09 maj 2010

Hjælp til selvhjælp

Når skræpperne kante den støvede vej..

Når man er længst nede, er det ofte svært selv at huske på at gøre de ting, der aflaster og hjælper.
I et stykke tid har jeg forsømt de lange gåture - og hundene...
Har ikke orket, det har været koldt, der har været aftaler hver eneste dag, pludselig alvorlig sygdom tæt inde på livet...ja undskyldningerne er mange.
Nu kom jeg ud i dag - en ny vej endda.
Og det gør mig godt.
Da jeg kom hjem tog jeg 1½ time i haven med koncentreret mælkebøtterydning, nu hvor jorden er fin og blød efter regn.
Så nu følger jeg det, som om en stor byrde er løftet af mine skuldre...skønt intet egentlig har ændret sig.

Der var også mange smukke kig på traveturen, rådyr som sprang over vejen, disse dejlige ranunkler -


de lyse birkelunde

huset her - eller laden, er vældig forfalden - fik mig straks på triste tanker....

Men så kommer jeg forbi gamle Ellens hus - hun er over 80 og klipper stadig selv sin hæk.
Det gør mig glad igen....
og dette


Nyt liv på vej i de gamle graner.

Ænderne er blevet forkælet med et fort....tror nu ikke, de bruger det.


og sådan kom jeg rundt i landskabet og op af tristhedens dybe brønd.
Tak for jeres søde kommentarer, det luner.



8 kommentarer:

  1. Naturen er mageløs. Så megen kraft, der er i den. Fortsat god søndag med nye kræfter.

    SvarSlet
  2. Åh sikke nogle dejlige fotos. Jeg kender godt det med undskyldningerne, men nu skal det så også være slut- jeg skal også til at se om jeg kan få gang i futterne og hunden og få lidt sul af kroppen så jeg kan passe en fin kjole- Stines bedstemors sølvbryllupskjole i brokade, som Eleanor Roosevelt i Annie- kræver et lidt mindre taljemål end mit- så jeg håber du er kommet op at brønden og tak for sparket.

    SvarSlet
  3. Godt, godt GODT, Lavendel... :-) Nu ind i varmen og hyg dig med tændte lys i stager og slumrende hundebasser...

    Dejlige fotos - det var næsten som at være der selv... :-)

    (Sidder her og laver bogholderi, så jeg ville ønske, at jeg VAR det...)

    SvarSlet
  4. Det er da godt at det luner - i den kulde! Jeg har tændt for varmen igen, ikke meget, men for at holde stuetemperaturen over 19°Celsius.

    Ranunklerne er søde der hvor du mødte dem :-)

    SvarSlet
  5. Ja, jeg nægter at tænde for varmen...dog har jeg den lille brændeovn til at lune. I stuen..

    SvarSlet
  6. Så er det nu, du skal komme en lille håndfuld nyudsprungne granskud i en flaske Brøndums eller vodka, lade trække en halv dag eller hel, og så smage, om den skal have lidt længere. Er man til den søde side kommer man en skefuld honning i,
    Nu du er i gang med mælkebøtterne: tjek lige wikipedia, og gå så til den engelske side: der får du en masse viden om dyrkede arter, vitamin- og mineralindhold osv.
    Tilsidst kan du så kigge ind hos www.mælkebøttesaft.dk , de bor jo også på Fyn, de lever af mælkebøtter, og vist slet ikke så dårligt endda.
    Og husk så at en gåtur i dagslys, selv i overskyet vejr, er en god kur mod vore milde depressioner.

    SvarSlet
  7. Tak for ideerne, kære Aage - hører du har mødt vor fælles veninde....

    SvarSlet
  8. Tak for ideerne, kære Aage - hører du har mødt vor fælles veninde....

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.