30 april 2010

Valborgsaften

I aften er det jo - aftenen før 1. maj - Valborgsaften - prøv at se hvad Wikipedia skriver om den sag...




Valborgsaften er aftenen før 1. maj (Valborgsdag), som er opkaldt efter den tyske nonne Valborg (på tysk Walburga), der døde i 779.
På den aften våger man for ikke at blive overlistet af de underjordiske kræfter, bl.a. ved at tænde bål på højene. Nogle steder brugte man også denne aften til at opstille majstangen, en høj mast, der var pyntet med kranse, frisk bøgeløv og farvede bånd, og som symboliserede sommerens frugtbarhed.
Traditionerne går tilbage til førkristen tid, hvor både de keltiske og de germanske folk fejrede overgangen mellem vinter og sommer på denne aften. Først sent kom forestillingen om en heksesabbat på samme aften ind i folketroen. I Danmark (og især i Jylland) mente man, at heksene red til Tromsø kirke – dvs. tæt på grænsen mod hedenskabet. I Tyskland var det derimod Bloksbjerg, der var målet for heksenes ridt.
Det var også en hedensk skik, at valborgsbålene egentlig ikke måtte tændes med almindelig ild, men med vild ild. Den kunne kun skaffes på den ældgamle måde, som havde været i brug, før man lærte jernet at kende: nemlig ved gnidning af to stykker træ imod hinanden. Denne ild benævntes i alle germanske lande med et beslægtet ord (dansk og norsk: nødild, tysk: Notfeuer, engelsk: neidfire eller nedfire). I det mellemsvenske område Dalarna er det endnu skik at springe gennem valborgsbålet.
I Tyskland regnes med, at skikken stammer fra keltisk tid, hvor man tændte halvårsfesternes hellige bål på samme måde. Det ses, at romerkirken tidligt er blev opmærksom på denne form for hedenskab, for allerede på et kirkemøde år 742 blev det forbudt de kristne tyskere at tænde de ugudelige bål, som de kaldte niedfeor (nødild). Tyskerne opgav dog ligesom nordboerne ikke den gamle skik.

Måske man skulle lave sig et lille bål i aften....

Pinseliljetiden er over os - rettidig omhu


Bededag....pinseliljetid...
Morgenen er skøn, regn lugter på en bestemt måde om sommeren eller foråret..og den er på vej.
Til mine bede og planter.
Kommer lige betids.
Rettidig omhu fra Vorherres side.
Tak for det.



Der er virkelig grøde i luften og i planterne
for tiden - her en kiwi, kanske den giver frugt dette år?
I dag kommer søsterfamilien, Svoger skal fikse lidt ved den for lave skorsten, et par elementer 
mere skal der på...alt for højt for mine 158cm...desværre, for jeg vil jo sæl'- helst.

Jeg kvitterer med en okseculotte - og først skal vi have :
Tarteletter!
Denne oversete delikatesse - 
i dag med høns i asparges...ja, gæt hvorfra de asparges kommer....
ganske rigtigt, egne lækre helt friske - 
hønen er ikke fra eget landbrug.....
Til Svoger må der laves specialkost - hønen udskiftes med rejer, thi den mand brøds
sig ikke om fjerkræ.
Men hvad gør man ikke for en skorsten, der har træk?
Desserten bliver denne:

En lækker rabarberkompot fremstilles - husk vaniljen
i et flot glas lægges knuste makroner
dernæst kompotten
der toppes med creme fraiche - den gode fra Thiese -
eventuelt kan revet chokolade (endelig mørk) drysses på med kærlig hånd.

- en god bededag ønskes alle!

29 april 2010

Vi er da ligeglade...


Er der to, der vil  frem i verden....
På skiltet står kun, at når "kuglen" er hejst, er der adgang forbudt...
så er der nemlig øvelser på skydebanen.
Om onsdagen....


Der var bølger - og  en lukker, der drillede..


Den lille hund i færd med at jage ænder..
Man kan bli'e vældig farlig..

og så hjem til denne..




28 april 2010

Mere kærlighed


Jeg kastede mig over bogen her i går - efter at have set filmen.
Bogen har jeg læst engang sidst i 80'erne i min Marquéz-periode. Jeg slugte alt, hvad han havde skrevet... 100 års ensomhed - No one writes to the Cournel - Hvirvelstorm - novellerne om Erendira og hendes ryggesløse bedstemor - jeg elskede dem alle, var/er vildt fascineret af det univers, man bliver draget med ind i - fra landet Colombia - fra den opdigtede by Maconda - hvor ALT kan ske.

Se bare her:
Scenen er at familiens (meget) talende papegøje er fløjet højt op i et af træerne i patioen, man har glemt at stække dens vinger...
....denne morgen havde man sat sig for at stække den, da den stak af og satte sig i mangotræets krone.
Efter 3 timer var det ikke lykkedes at få fat på den. Bistået af andre tjenestepiger i nabolaget havde tjenestepigerne brugt alle mulige kneb og tricks for at få den til at komme ned, men den blev stædigt siddende, mens den nær ved at dø af grin skreg:"Længe leve det liberale parti, længe leve det liberale parti, for helvede!" Et dumdristigt udråb, der nær havde kostet fire lykkelige fulderikker livet. Doktor Urbino kunne knap nok skelne den mellem det tætte løvværk og prøvede at overtale den på spansk og fransk, ja selv på latin, og papegøjen svarede tilbage på samme sprog med samme betoning og samme klangfarve i stemmen, men den flyttede sig ikke fra den øverste gren....

Det ender selvfølgelig galt...
Og så går det ellers derudad med sjove, alvorlige og groteske indslag...man lever med i det hele og finder det ikke mærkeligt, når bogens helt, den unge triste mand sidder og skriver kærlighedsbreve, alt mens han spiser roser....
Kan kun anbefales - alle Marquéz' bøger.



27 april 2010

Om bøger ....og film


Jeg ved, det er en aldrig stoppende diskussion - det der med, om en film skal ha´det hele med fra en bog....
Det er vel næsten en umulighed....vi danner også selv billeder, mens vi læser.
Hvordan ser hovedpersonen ud, hvordan er omgivelserne...der er vel lige så mange forslag, som der er læsere.
Den første film/bog, jeg kan huske, jeg var vældig imponeret over, var Martin A. Hansens "Løgneren" - den blev filmatiseret med Fritz Helmuth og Vigga Bro i de to hovedroller...den var for mig en tro kopi - eller virkeliggørelse af bogen.

Men skal det være sådan? Kan det overhovedet lade sig gøre?
Jeg læst, nej slugte Allendes "Åndernes Hus", læste den 2 gange og var hver gang så fascineret af dens univers...magisk realisme - det er lige mig.....filmen skulle jeg jo også se...der var jeg skuffet, for den havde absolut ikke det hele med, og mange af personerne var "helt forkerte"...

Sidst har det været vældig diskuteret med trilogien om Salander...også her på bloggen, men der synes jeg ikke, det gør så meget, at bogen ikke er fulgt minutiøst, f.eks. spiller Michaels forhold til Erika ikke nogen særlig rolle i filmen...jeg synes godt om filmen.

Filmen på ovenstående billede har jeg haft liggende et stykke tid....ved ikke rigtig, om jeg "tør" se den, igen  - Marquéz' bøger er fantastisk - sikke et univers, vi bliver suget ind i...men filmen?????
Sidste nye: Jeg så den her i eftermiddag..og nød den, rummede meget af bogens essens, efter min mening. Nu vil jeg genlæse bogen.



Anledningen til dette indlæg er at bøgerne, jeg for nylig læste og blev begejstret for...
kommer i TV på fredag - den første "Berlinerpoplerne" - og ja, den vil jeg se.
,Hvilket program  -  det er på DRK,
Hvad er jeres holdning til film versus bøger - skal det ligne - eller ??

26 april 2010

Men når den gule løvetand..

langs Sjællands grøfter gror....og Fyns...og i min "kolonihave", fordi den er gammel komark med græs og kløver og hvad dertil hører - og fordi jeg synes mælkebøtten har så mange kvaliteter, at den ikke bare skal - duer ikke, væk! - ja, så går starten til den store plukke, plukke gule mælkebøttehoveder...


- vent til de er helt udsprungne og gå så i gang -

klip med saksen eller brug fingrene...kun det gule skal bruges -

en ordentlig portion bliver det til -

ja, og til....?????

Mølkebøttesirup - en upåagtet lækkerbisken - uhm - på is!!!!!!
Her iler jeg med opskriften:

Man tager:

Ja altså mælkebøtternes gule
i en gryde med vand,
koger det i 15 minutter, 
sier det godt og grundigt -
så tilsættes en svar mængde sukker og
hel molevitten
koger ind i ca. 20 minutter eller mere.
Husk det bliver tykkere af at stå...
Hældes på rene, skoldede og spiritusskyllede flasker -
ja, man kan altså også bruge atamon...

God jagt!
(Når de bliver alt for mange, hiver jeg nogen af dem op og giver til Mortensen og damerne, der nu har fået indskrænket råderum...henvist til hønsegården....det er de ikke helt tilfredse med, nogle af damerne var gået til køjs allerede klokken 18 i går- keder sig nok...)



25 april 2010

Viben var der, lærken


var der, alle fugle sang og fløjtede - vi hen over golfbanen, forbi poplerne og pilene, der var blevet kraftigt maskinbeskåret, henad markvejen, så 5-6 harer løbe og lege - heldigvis kun mig, der så dem..., forbi "ham oppe på bakken",  Egebjerggårds hyggelige arbejderboliger, gennem Agernæs, forbi dammen, hilste på et par heste og en vred foxterrier, vekslede et par ord med næsten-naboen, der bekymret spurge til trawtoren, om jeg havde fået gang i den....(nej)...og hjem igen - en laang 1 times travetur, men de 18 grader, "de" havde varslet - hvor blev de af???

24 april 2010

Så er det klar til en gang lak..


Så blev det færdigt,
det grønne 
bord.

Klipperi på bordet


Klip klip - en for mig ældgammel fornøjelse - at kigge i gamle ugeblade og magasiner og klippe ud.
Nu skal det ikke længere bruges til de dengang højt elskede "påklings'dukker", men til en fornem decoupage - alene det at Majestæten - Johnny Margrethe - også holder af at sidde og klippe ud og passe til - båder jo for en beskæftigelse med en vis....tyngde.
Eller lethed.
For sådan føles det.
Der er intet mere i verden
end
den grønne farve,
de små sentenser,
det store puslespil, som nok vil gå op,
og lakken kan lægges på -
til sidst.


- gad vidst, om Majestæten selv fejer op?


23 april 2010

22 april 2010

God morgen, Jorden kalder!


Vi lader min lille hønse-veninde kigge ind....
njaaar, der var lige en grænse, måtte hun sande.
Men høns er godt i den økologiske sammenhæng.
De giver masser af æg - de skraber i bede og renser på den måde op, så jeg ikke behøver maskinerne til det - at de så prøver at rense i de bede, de ikke skal- er en anden sag - de laver den fineste gødning, som enten ender på kompostbunken eller fortyndes med vand til vanding sommeren igennem. 
Hønselort er temmelig kraftig gødning, og egentlig har det bedst af at ligge lidt og kompostere.
Når jeg slår græs eller river ukrudt op, ender det ofte i hønsegården, de tramper gerne rundt i det og skraber af hjertens lyst.
Så - det kan bestemt anbefales at holde et par - 3-4 stykker i baghaven. Hanen er ikke nødvendig, men ganske sjov at have, og hønsene er vældig glade for at følges med ham rundt i den store verden.
(Og hvis han bare ikke er krigerisk, som afdøde Carlo, så er det jo en fornøjelse med sådan et dyr).

en fornøjelig og velsignet Jorddag til jer alle!


21 april 2010

Den gamle stald

Jeg er lige færdig med at læse trilogien af Anne B Ragde, startende med "Berlinerpoplerne" - så "Eremitkrebsene" og sluttende med den smukke titel "Ligge i grønne enge" - 
og der optræder en stald med grise som en central del af bogen.

Kom sådan til at tænke på det i dag....


mon hundene kan mærke de døde dyrs sjæle?


lidt uhyggeligt - jeg blev helt forstemt...
de af jer, der har læst bøgerne vil vide, hvad jeg mener...
(selv om dette ikke er en grisestald)

laden bruges endnu..

haveanlægget - og stuehusets plads...det er for længst revet ned


her lå engang en stor gård....


De særeste ting


- man sådan finder på spadsereturen -
gæt hvad det er....


 Raps lige før....


mere rap...


de hvideste violer...jeg stjal lidt med hjem


lige om hjørnet ligger stranden - den milde strand, med en helt anden kyst, end den "store" oppe nordpå- ved havet.


et vældigt fugleliv er her...det er fredet yngleområde..


strand....


strandmalurt på vej mellem skallerne


Æbelø anes i det fjerne...man kunne vel ha' en båd liggende her....


jeg tror det var edderfugle


en lille dæmning...


det flade land bagved diget - et par søer...
og en hare...og så forsvandt Lillehunden i hastigt trav...


Hvor blev hun af??

stødte noget senere til os...


landskabet er helt specielt...

velkommen hjem...
tak fordi I var med på turen...nu ska' jeg lige sitte lidt...