30 juni 2013

Hæklerier på en søndag


- er i hækle"mode"



det kom der en lille sag ud af...
Nu prøver jeg med rødt garn...
Hav en dejlig søndag.


28 juni 2013

Al den Regn...






Læs dette eventyr....jeg elsker det - og det rummer så mange genkendelige træk....tænk at blive kogt og lagt på sølvfad....tsk - tsk tsk....

http://www.andersenstories.com/da/andersen_fortaellinger/den_lykkelige_familie



21 juni 2013

Den vilde Undulat.



Ja, her ligger hun så...besejret af søvnen og varmen...men det holdt hårdt. Det eneste, der kunne lokke, var en tur i Babys nye barnevogn på villavejene kørt af Mormor MED hunde...hurra for Odder - det er da barnevogne, der holder!!
Den lille Viol er jo ikke længere så lille. Har i et par dage slet ikke lydt sit døbenavn...men insisterer på at hedde "Storesøster" - og det er hun jo rettelig snart...små 1½ måned - så har hun selv føddeda, og en Baby ankommer. Men derfra til at udelukkende lyde navnet Storesøster, er der vel et stykke. Ella er blevet den usynlige ven, som ikke er så stor som Storesøster og må finde sig i at sidde på bagagebæreren på løbecyklen og stå i anden række, når det uddeles mad og andet. Tiltales hun med sit eget navn, sker der et af to:
Enten ser hun fornærmet bort og lader som om, det ikke angår hende
eller
hun protesterer højlydt med NEEEEEJ, jeg er Storedødder!!!
Ak ja, det må man lige huske....man kan også selv skifte rolle og person...fx kan jeg (mormo) godt være mor - og mor være Ella, mens Ella er ...nå ja ...Storesøster.

Dog - hun kan skifte....
i går var det Den lille Undulat, som hun desværre havde misfortolket som Den VILDE Undulat....hun aner ikke, hvad slags dyr en undulat er, men adspurgt i går mente hun jo nok, at det var en slags krokodille...eller måske tiger...hvorom alting er, dyret fór voldsomt frem i det dejlige vejr, nærmest uden tøj og med meget store armbevægelser og hærgede en del...heri også indbefattet slag mod Mor og Mormor!! Under et eller andet kampråb.....
Jeg var selvfølgelig (indvendig) færdig af grin....men det går jo ikke, Granberg - en passende alvor må påses, når en Vild Undulat lige skal tilrettevises......
Siden antog den lille Viol rollen som storesøster med den usynlige ven Undulatmanden, som gik hen og gav vaskebænken stryg....den havde så i mellemtiden forvandlet sig til Undulaten.....som ikke måtte komme med til party (føddeda).

Nå, kan I følge med???
I morges var hun tiger - med foldet tunge (ja, det havde hun lige opdaget at man kan) og hæs brølen....

og inden hun forsvandt ud af døren med Far i Otto (Christianiacyklen), var hun nået at blive en giraf - med lysse'ø'e pletter.
Ind imellem er hun den sødeste lille Viol, der ligger i arm og putter sig, mens vi læser om Peter Pedal eller Den lillebitte Kone....det er den sjoveste tid....og den kommer aldrig tilbage, så jeg vil nyde og forsøge at være med, så ofte jeg kan.

Her er man prinsesse og skal ud i haven og danse - kjolen har tilhørt hendes mor - da mor var 5 år,  og gummistøvlerne er lige lidt for store, men de er nye OG flot turkis!! Lige sagen på sådan en dag med 28 graders varme.
Hjemme igen efter udflugt til 2650 - må lige puste lidt ud.


17 juni 2013

Strikkecamp




Nøøøjj, for anden gang i Korsør på camping - i lejet vogn...masser af strikkere - og" gensyn med vennerne".
Ovenover ses de ret berømte norske strikkeguruer...Arne og Carlos, som jeg overfaldt og bad om et foto...med mine strikdukker. Det tog de meget pænt, den ene af dem havde endda rosende ord til dukkepigerne -

- ja, hvo intet vover...de var søde og hyggelige og ganske nede på jorden trods tv og berømmelse i strikkeverdenen.


Man blev selv "taget af" - de var hyggelige dage.


"Hun" var her også - spændende "kuffertshow" ved Charlotte Kaae.

Ind imellem var vejret rigtig træls...men hvem bryder sig om det, når 1) man opholder sig i det store udstillingstelt det meste af tiden
2) Man har fortelt
Lørdag aften en guddommelig buffet...uhmmm...


Kirsten er absolut ikke vild med at blive fotograferet midt i maden....laks og hollandaise til en starter...
nu er vejret rigtig skønt, vi sidder i en pavillion med glas - og udsigt ud over Storebælt.



tidligere den eftermiddag blev vi overrasket af både torden, voldsomt regnskyl og megahagl....

Nu er jeg hjemme...og træt træt træt - men hilste på og mødte SÅ mange søde mennesker i løbet af weekenden. Tak skal I have.


07 juni 2013

Lyserød - og danseskørt



Violen - som nu nærmer sig de 3 år (8/8) med - synes hun selv - hastige skridt bekendtgør ofte at hendes yndlingsfarve er : lysse'ø' - jo, det kniber lidt med r'ene. Jeg husker godt fra mine egne, at de små ord, de ikke kunne sige rigtigt, var så sødt...den dag, det gled på plads, manglede der lissom noget :-(

Hun er i den grad blevet en stor pige...jo,jo, går da i børnehave (selv om det er en integreret institution), og insisterer på, at mor skal give hende madkasse med, som de store - (dem over 3), hun ved slet ikke at hun er heldig at få maden serveret derovre.

Hun har længe kunnet gøre V-tegn, når man talte om hendes alder 2 - TO år...men  nu følger en 3. finger med, ja - for man er da næsten 3.
Lillesøster -eller - bror ankommer omkring Violens fødselsdag, og det er da bare i orden.....

Forleden havde jeg Datteren i telefonen, tøsebarnet kunne høres i baggrunden, og jeg fik at vide at hun "hoppede i trampolin" !! Ak så, tænkte jeg, har de nu også fået sådan et monstrum ind i haven.....men nej, det viste sig at være madrassen til Babys barnevogn, der blev anvendt. - " Hvad skal Baby så gøre, når du har madrassen???" - spurgte Mor......-"ja, nu HAR jeg taget den" - lød svaret....tydelig påvirket af at i institutionen gælder det om at "tage" tingene først.....


ellers er hun ret vild med sært tøj, så det er s'mænd ikke sikkert, denne her falder i god jord hos damen.
Men måske nok denne:


danse skal man jo...og selv om den ikke helt holder yndlingsfarven, så kan det være, den finder nåde for frøkenens øjne-


her er frøkenen - iført 2 kjoler - hvoraf den yderste er "Prinsessekjole", diverse smykker...mangler lige diademet, OG hun er ved at iføre sig sine "prinsessesko" og NEJ, det er skam ikke baskestøvler....mormor!!
Og lige den dag var Mormor heldig at have iført sig en "prinsessekjole" uden at vide det - lukket med en guld-engleknap og forsynet med bittesmå perler på bærestykket....og lilla/pink....DEN tog kegler.
For nu ikke man skal tro, hun er udelukkende til det pigede, så er hun syg med at klatre, jo højere jo bedre...forleden måtte hun hentes ned fra æbletræet....hun var iført underbukser og sandaler...men derfor kan man vel godt klatre....MOR!!!





05 juni 2013

Nydning


De sidste dages fine vejr har lokket mig til stranden - og vandet . Skønt er det at traske op gennem Storskoven og ad den støvede vej til diget og trappen.... ramsløgene blomstrer nu - en næsten bedøvende lugt udsender de...ja LUGT...
Næste hold spiseligt er på vej - herover strandløg i knop..


det sædvanlige sted...fine sten og et ventende håndklæde....jo vel var jeg da "i"- til schnauzernes store harme...et lille nap fik jeg i armen af Storehunden...


De er just nyklippede - og så går man da slet ikke i det våde element!


Vel hjemme igen kunne jeg nyde de første roser - Aïcha, Frühlingsduft, Maigold og Hårslev.


03 juni 2013

Mandagsmeriter


Mandag igen....


Turen til Dallund Slot er overstået, blomsterbuketterne bundet - ikke så meget binderi lige nu, hvor rhododendron fylder i vaser og skåle....taknemmelig blomst. Et par store vaser med hvide syrener - der havde trukket godt i varmt vand - kom også i stuerne -

Der er nok at plukke af...


og snart vil  "mit" staudebed også give lidt til vaserne...der er pæoner på spring.


Hjemme igen er der roser "på spring" - adskillige står i trængsel....jeg måtte jo komme mig over den tort at de ikke blomstrede på min fødselsdag - for første gang i 7 år!


Resten af dagen...eller noget af den helliges en ny lille sag - ren jordbæris i farven - garnet er ½ bomuld ½ alpaca, så den er fin her til  sommer også. Ja - og på p4½ går det stærkt.

Grib nu godt fat i dagen - og sug til dig af livet!


02 juni 2013

Stille Søndag



Syrentid...

Georgineplantetid

Ja, jeg holder stædigt fast i ordet georgine - ikke dahlia, som ifølge Camilla Plum nærmest lyder som et trusseindlæg...Det lykkedes mig at få fat i nogle knolde til ½ pris - de kan da sagtens nå at blive til noget...
som alt andet  - de skal bare ha' noget at leve af!
14 er der - og de mest eksotiske navne - Golden Scepter - Jeanne d'Arc - Arabian Nights - og Topmix - lidt fladere i det, den sidste ...
.Men vand og gødning har de fåe,t og små grønne spirer titter allerede op.
Nu er det bare at holde brændenælder og mynte i skak, så de ikke igen overtager bedet.
Hav alle en dejlig søndag!





01 juni 2013

Lille skuffet hund


Som jeg skrev forleden....Maj er smuk...og en anden skrev - Maj er påtrængende smuk...
Det er så sandt...nu er det så blevet juni...lige så stille...ikke mindre smukt. Og lidt varme får vi også.
Har været omkring Søster i forgårs - bil på værksted - oooh en større omgang, men imens kunne jeg - og hunde så feriere i Odense M - og Søsters lille - næsten nye hund blev jo ellevild af glæde ved at få kusinerne...de store kusiner.. på besøg.
Men ak.....


Lille Cairn-terrier nærmer sig gufspisende schnauzer....


Succes'en er ikke i hus...


- men der er jo andre muligheder...man har vel 2 kusiner..


men - lille Cairn - stor dværgschnauzer tidlig formiddag er en ringe kombi.

Men ellers var dagen skam hyggelig.