglende dansetræning...

Ja, lidt ond blir man på sine ældre dage, gammel krage som man er...

En tur i Genbrugsen i går - kun fordi jeg havde glemt en rulle nyindkøbt indpakningspapir forleden....
men det var givende - papiret ventede på mig og også disse



4 gedigne viskestykker og en pelsbroche tilsammen 30 kroner...haps...


Og det allerbedste: En strikkebog med nordiske mønstre....til en femmer.
Den skal jeg forlyste mig med nu, mens jeg slubrer kaffe og nybagte boller i mig.
Det er lyst derude, jeg overvejer endda en vask.

Stribekatten stirrer insisterende på mig udefra, men jeg er standhaftig.
Hav en god dag, alle!!


22 november 2012

Stille nu...


Klir, klir...

Et besøg hos en anden blogger er jo altid en herlig oplevelse. Og Marianne er ingen undtagelse - med sit glade grin og fynske lune falder vi meget godt i hak.....

En svaghed for genbrugser har vi også begge, så det blev en Tour de Kerteminde i går.
Kerteminde er også en smuk by, så selv om vejret var gråt, var det en fin tur.I den lille Museumsbutik i Farvergården fik jeg nærmest mundvand.....men nej, jeg styrede mig. (Kan jo altid komme tilbage...)
Derefter frokost hos Marianne, besigtigelse af de indkøbte effekter...."hvor skal den nu liiiige stå...?? - I ved.
Hundene har gode kår i dette hjem, katten bliver eksporteret over til mormor og tæpper bredt ud i sofa og lænestol...ja, de er sgu forkælede.


Eftersom jeg for tiden har besøg af Sydamen, så kom disse fine lidser tilpas...5 kr stykket. En rulle tråd på træ måtte jeg bare ha´.
så nu må Sydamen ind og slås med nål og tråd og de nymodens maskinerier.



15 november 2012

ak ja, tilbage det går...



Som de fleste , der læser med her vil vide, er mine forældre på plejehjem...eller ældrecenter, som det hedder.
De bor ved siden af hinanden i hver sin lejlighed...og er sammen hver dag...så langt så godt.
Der er 9 lejligheder i deres enhed - altså meget fint og overskueligt, de kan holde sig for sig selv eller gå i den store opholds-spisestue med køkken - vel egentlig et stort køkken-alrum.
De spiser alle måltider her - ikke min mor, for hun synes, de gamle er for træls!!
Om middagen som regel frokostbord - rigtig hyggeligt - ind imellem sild og snaps - æbleflæsk - lun leverpostej - eller hvad de nu kan lide.
Om aftenen - god gammeldags mad - af de ansatte!! Duft og mulighed for at kigge med...også VÆRE med, selv om det er der nu ingen, der sådan rigtig gider...de synes det er lækkert at blive vartet op...eller også KAN de ikke håndtere stegepande og paletkniv.
NU har Odense kommune åbenbart bestemt at det skal der laves om på....maden skal - som de fleste andre steder komme udefra - det har været i licitation - og slagteren fra Rosengårdscentret vandt....alene navnet, det huer ikke mig.
Maden er såmænd nok udmærket, men der er immervæk forskel på at lave mad centralt til.......MANGE, og så stå og kokkerere til 9 beboere samt det medspisende personale - vide hvad der er i maden og glæde sig, når den bliver rost og kommenteret.......JA, JEG SYNES DET GÅR BAGLÆNS I ODENSE,
Hvad mener I?

P.S. Var lige på besøg i dag.....nu vil min mor godt snart hjem.....hun kan jo ikke sidde der - nu er det jo snart jul, så der er meget at gøre!! -- Rørende og ....jeg snakker hende lidt efter munden, minder hende om, at julen holdes hos Søster, så hun skal nok nå det hele...men....Alzheimer's er en møgsygdom!!
.


14 november 2012

Når det nu ikke kan være anderledes










Rettidig omhu?
Nej, julemarkedet i Odense (HCA-marked) venter.
2 weekender incl fredag er hele den gamle bydel i fuldt sving.
Osse mig....sagde hunden..
Hjerterne er sjove at lave.
Dejlige uldne hjerter.









13 november 2012

Når man vil, så VIL man



Violen....nyligt opstået fra middagsluren - er en elsker af den lille dame med den prikkede røde kjole.
Hun forstår at tænde tv'et....finde dvd'en (gave fra mormor) ...åbne den, men afmontere selve skiven er for svært for de små fingre. Men der forsøges indædt...indtil man kigger op på den strikkende mormor i sofaen, rækker hånden frem og siger ....mooooormooor????? - ja, så smelter man lidt..Og kaster sig på gulvet og leger med Lego'erne....vi skal ikke se TV hele dagen.

En Ipad har fundes vej til Bjergskoven, og det kan somme tider holde hårdt for Faderen at få lov at låne den.
Violen mener, at Far burde købe sin EGEN Ipad, i stedet for at bruge Ellas!!


Da det nyeste familiemedlem i Bjergskoven, katten Louis, er nødstedt i den høje Thuja, skal man da hen til vinduet og kigge....stol slæbes, og man entrer. Mormor styrter til for at afbøde eventuelt fald mod gulv.
Aldeles overflødigt, Violen har styr på lemmerne.Hun kan egentlig heller ikke forstå, hvorfor hun ikke (2 år 2 måneder) skal i børnehave sammen med vennen fra dagplejen.
Dejlige dage var det....i Bjergskoven, det er så skønt at se personen i den lille pige vokse mere og mere frem.



03 november 2012

Fordybelse......og rødt chok


SÅ fordybet var jeg i montering af dukkens hår, at jeg var lige ved at misse Træpillemandens lukketid, I kender det....jeg skal liiige....
Færdig blev hun ikke, også skulle der lige indkøbes kaffe, for ellers.......det er jo endda søndag i morgen.
Det hele blev nået, et enkelt chok undervejs, men nu hjemme igen til frokost og hygge - varme på...uhm, luksus!


Her kan I se, hvorfor jeg blev chokket!!
Træder ind i vindfanget i min lille Lokal- eller Dagli'brugs....og mødes af dette syn, glup!!
Rødt  i rødt!
Har jo slet intet juleagtigt mødt dernede sy'på - og s¨å står de der...og glor på mig..Nisserne!!
Ovenikøbet var Brugsen fusioneret med to andre og havde fået ny uddeler......hallo - det er en ...EENmåned, jeg har været væk.
Nå, men det nærmer sig jo. det juleagtige....og for mig, som mange andre er det forbundet med et vist vemod...længsel....er det mon efter s kovridergården , Nøddebo, ...kernefamilien...guderne må vide det....
Men de der nisser var ret skræmmende.
Bevæbnet med træpiller, kaffe, hønsemad og aftens-ditto er jeg nu hjemme igen og leger frisør - den skal jo ha' hår, den dukke......hvad skal den hedde????Nogen bud?




02 november 2012

At gå i barndom


skønt skubbet lidt....vel meget til af skæbnen de sidste par år, synes jeg egentlig, jeg har bevaret mit barnesind....som manden i "Hvad Fatter gør.." - altid ned ad bakke, altid lige glad. Ikke ligeglad....men altid lige munter. Sådan da.
Men det sker meget sjældent at jeg vågner og er trist.Som regel er der en eller anden lille ting, der kan glæde og som kommer til mig i morgenens løb.
Også at kunne fordybe sig i at klippe-klistre, glo i gamle ugeblade eller sortere knapper har jeg elsket siden jeg var barn.
 Og lege med dukker - mest at lave tøj og klæde dem på....så



Disse to norske handymen har da fået madammen i gang.
Her er en gruppe på FB, hvor fuldt voksne kvinder leger med deres dukker....
- om jeg er med?????


01 november 2012

Hilsen fra Nordfyn



Efter et par hviledage....efter "Touren" er jeg tilbage på pinden.
Mandag aften tilbage - og vågnede tirsdag op til en flot dag. Det gjorde ligesom det hele mere spiseligt.
Det lignede stort set sig selv....ingen havde lige været forbi og rydde op i gården - eller det modsatte !
Og det er jo fint.
Havde en overnatning - eller rettere 2 på vejen hjem, i Lyon på et rædsomt - uvenligt - hotel....og i Braunschweig på det elskeligste sted....
Huset ovenover er midt i byen - og fuld af glade smil.
Byen vil jeg helt sikket tilbage til.

Kaffen og bænken herhjemme er som de plejer....katten mjaver ynkeligt, som den plejer - trods fulde
madskåle, og naboen drøner rundt i sin æbleplantage og sprøjter ...sådan lidt...til husbehov.
De par høns, det ikke lykkedes at indfange, inden jeg tog afsted har overlevet og befinder sig i god foderstand!! Hvorfor så fodre på dem....hm...?
Nu skal jeg have samlet lidt op på Blogland - er I der endnu allesammen.


23 oktober 2012

Så gik den ikke længere...



Så slap det op, nettet, på den medbragte Clé 3G som jeg havde tanket op i foråret.
Troede jo sådan set heller ikke, der var mere tid tilbage, så 3 uger er da meget pænt.
At det så IKKE lykkedes at forny det via nettet er jo noget møg.....Orange.fr grrrrrrrr..
men så får jeg da strikket lidt.
Her har lige været et par overskyede dag...stadig lunt, men nu skinner Mo'er Sol igen.

19 oktober 2012

Tur til Provence



Flot vand i udkanten af St. Remy - byen hvor van Gogh tilbragte en tid i dårekisten...


Floden Durance


St. Remy


Jeg elsker de blå skodder -

Turen til provence i går var dejlig. det blæste også der, men der var lidt varmere  24-25 grader og jeg besøgte et engelsk ægtepar med et muligt hus til næste års ferie. Det så lovende ud, ligger i udkanten af byen Cavaillon - men er lidt dyrere, så ...jeg tænker.


Det ligger på denne vej - lige over for en lille olivenlund.