På plejehjemmets parkeringsplads lød det med dyb brummende bas....HO HO HO HOOO!
Ved nærmere eftersyn kom en julemand frem bag et af træerne - han var forsynet med en mindre sæk og øjensynligt i mere end almindelig godt humør. Skulle samme vej som vi - ind på Ældrecentret, som det hedder nu omstunder.
I forhallen mødte han disse to damer - og gentog ho-ho-erne, alt imens han temmelig højlydt fortalte den første dame "at hun sandelig var blevet stor, siden han sidst havde set hende!!"
Hun tog det pænt, og så slingrede han ind for at være det sture nummer sammen med torsdags-bankoen og brunkagerne (de bedste smørbagte).
Hvad min som sædvanligt lille milde moder sagde til det? -" Pttttt!(hånligt snøft) er det ved at være Jul?"
"Sådan et gammelt fjols"
Manden var vel i 60'erne.








