Frøhimlen

Som at komme i himlen er det at kigge på disse dejlige italienske frø! Snart..snart skal jeg ha' dem i butikken. Men det er svært at vælge - for gratis er det jo ikke. Og vil folk købe? Og hvad vil de ha'? Oh, det er en butiksejers dilemma, dog min økonomi sætter jo en grænse for HVOR meget garn og pinde og HVOR mange forskellige slags frø, der kan investeres i.

Men det er dejligt at tænke havetanker, at så - forkultivere, som det så prosaisk hedder - og fylde alle vindueskarme til kattenes store ærgrelse! Det gik også galt,da artiskokkerne røg på gulvet, inden de var kommet op! Øv,øv, øv - katten kom ud i en vis fart, så højt kunne hun råbe!

Der sad man stille og roligt med strikkerierne, og så fik tyksakken pæret det ned!

Se lige - uskylden står ud af øjnene på de to:

Men de blev reddet og er nu kommet op og overflyttet til udestuen, der er ret køligt, så bliver de ikke så høje og ranglede, inden de kan sættes ud i haven. Det er en ny sort "Violet de Provence".

Den er fra Camilla Plum, så må vi se, om den lever op til de andre, jeg har. Hos mig står de fra år til år og bliver stærkere (og større) for hvert år.

Jeg har lavet en aftale med en planteskole om at få roser derfra. Så skal der fyldes op med alle de sorter,jeg selv godt kan lide, i den tro at det kan andre også. De vokser og trives her - mager sandet jord og tæt på havet. De dufter, og mange af dem remonterer senere på sommeren, ja nogle blomstrer nærmest helt til jul.

Tilbage til strikkeriet - jeg er i gang - ved siden af Munken, som igen må holde pause - med en lille sommerbluse i restegarn til mig selv. Men lige nu er det svært at finde ROEN...