Lige ud ad ...markvejen

Jeg har altid været vild med at plukke blomster, lige fra de første afrevne tulipanhoveder til lavendelbuketterne i går - og især de "vilde" har min store kærlighed. Jeg er så heldig at være forsynet med "egen" markvej - fra den tid da gården var et større foretagende med store marker til, nu er det meste af jorden overtaget af naboen - ja 1 km herfra, men vejen er der stadig, han bruger den ikke særlig ofte, for hvad skal han her hos mig med traktoren? Hundene og jeg derimod, elsker lige at kunne gå ud mellem marker med korn, køer eller hvad der nu måtte være. I kanten gror de dejligste urter og i år lidt andre, fordi bonden har pløjet det op i den ene side, men lur mig om ikke de drøner op af jorden igen - bynken og de andre rødder.

I buketten i dag er der bemeldte. Bynke har jeg aldrig været synderlig vild med, et irriterende ukrudt, men efter mødet med fru Stjärnes urtebog, har jeg ændret opfattelse - hun kalder den - gråbynken - grøftekantens jordemor -Artemisia vulgaris -en ældgammel lægeplante med børnefødsel og klimakterium som speciale, på Killhult var der gråbynke ved køkkendøren til at "skylle" hænderne i, når mankom fra stalden. Den sagdes at være god mod træthed, vagabonderne lagde den i træskoene og pigerne i "fodvandet", når man haver gået sig trætte, citerer hun fra en gammel urtebog. Kan også anvendes mod orm, møl, lopper og lus - og troldtøj!

Med er også den prikbladede perikon, Hypericon perforatum - en af Jomfru Marias planter - kaldes også Johannesurt, Jomfru Maras sengehalm eller Fandens flugt. Blev brugt ved "kvindesygdomme" og drukket i te mod menstruationssmerter, i dag er den efterhånden et anerkendt lægemiddel mod lettere depressioner. Jeg bør måske osse lige ha´med at den er super som snapseurt.
Rødkløver Trifolium pratense - er vanddrivende og mildt afførende , en te lavet på blomsterne smager dejlig - sødt som duften. Men skal jo ikke plukkes nær trafikerede veje!
Kamillen skrev jeg om for nogle dage siden - også et helt lille husapotek.
Den lyseblå blomst måtte jeg slå op - aha - en sjældenhed, men viste sig at være en lucerne, Medicago sativa -ganske almindelig foderplante, der blot havde antaget en lysere blå farve end vanligt. Men den har ikke været der de andre år.
En hvid lille skærmblomst - hm, jaaa, min mor har altid kaldt alle den slags for Skarntyder, så vidste man jo osse hvad man havde at rette sig efter. Men denne her -Hulsvøb, Chaerophyllum temulum lille, lidt uanselig - om den ved jeg kun at den, ganske som skarntyden er giftig. Ikke desto mindre pyntelig i buketter, når man nu ikke kan opdrive skvalderkål ....

En gul - mælkebøtteagtig én viser at være en eng-gedeskæg, Tragopogon praetensis, der udmærker sig ved at kunne bruges til eller i salat. Den sidste i min buket er også en kamille, nemlig skive-kamille, Matricaria discoidea. Den dufter meget kraftigt af kamille, næsten som ananas. Jeg har sat mig for at undersøge om den kan bruges som den anden kamille, må tilstå at jeg ikke ved det, men tror det nu ikke. Det irriterer mig lidt, for jeg er noget nørdet med at ville vide alt om de blomster, jeg møder på min vej gennem verden.
Se det var et lille skolemesterforedrag - ja, min baggrund fornægter sig ikke, kan man putte lidt lærdom ind i hovedet på sine medmennesker, så ska' de ha' den!