Mistet én, fundet igen, fået en ny....

Morgenen begyndte med kattejammer. Hundene er som regel megt opsatte på at se, om kattene stadig er der, når de står op. Så alle mand ind i soveværelset - der i parentes bemærket ikke bruges af andre end kattemor med unger lige nu...- jeg syntes passende, det var tid til lidt oprydning og småpakken..så var det jeg flyttede kattehulen med killinger op på sengen, så de kunne muntre sig lidt og se lidt lysere omgivelser end i deres mørke klædeskab.

Der manglede én

af de sorte.

Så blev der ledt - højt og lavt, under seng, i andre skabe og steder, hvor sådan én kan finde på at gemme sig. Forgæves, den var og blev væk.

Missemor var ikke helt fornøjet med flytningen, men sansede slet ikke at der manglede en.

Katte kan vist ikke tælle.

Stort mysterium, jeg affandt mig med at den nok var blevet klemt og lå og var død et eller andet sted...grim tanke. Men de er så højlydt miauvende, så den ville være blevet fundet.

Det var tid til morgenmad og hundemorgenmad, så ud i køkket - hvad var det?? -miiiiv - lød det. INDE FRA STUEN!! Og sandelig , der var den! Men hvordan den er kommet der...er en gåde.

Lidt senere lagde jeg mærke til at Storehunden stod helt forstenet og glanede om bag brændeovnen, jeg kiggede med - og der sad - en kat! Rundstrikket og velnæret. Men ikke helt tilfreds med hund og kone, der stod der. Jeg greb kræet og åbnede et vindue og ud med krapylet! En del hvæsen, men ingen rifter!

Er der noget at sige til at jeg nu må sidde og komme lidt til hægter?

I sandhed en hektisk morgen.

som også indebar dette!

Nu er majsen bag ejendommen væk, en hel stor mark at løbe på igen!