Stille lykke i Engens Land

Vi kom, vi så, vi talte, vi fornemmede bare en samhørighed - med hinanden - med engen - alt var såre enkelt.

Og godt.

Jeg kom halsende efter at have mødtes med en webstrikker for at aftage hendes strikkemaskine, der viste sig at være blevet til to og et ukendt antal dele og dimser i kasser og poser. Uuuh jeg skal snart til at gramse på det hele. Det kan være lidt svært sådan at komme sidst, synes jeg, og specielt til helt nye mennesker.

Men her var ingen grund til panik, en stille accept, og alle forbehold og parader kunne gemmes væk - dejlige kvinder, dejlige i ordets bedste betydning, vi må ses igen. 

Gåtur i Engens Land - der er ligeså så smukt som på fotoet. Og som vores værtinde kunne fortælle om det hele - skoven, gæssene, jordbærrene - overnatte ude i det fri var et emne , der debatteredes med stor entusiasme, jeg tror nu nok, de damer, at jeg kan nære mig, prinsessehimmel fra Ikea til trods!

Er den ikke smuk, den kjole - grøn er håbets farve, og jeg håber at se dens ejerinde igen til et givende møde.

Og som vi fotograferede! Jeg elsker dit hår, Madame!

Ikke så længe, til Lillebror kommer (Rikke) - sejt kamera!

Denne dør er som i et eventyr. Hvad sker der mon inde bag dens grønne lokkende farve...

Bliver man forvandlet til noget helt andet, hvis man går derind?

Er der en helt anden tid?

Søde Jeanette viser os sit dejlige land, det er trods tæt beliggenhed på by m.m. virkelig så fredfyldt og eventyragtigt, at jeg godt forstår, det må hedde det Engens Land.

Tak alle 4 for en uforglemmlig eftermiddag, dejlige boller (Rikke), dejlig kage og for at have mødt Lars og selvfølgelig Lille Anton og mine hunde sender de varmeste hilsner til Viggo, deres ny kæreste. Trods Viggo har mistet sin manddom, gjorde han talrige forsøg på at vinde damernes gunst..fniis.