24 februar 2010

Hvad skal barnet hedde??

Barnet er ikke noget barn, men en ny hane - Hane-Pane - der har taget hønsegården i besiddelse. Har ikke hørt ham gale endnu, men han er god til de der gok-goooork-lyde, haner laver og skal lave, når der er fundet noget nyt lækkert ædelse. Han har også gjort danse-bevægelser foran én af de fjedrede madammer - så han er sikkert god nok. Vredladen virker han ikke......men det var Salig Carlo heller ikke i begyndelsen....
Men hvad skal han hedde, den nye hane? Nogen gode forslag? Har haft en Jensen, en Carlo, en Alfons Åberg; en Oberst; hmmm måske en enkelt mere i min tid som hønseribestyrer....
Har tænkt på Ibrahim...Ib?
Nå, det er jo bare noget vrøvl, for kommer han , når der kaldes? Næææh, men raslen med madskålen er en god lyd, hvis man vil kalde kræene til sig, det være høns, katte eller hunde - de indfinder sig prompte.

Det var ikke det store i Genbrugserne i går....lidt blade, 2 havebøger og noget Holmegård glas...og så en dims til knapper. Til at putte dem .I.

Da jeg kom hjem, fik jeg besøg af en gammel kollega - vi har set hinanden fra tid til anden, men sidste gang var da 1½ år siden! Så blev der drukket kaffe i udestuen - solen skinnede så fint og der var lunt og godt.

I dag går turen til Odense, skal på OUH med min far, et gedemarked stadig på den parkeringsplads!

15 kommentarer:

  1. En hane må da hedde Hans :-)

    SvarSlet
  2. Hane pane- elsker remse eventyr :-)
    Hanen skal ha et sejt navn !
    Men må jo se et billede af ham, før jeg kan komme med forslag :-)

    SvarSlet
  3. Jeg hælder lidt til et af de seje navne...men ...hm...jeg kan ikke sætte billeder ind i dag, jeg ved ikke hvad det fejler, skramlet!

    SvarSlet
  4. Man er da nødt til at se (Barnet)hanen for at kunne give den navn. Tænk vis navnet slet ikke passede.

    SvarSlet
  5. Nå, er man nu begyndt at putte knapper? Får de også godnat-historier, eller synger du?
    Hvorfor kommer dine dyr ikke, når der kaldes. Vi lærte vore dæggelam at komme, når der blev kaldt:" Ilse og Knu-ud, kom og få jeres fla-a-asker!" Det lærte de.
    Navnene var et bevidst valg. Vi ventede spændt på virkningen på min mor og stedfar, da de besøgte os hen på foråret:" Ilse og Knu-ud, kom og få jeres fla-a-asker!" De kom også, prompte!

    SvarSlet
  6. Egon
    Ved ikke hvorfor, men det var bare det der lige falst mig ind.
    Sejt er det vist ikke, men...

    Tillykke med det nye medlem af banden. Håber han klarer sig som ny bandeleder ;0)

    SvarSlet
  7. Vi havde engang en stor flot rød hane - den hed Carl-Ejner - så det er mit forslag :)

    SvarSlet
  8. Hej ja så var det her min kommentar skulle være.
    Jeg skal til baredåb på søndag,og han skal hedde Louis.

    Så det er mit bud til din hane.
    Tillykke med ham.

    SvarSlet
  9. Niels? Godt solidt landsby navn?

    SvarSlet
  10. Hehe, man kunne kalde hanen Ramasjang :-)

    God tur til hospitalet og hold humøret højt.

    SvarSlet
  11. Han lyder som en rigtig Sidney Lee,- men det ville jeg aldrig være bekendt at kalde en hane.

    Kok eller kokken måske...

    SvarSlet
  12. Tullede lidt rundt på en gård da jeg var lille... De havde en ged er hed Karl Johan, og han var bare sej... Så det vil sikkert passe til en flot hane !

    Hygge´hygge
    Marianne

    SvarSlet
  13. Hanen skal da hedde Generalen eller hvad med Mortensen ligesom Emanuels i Knagsted. Nåh ja, han ka´da også hedde Knagsted, men alt afhænger jo af hans temperament. Tillykke med ham.
    Jeg synes efterhånden, at der er for langt mellem gode fund i genbrugsen.

    SvarSlet
  14. Øv øv jeg kan slet ikke komme til at hverken rette i det her/redigere eller skrive et nyt indlæg - det vises hele tiden i vist nok HTML-mode???? jeg kan intet foretage mig - hjææææælp!

    SvarSlet
  15. Det ser ud som om du har fundet en løsning på at skrive indlæg, men fortæl også hvordan det gik med sygebesøg og måske parkeringscirkus på OUH?

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.