17 april 2010

I Dalene

Et sted her på Nordfyn ligger Dalene. Helt umotiveret i det ellers fuldstændig flade land. Som til overmål også hedder Sletten. Billeder snyder lidt, det går faktisk temmelig meget opad.
Når man har hund(e), lærer man de gode ture at kende.
Der er ture til alle formål og alle tider - ja stemninger hos hundeejeren også - skov eller strand?
Fladt eller bakket? Ensomt eller blandt huse og mennesker?
Ja, jeg klager ikke.

I dag skulle det være en tur på ca 20 minutter - ½ time og helst i skov - og på vej mod den nærmeste flække Otterup for at handle og besøge en blogveninde.
Ja, en blogveninde, som så viste sig også at "du" IRL - se'fø'li' ...

en lille buket kan man vel medbringe...

de står her, som om de altid ... fra tidernes morgen.... har stået her...
Måske dinosaurerne har trampet rundt på deres formødre?

Man føler, man er i et helt andet land - uberørt af menneskehånd...
helt stille - kun en spætte høres..

Men nogen har været her før...


6 kommentarer:

  1. Så fint jeg ser at våren er kommet til Danmark med kvitveis. Nå kommer solen her og det er så deilig. :))

    SvarSlet
  2. Sikke en dejlig tur gennem Dalene. Tak her fra den dovnes sofa ;o)

    SvarSlet
  3. Hvor ser det dejligt ud - og så elsker jeg bregner. Netop bare fordi de er så forhistoriske... :-)

    SvarSlet
  4. Najj, nu har du vist høje tanker om mig. Jeg synes altså, at den synes lidt svær.Jeg må finde en opskrift.
    Sikke smukke billeder, du har!!
    Mange kærlige knus B

    SvarSlet
  5. Vi var på fastlandet----Fyn----eftersom konen skulle øve sammen med de unge mennesker i Faaborg inden koncerten i Tivoli; men vi fik da tid til at køre omkring Arresø og Brændegårdssø, og fik plukket anemoner, og set bøg på spring. Men hørte ingen spætter, hverken rød- eller grønspætter.
    På hjemvejen fløj en spurvehøg om kap et stykke af vejen, så er det svært at koncentrere sig om vejen.

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.