Carlo og damerne

Måren havde taget General Orpington og tre af hønerne. Kun en bunke fjer og 4 forskræmte høns var tilbage i hønsehuset, hvor "nogen" havde glemt at lukke... Ikke godt.
et par dage hengik - de holdt sig mest indendøre, gik tidligt til ro og lagde ingen æg. Sørgede velsagtens - Generalen var en prægtig stor hane af racen Orpington, æret være hans minde.
Noget måtte gøres - jeg tyede som sædvanlig til dba og gul&gratis - og i Jylland befandt sig en del New Hampshire hønsedamer i Vorbasse, mens en haneaf racen trefarvet Sussex logerede i nærheden af Vejen. Nemmere kunne det ikke være, når der ikke lige var egnet fjerkræ på fyn, så måtte hundeburet i bilen ryddes for de bløde tæpper - en avis lægges i bunden og mod Jylland det gik. Først damerne...

ses her i buret før hanen hentes...de er ikke vilde med det.

En ualmindelig usund frokost indtages mellem Vorbasse og Vejen.
en tak til Guldbageren!

Her havde nogen lagt en masse krokusløg i rundkørslens kedelige græs - en sød ide!

Her er han så - Carlo. Hans opdrætter havde kun lovord om ham. Jeg blev vist rundt i hele fjerkræholdet, og så på rugemaskiner og kyllinger og gæs og ænder - jo den ene fjerkræavler til den anden! (Jeg vil bare gerne ha' nogen go'e æg).

Vel hjemkommen har Carlo vist sig at kunne holde sammen på damerne, både de ny og de gamle, til en vis gra i hvert fald.

Gale kan han også, noget Generalen ikke var så vild med.

Storkatten Gizmo har kun foragtelige blikke at sende fjerkræet - gider ikke engang forsøge at stjæle deres mad!

Pludselig er de her - duften er uforlignelig!

Den dag blev der ikke strikket så meget.