16 oktober 2009

Rigtig glædelig Samovar!



- eller Det årligt tilbagevendende Themaskine-party

Er konen nu blevet helt gal....? tænker I måske..
Men nej, i min meget lille  famlie har vi en tradition hvert år den 16. oktober - eller måske snarere en weekend så tæt på, vi kan komme - for næsten som juleaften, der er det Samovar-overdragnings-højtidelighed.

Min engang i 90'erne hedengangne farmor havde en kobbersamovar. Ikke at den nogensinde blev brugt til the-vand, den gik under navnet "themaskinen", og aftvang mig megen respekt, for ikke at sige skræk og rædsel, da jeg var ....ret lille. Thi - den skulle jo pudses Jul, Påske og Pinse...i hvert fald, og her stod man med næsetippen i bordhøjde og så hvordan Farmor sled i det - masser af knofedt - uuh, det lød godt nok ulækkert, og så kunne man se ind i det "sorte hul" - ja, for det havde den...uudgrundeligt og meget dybt...
af en eller anden grund var jeg ret bange for det, men samtidig tiltrukket....

Da Farmor døde, ville hverken min far eller hans søster have den. Den skulle solges på auktion. Men jeg tror at min "store" fætter og jeg bad så mindeligt, og så fik vi lov at få den, hvis vi kunne enes ....
hehe, jeg tror ikke de forestillede sig at vi siden da hvert år på denne dag har holdt et mægtigt kalas - det var kun Fætter og jeg, der ville ha' den stående, Søster syntes ikke, den passede ind i "stilen" - det ved jeg nu heller ikke om den gør hjemme hos mig....
Festen holdes hos den, der har den til opbevaring, den overdrages nypudset  ..pyyyh....og så har én forret, én dessert med og værten laver hovedretten!
De mere festlige år har det været forsøgt med Les Lançiers!
Desværre er hverken Søster eller jeg i landet....
Men vore tanker går til ....samovarfolket...
Må de ha´en fantastisk fest.
(som sandsynligvis gentages i november, selv om det er heeelt forkert).

så - rigtig glædelig Samovar!
Der kan altid findes en lille anledning til en fest.

4 kommentarer:

  1. Lyder kanonsjovt. Også glædelig samovar til dig;0) Birgitte

    SvarSlet
  2. Jeg elsker sådanne sjove og skæve traditioner..Den her er meget orginal..

    SvarSlet
  3. Sikke en festlig tradition I har! Det er en brandgod idé at deles om et familieklenodie ;o)
    Klem og ha' en dejlig lørdag!

    SvarSlet
  4. Hvor er det en skøn tradition :-)

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.