09 september 2013

Den kære familie



Når man besøger Violen, er hun straks frisk på at lege.
Ingen smålig skelnen til at Mormor er gammel.
I weekenden fik hun således erhvervet et Disney-slot med samt figurer og vindebro.
I det vidunderlige vejr kunne vi sidde i haven - og selv med Lillebamsen på skødet, kunne det lade sig gøre at lege med.
Figurerne repræsenterede hele familien....dog Violen havde fået en Søster i stedet for en bror...ja, der var mangel på mandlige prinsesser....især dem med vinger...
Det er nemlig de fineste, og Violen havde de to i hhv stående og siddende stilling, Mormor den gamle gråhårede på højrefløjen (der dog var i besiddelse af 1 stk tyllestav - man har det lidt svært med bogstavet -r-)
Den gule/lilla kunne så være Mor....mens de andre mere dødelige repræsenterede den resterende familie...dog Heksen/den onde fe kom ned i fangehullet...hun måtte ikke være med.



Mormor og Violen kan god flyve og kysse samtidig....


De fine - med vinger.


Leg under æbletræet...


og det kan godt være, at man er 4 uger og godt 5 kilo stor - men træt, det bli'r man altså.

Og - ja, jeg vidste det godt - at éns hjerte vokser i takt med, at man får flere børnebørn.


02 september 2013

Historien om en pære







Bilen skulle synes. Ja, det blev den i juni, men mekanikeren havde lige glemt, at den skulle nedvejes, så det var en ommer. 
Som sædvanlig daldrede jeg derudaf, men nu - her i september forfaldt den uhyrligt høje vægtafgift - så nu....den måtte på den igen. Så svært kunne det vel ikke være? En pære - højre nærlyspære, skulle dog skiftes, og det havde jeg kredset lidt om....for mente nu nok, at det vist var lidt besværligt.

Ind i en nordfynsk Brugsforening og nappe 1 stk forlygtepære.
Ud på P-plads, åbne motorhjelm og udtage 1 stk brugt uduelig pære.....liiiidt..tricky, men med små fedtfingre går det. (Hvem f.... har bygget sådan en bil?).
Kunne så konstatere, at den jeg havde købt ikke helt lignede den udtagne.
(Og nej, der står ikke noget i bilens instruktionsbog om type og art af pære.)
Men....ind igen og bytte - erlægge 1 krone mere for den nye.

Tilbage til bil....
Her kommer det virkeligt svære - at tage pære UD af emballage.
Heldigvis er jeg en af dem, der kører rundt med kniv (ja, hun har KNIV) - så det gik uden at skære andet end plastic'en i stykker.
Haha!!!!NU....men ak... det var sgu ikke nemt....den ville ikke på plads.
Nogen havde anbragt bilen luftfilterkasse og blinklyspæren sådan, at det nærmest var pløkumuligt at få l...... på plads.

Ovenikøbet begyndte det at regne.
Og netop det sidste kan jeg ikke forstå - det er da min Datters fødselsdag...
Hmm...jeg fik den anbragt så nogenlunde - ikke på plads, men skulle lige omkring genbrugspladsen, og tænkte....måske man kan shanghaje en eller anden til at hjælpe.
På vej derhen lugtede det fælt....tænkte...hm...de brænder et eller andet plastic af i denne by....

Lugten stammede ikke fra uden for bil.
Så - ind på genbrugsplads - op med motorhjelm - og straks stod der 2 orangeklædte mandfolk.....jamen, de er sgu da verdens mest hjælpsomme.
Men efter megen møje og mange bandeord........ha' ku'tte lave det.
Der var ellers mange gode råd....fra både borgere og ansatte.....
Men...hen til en - mig ubekendt - Automester - og spørge pænt.....
Han var - selvfølgelig - i gang med en anden bil, men ejeren nikkede nådigt, at det var i orden, at han lige kiggede på Zafira'en.....
Pis -bil - siger jeg bare.
Der måtte konstateres at 1 stk ny pære - var skæv....ja, det kommer der af at købe alt andet end Philips, sagde Automesteren....men flink, som han var - bøvlede han med pære  og bil.
Det var ikke nemt - ej heller for ham - der måtte værktøj til - og både luftfilter og blinklyspæreholder måtte skrues af, for at man kunne komme til.
(så er det altså ikke kun MIG!)
Der faldt en rund hund af til mesteren....og derefter gik jeg over i brugsen og klagede min nød - se selv - pæren er skæv!! og uden vrøvl fik jeg pengene retur!!
Lettet gik turen til bilsynsmanden....som har sin biks sammen med konens frisørsalon. Han var vældig flink  og opfordrede mig liiiige til at køre en god tur, så bilen var varm - af hensyn til "røggasserne" - det blev gjort...tilbage - og så var det spændende -
Øvøv...efter test på bremseanlægget - sagde han - vil du ikke hellere komme igen - den bremser skævt på forhjulene!!!!!Aaaaarrrghhh - og her har man smidt en mindre formue efter de bremser sidst i maj måned!!!!!