18 december 2009

Ventende Kameler


Ventende - på Kasper, Melchior og Balthazar....

Kamelerne nøjes med at skue ud...


Jeg vovede mig ud med hundene.
Vejen er IS - alle bondemandens traktorer har rigtig mast sneen sammen, og det med salt og grus bruges ikke her.

(husk, I kan klikke på fotos)




en stor flok gæs trækker over himlen.
Jeg bli'r helt blød indeni.



Rækken af guldpil er rigtig smuk mod det hvide -
og se - det lysner i øst...



Hjemme i baghaven er der store driver. Det lykkedes at opdrive (og fremgrave) min skovl.
"En eller anden" havde henslængt den udenfor.
Inde i varmen skal hundene i badeværelset, og denne gang forsøgte jeg mig med føntørrer - ikke ret populært hos de to schnauzere. De foretrækker at ligge i timevis og selv nippe iskugler ud af pels og poter! Det er vi nu ikke enige om.

Spændt på om "Kenny" (en røremaskine) kommer med posten idag. Han er tracket til otterup i går klokken 10.34, så måske.....

11 kommentarer:

  1. Av din sidste bemærkning minder mig om at to bøger, som jeg har bestilt, ikke er kommet! Hvad gør jeg? - nå det var et sidespring (altså).

    Jeg synes det er godt at du vovede dig ud. Jeg er bange for at glide, og måske var det en børneglidebane som for 6 år siden gjorde at jeg faldt og slog skulderen af led.

    Når det er lyst og der er tyk sne, så er der ikke så stor fare for at glide - og man slår sig ikke så meget hvis man falder :-)

    SvarSlet
  2. Sikke stemningsfulde billeder.

    SvarSlet
  3. Men jeg var glad for, at der ingen biler kom forbi, for det var en glidebane! Jeg kunne næsten lade hundene trække mig!
    Men pænt - at skue ud på!

    SvarSlet
  4. Der er så smukt hvor du bor ! Meget dejlige billeder :-)
    Jeg håber Kenny kommer til dig i dag nu hvor der er fint ryddet.
    Skønne kameler !

    SvarSlet
  5. Ja, men HER er ikke fint ryddet. Mine to indkørsler er i en tilstand, så jeg ikke tror man kan forcere dem! Jeg ved ikke lige, om jeg tør begive mig ned på vejen...

    SvarSlet
  6. Sikke nogle skønne billeder du har lagt ind. Jeg håber at du får Kenny i hus ;-)

    SvarSlet
  7. Så er Kenny i hus!!!!!Niels Post måtte holden nede på vejen, men han travede da op til døren, gik ind i gangen og hidkaldte mig!!

    SvarSlet
  8. Wauw, sikke nogle skønne billeder du har taget! Sne, sol, blå himmel og træer er nu et flot miks ;-)
    Giv Kenny og de små lodne et klem fra mig ...

    SvarSlet
  9. 2 indkørsler, er det ikke lidt rigeligt at skulle holde fri for sne; der følger jo gerne samme antal udkørsler med, ikk'?
    Men fint skal det være, sagde konen, hun fik en mahognisplint i rumpen.

    SvarSlet
  10. Ja, men er vel ejer af et landsted...:-)har dog ikke 4 skorstene!

    SvarSlet
  11. Se, svigermoder, hun kom jo fra sådan en sognefogedgård på Falster med 4 skorstene.
    Det gamle rådhus i Marstal, nu vandrerhjem, har også; derfor kaldes den 4-masteren.

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.