08 januar 2013

I nattens mulm...



Mørkt var det, da vækkeuret rang. Sandelig ikke hverdagskost for Lavendel at skulle vækkes....
Nå - men det var bestemt, i dag skulle man ud til vikingerne og deltage i morgenbadningen. På sidste hold klokken 8.
Så op med sig - værre at jage de to hundedamer ud af fjerene...og ud i bilen.
En tår vand og et stort Ingrid Marie til mig, så var vi på vej.

Langs vejen stod små mørkklædte skikkelser og ventede på skolebussen. Er det med reflekser gået helt af mode? Dælme ikke let at se dem..

Men så - som det ses - 7.46 holdt jeg på P-pladsen i mørket....og lidt småregn var det vist også.
2 skikkelse kom småsnakkende forbi på cykel og hilste muntert - God Morgen!-

Ud til skuret og ind - der var 3 allerede og meget lidt plads. OG man har jo faste pladser på bænken. Så jeg hummede mig ind ved døren - som selvfølgelig stod åben og hilste velkommen....

Man bader lidt forskelligt, eller rettere nogle uden en trevl andre med badedragt. Men vist de fleste uden, også mig. Det er koldere med badetøj!!
Jeg havde fundet en næsten aldrig brugt lang badekåbe frem, og den var god at have på de 10 meter ud til trappen. Uuh, der var langt ned.
Men - et kast ud i det og hele 8 svømmetag, så var det op igen.
Friiiisk - og sådan blir man viking. Det gør slet ikke ondt, men varmer så helt utroligt bagefter.


På med tøjet igen, hen til bilen og hente hundene til en tur langs vandet, nu var det så småt lyst...eller så lyst som det blir den 8. januar i dette land.
Min far - og salig Elvis - har fødselsdag i dag.....førstnævnte har lagt sig i seng med ondt i halsen og vil ikke have besøg. Så en hel lang dag venter....

Morgenmusikken i dag er N-W. Gade Tonestykker for orgel - spillet på orglet i odense Domkirke af Kevin Bowyer - sød musik i mine ører.



Den kunne jeg ikke lige finde, så I kan hygge jer med denne...






07 januar 2013

Mere af det våde


Nej - er ikke blevet reklamesøjle for et forsikringsselskab. MEN har gjort studier i marken...eller ved kysten rettere sagt. Dette sidder på væggen ved Søbadet i Bogense - min nærmeste kystby.
OG her holder Vikinge-Lauget til. Det er vinterbadeforeningen. You see what I'm getting at?


Nu var det ikke det bedste vejr i går, men lidt trist ser det ud.... i skuret klæder man om. Tvivler meget på, der er en sauna indeni, siger Lille My bistert...men hun må blande sig udenom. I denne sag.


Beliggende yderst på Østre mole, der længere inde er blevet bebygget med de mest nymodens firkantede
glas- stål og træhuse, restauranter, caféer og beboelse. Men disse gamle røde barakker er blevet liggende.
Både Den Permanente i Århus og den store på Amager (åh, hvad hedder den nu) er da langt mere shinede...


Hovedspring bliver der IKKE tale om...


Men udsigten ind mod byen er i orden :-)


og ud mod Kattegat fejler den heller ikke noget.
Der er bare det ved det, at vikingerne mødes kl 7 - 7.30 og 8.00, og da er det næppe lyst.
Til gengæld kan man se solen stå op ude over vandet på klare dage ....
Jeg er heldig, der er ikke særlig mange medlemmer og derfor ingen venteliste, har jeg fået oplyst.
Tak for det. Livet flasker sig. I 2013.

Morgenmusikken i dag er: Anders Widmark Trio: Psalmer



og menuen er omelet af æg fra egne høns - med æbler og kanel UDEN  sukker. Og så kaffen.

Nyd din mandag!


06 januar 2013

I skovens dybe....



Ind gennem skoven gik det i rask trav....tospandet ved nok, når man nærmer sig stranden.
Vådt og tåget, men mildt - meget - for årstiden.


kom nu......der er ingen tvivl om, de ved hvor vi skal hen.
Men  - pludselig drøner det ...der skydes!! og det lyder tæt på.....
Men nu giver Lavendel jo ikke så let op, der skal jo også bades, hvis ingen utidige fiskermænd står på strand og ....
-....ja, hvad laver de egentlig, mens de venter? Nyder naturen? Fri hjemmefra? Ingen skrigende unger...og det, der er værre?
Så - turen fortsættes, det brager videre....men lige inden vi kommer ud på det åbne stykke inden stranden, blæses der "Jagt Forbi" - heldigvis. så slap man for at blive skudt.


Imod os kom ind John Deere (ja det bruger vi altså her) med efterhængt vogn....
Det var byttet..


en lignende holdt ved diget og en forsamling af grønklædte anedes gennem tågen.


Hver mand sin Lab ....sorte og brune. Det er nok mest praktisk....:-)


Nogle gik med vovserne, andre lod sig fragte hen til Egebjerggård, hvor kort efter flere skud hørtes i haveskoven.
Jeg gik bare op over diget og hen til et godt sted....


smed tøjet - og hoppede i, lidt mere stilfuldt end dagen før :-)
Om der var lurende fiskermænd, vides ikke - dertil var det for tåget.
Og ret beset.....



05 januar 2013

Rejse gennem vinter





Mild og god og glad - ja, sådan kan man godt føle sig. Stundom.
I går gik det da helt .....ja se her:


Jooo..i kom jeg, eller jeg er lidt nervøs for at der sker et eller andet, så ret langt ud går jeg ikke, men med de bølger kan man sandelig også blive våd næsten i vandkanten....læg dig ned og leg strandet hval, så sørger bølgerne for resten.....
Havde ikke noget håndklæde med, men ingen problem med det - på med tøjet, og så afsted mod hjemmet i rask trav ...
Fik forinden et lille nap i hånden af Storehunden ....- hold nu op, vand er sgu VÅDT!! -
nej hun lider ikke det våde element, forstår slet ikke min begejstring.
Måske skal det gentages i dag....
Har tjekket, der er en vinterbade-klub i Bogense 18km herfra, måske man sku´?


- og så videre i dag på den tykke sweater med viking-snoning - på p7 går det stærkt. Ren uld fra Lavendels
Lidt kompliceret for en hurtigt-videre som mig, har da osse lavet en fejl...

Morgenmusikken i dag : Schuberts Die Winterreise......ren hjerte og smerte og SÅ skønne melodier.
- ich träumte von bunten Blume -......ach...
men selv denne Scmerzvolle lied rummer håb - foråret (og kærligheden) må vel komme ....engang.

Det er en stor evne, gave at kunne SE og drømme om  blomster selv om vinteren.

Og så til den hede sorte drik...kun én kop kan det blive til, for mælk......fattes Lavendelgården.

En dejlig 5. januar til jer alle!



04 januar 2013

Hilsen fra en Blomsterfrøken



Blev så fascineret af dette stykke havetraktorkunst.....trods vinter og januar kan man jo godt have orden i sagerne ...aka..haven. Det må jeg lige hjem og tænke over.
dog - havetraktoren er rejst ind til Svoger, som har en meget lille græsplæne, men en hel villavej at køre i triumftog på.....


sidder og glæder mig over mit lille nye lys...i hverdagen - en ny titel har jeg fået: Blomsterfrøken på Dallund Slot.
Ja, fint skal det være....


Sådan et sted vil man da godt arbejde?? Selv om det kun er en formiddag om ugen, så gør det mig glad.
Jeg skal "lave blomster" klar til ugens nye hold kursister hver mandag......
Når man så ved at stedet er rehabiliteringscenter for kræftpatienter, er det en ekstra glæde at gøre det smukt og indbydende. Og skal tilføjes - det er ulønnet.....


Her kan man sidde og nyde søens skønhed. Der er skam fisk i den sø! Har jeg hørt.
Turen rundt om er populær i området, tager 20 minutter og inden for døren i hallen stod et stativ til - nej ikke paraplyer, men de der stave til "Nordic Walking" som stavgang så smukt hedder i det store udland.


En kæmpestor.....ja hvad hedder de ...platan står på ruten.


Man kan også bare lege...Blomsterfrøkenen glæder sig allerede til et par svingture.


det store gamle æbletræ, hvis æbler jeg ikke kender....
jeg skrev om håb...overlevelse forleden, flere af disse lod sig spise trods decembers sne og frost ....


Ligner Filippa, men slet ikke den smag.


Krydderhaven - omgivet af bøgehæk. Der er også basis for buketter og arrangementer.


Et af staudebedene, hvor Blomsterfrøkenen må husere.....også gerne passe og luge ...


Og som det ses....det grønnes...så småt.

Jeg tror, det er "Loven om tiltrækning", der har bragt mig dertil.
En beslutning eller følelse måske nærmere, at NU må der noget positivt ind i mit liv.
Mere er på vej, jeg ved det og nu, mens en af Bachs partitaer strømmer ud af højttalerne, vil jeg ønske alle en god fredag - pas på hinanden


03 januar 2013

På sangens vinger


Tror jeg har fået musikken ind i mit liv igen.

Efter i snart ....7 år ikke at have kunnet holde ud at høre musik ret længe ad gangen - og slet ikke mine egne cd'er, der har ført en skyggetilværelse de sidste mange år, er der sket noget.

Begyndte så småt på Spotify....her kan man jo hurtigt få lukket det ned...

Gik lidt over til at høre lidt klassisk hver morgen her i julepausen...

og nu hører jeg gudhjælpemig "Cowgirls" - og danser til............................(et syn for guder)




02 januar 2013

Ud at køre ....og godt Nytår!


Morgenen - årets anden - er begyndt vidunderligt.
Ude med hunde og vasketøj - iført nattøj og gummistøvler (hende sæl, altså)
Føler, der er håb og løfter om et godt - et bedre år.
Nogen vil så tænke, det kan da kun blive bedre, og ja - det er helt rigtigt.
Har kun levet på halv kraft det sidste 1½ år...
Det er ikke sikkert, man får det "tilbage", men nu tror jeg, det må være på tide at komme ud af hulen.


Et dejligt syn...løfte om rent tøj i løbet af dagen..


Lille Kylle er sej - en overlever, eneste af 13 æg, der kom helt igennem. Sød og tam er hun også..forleden, da jeg stod i fyrrummet, kom hun ind til mig...gennem kattelemmen!


Storehunden er den gladeste - også fuld af håb, hvergang en jordbunke spottes, er hun klar..stod længe vagt med løftet venstrepote og ventede......


Bondemanden har sanket til huse...det giver løfter om ....nå ja, det ser da sjovt ud.


Har stadig en sø overfor ...

Begyndte dagen med yoga(!) jojo, 35 minutters program på cd, som jeg har fulgt i perioder med stor glæde.
Nu skal det altså være (igen). Jeg kan ikke lade være med at more mig, når jeg ligger der i en eller anden forvredet stilling, og hun så siger ....træk vejret og slaap af  i de muskler, du ikke bruger....
Lettere svært.

I går var dagen, hvor jeg ville ud på cykeltur. Så hvor (over)frisk madammen ser ud....men nemesis


Styyyyrt! efter 1½ kilometer røg hun da ud over styret, da en sten lå og ventede. Av for Sa..., hvor gør det ondt. Hul i bukserne, heldigvis røg hovedet ikke i, men selvfølgelig endte man i en plørepyt.....
Næste gang køres der med hjelm, og hvis længslen går mod strand og vand ad grusveje med sten....så tager man en anden cykel med bredere dæk.


Men vandet VILLE jeg se, så efter varmt bad og et par timers restitution, greb jeg hunde og iførte mig den nye røde Sarah Lund- og gik derned. Noget mere sikkert.



Og hermed vil jeg ønske jer alle et glædeligt - nej et velsignet NYT ÅR