05 maj 2010

De lyste for sig selv


Den fjerde maj - om aftenen - skal der lys i vinduerne - vi skal vise verden at det er vigtigt at leve i frihed - at vi ikke har glemt - hvad vi slet ikke har oplevet, men kun hørt om.
Vi gjorde det i mit hjem, jeg overtog selv traditionen, da jeg flyttede hjemmefra...og har vel kun svigtet et enkelt år eller to, hvor jeg simpelthen har glemt det....det er jo så lyst derude...så hvorfor så de lys...

Jeg kørte min far en tur på OUH i går, og da fortalte han, mens vi nærmede os Odense Centrum...

For ...ja...65 år siden var jeg inviteret til en fødselsdag ovre på Nyborgvej. Der var ikke noget at lave på arbejdet, så jeg havde tidligt fri. Jeg skulle ha' fat i en gave, så jeg tog min cykel ind mod byen. Jeg tog lige ind om fodboldbanen (1909's i Kochsgade) for at gi' en besked til en kammerat, da en fyr kommer løbende ud på banerne og råber: "Krigen er slut - krigen er slut!"
Jeg skallove for, der blev oprør, og jeg fortsatte på cyklen ind igennem Nørregade og op mod Flakhaven (Odenses rådhusplads) - for der måtte vel være fest i gaden.
Men da jeg kom derop, var der et farligt liv og leben og masser af skyderi! Jeg satte min cykel fik øje på en gammel mand, der sad helt krummet sammen ude midt i det hele - han rystede af skræk. Jeg sneg mig ud til ham og ville ha' ham med ind til siden ved den store bygning - Discontokassen, en bank, der lå der dengang, men han sagde- Pas på, du bliver skudt!" Det lykkedes mig at hale ham med ind i banken, der var stadig mennesker - og på en eller anden måde kom jeg ovenpå, hvor en del unge og yngre mennesker opholdt sig. Det var bl.a. Frihedskæmpere de fleste af dem med våben.
De skød over mod en anden bygning, hvor tyskerne sagdes at opholde sig - og de besvarede ilden!
Så stod der også andre, som mig selv - unge mennesker, der var kommet derop af nysgerrighed og for spændingens skyld - en af dem plagede sin kæreste - en frihedskæmper - om ikke hendes lillebror måtte prøve at skyde...til sidst fik han lov - "men sigt efter vinduerne, det er der , de er!"
Senere kom jeg af sted til fødselsdagen, men det var ikke meget, vi sad rundt om bordet indenfor.

Min far var 16 år i maj 1945, men som han siger - det står prentet....
Her er andre kilder, der bekræfter.. 
På OUH lignede alt sig selv....


nærmest umuligt at sætte dårligt gående af foran indgang Vest - den eneste, man kan køre til i øjeblikket...der er altså også håndværkere der...som det ses.
Min far er nogenlunde gående for tiden, så det...gik..


13 kommentarer:

  1. Hvor dejligt, at du deler din fars minde fra Danmarks befrielse. Normalt hører vi (jeg) kun om det fantastiske med et leben af glade mennesker på gaden og alle de vinduer, hvor mørklægningen blev revet af, så lysene kunne skinne ud og op på himlen i forvisning om freden.

    SvarSlet
  2. Jeg hører også til dem, der stadig tænder lys - det var også en tradition i mit barndomshjem. Det er vigtigt at sætte pris på friheden - og huske dem, der aldrig fik den...

    SvarSlet
  3. Ja, jeg ser også alle flagene...men i Odense fik freden en bitter afsmag..men det er vigtigt at huske!

    SvarSlet
  4. Din fars iagttagelse er meget vigtig: den forklarer jo en del af de tragiske hændelser, som det også kommer frem i artiklen." Det var ikke alle modstandsfolk, der var vant til at omgås skydevåben!" Ligesom Slaget ved Bolbro.
    Her blev der også tændt lys; hos Donald kan du læse, hvorfor.

    SvarSlet
  5. Jeg har godt set mindestenene rundt om i Odense..

    SvarSlet
  6. Tak for du deler din fars historie.

    Jeg er jo slet ikke fra krigens tid ej heller er mine forældre og det er ikke meget mine bedsteforældre vil fortælle om tiden.

    Jeg var ikke hjemme igår til at sætte lys i vinduet - men normalt er det noget vi gør.

    Jeg sætter stor pris på at være født i et land med frihed til at vælge de ting jeg vil og ikke vil. Det er der andre der har sørget for jeg kunne.

    Knus Grith

    SvarSlet
  7. Jeg tænder også lys, det er noget vi altid har gjort, her i Odense gik freden ikke lige så let

    Knus

    SvarSlet
  8. Sikke en fortælling, den gik lige ind i hjertet. Det var ikke en nem tid. Tak fordi du skrev den ned og delte den med os, tak også din far.

    SvarSlet
  9. Ja.. vi skal tænde lys for freden..
    Vi er et land i krig..
    Tænk sig lige.
    I går mødte jeg AagePk lige her i vores lille flække hvor kragerne vender.. Verden er ski bette..
    Vi bor mindre end 5 min gang fra hinanden.. Pudsigt ikke.

    SvarSlet
  10. Det er nemlig så godt at kende vores forældres oplevelse af den 4. maj 1945! Min far var 23 år og har fortalt, at folk var ellevilde af glæde i København, klatrede op på taget af busserne og omfavnede helt fremmede mennesker i deres lykkerus ...

    SvarSlet
  11. Ja, Mette Lykke...det vidste jeg faktisk godt, vi må se at lave det træf på Ærø...
    og - det lever i mig, selv om jeg ikke har oplevet det...men jeg har da set det på Matador :-)

    SvarSlet
  12. Sikke en fantastisk historie! Så dejligt og vigtigt at høre personlige beretninger. Jeg holder også af at høre min far berette om tiden. Godt at han har det nogenlunde for tiden. Knus til jer begge♥

    SvarSlet
  13. tak Tina...det er dejligt at høre fra dig!

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.