Rosen hedder "Siddel Renæssance", den er i sin tid indkøbt på grund af navnelighed med Datteren, men den kan nok fylde sin plads som sig selv. Duften er stærk og skøn, og udseendet - ja, det taler vel for sig selv.
I dag vil jeg gøre noget for mine børn. Sy yndigt sengetøj til den kommende "Lille" og senere tage til Odense og hjælpe Sønnen med at male. Sol og vind er lige delt. Ikke at det ER og SKAL være sådan, børnene er voksne, men selv har jeg den følelse. Ikke kun gøre noget for den ene. Selv om der kan være forskellige behov og tidspunkter i livet, hvor man /de har trængt mere til en hjælpende hånd end ellers.
Tjaa...en mor er altid en mor - mon ikke det også gælder for fædre??
Jeg har ikke den store erfaring på området, må jeg tilstå.
Jeg har skrevet om det før, men dette punkt i éns liv, hvor man i forhold til sine forældre "tager over" - skifter rolle og bliver "den voksne" eller "hjælperen" er vanskelig at håndtere. Ikke praktisk, men rent følelsesmæssigt. Da min mor kom på plejehjem....da min far var meget syg....det var svært ikke at ha' den stærke far eller mor ved sin side.
Jeg kan spekulere på, hvordan de føler det - så at sige at skifte rolle, hvordan vil jeg selv opleve det, når den tid kommer, at jeg er afhængig af børnenes eller andres hjælp?
Det var da store ord her en lørdag formiddag, kaffen er i koppen, vejret lettere gråt, men der er jordbær derude, så helt galt kan det ikke gå.
En god lørdag til jer alle!
smukke ord, smukke tanker på en lørdag formiddag:)
SvarSletHar ikke nogen syge forældre eller svigerforældre, men kan se den skiftende rolle, ved at det nu er os der tager over, arrangere, inviterer, henter og bringer.
Stine:)
Jeg er det yderste led hos os idet jeg ikke har nogle forældre, så jeg kender ikke til den rolle du beskriver.
SvarSletHar du overvejet, at snakke med børnene om den rolle? Hvordan de opfatter den Om de overhovedet ser den sådan?
God lørdag :)
Store tanker ja. Jeg syntes skiftet på den ene måde har været tungt og stadig er det af og til. På den anden side, er vore familiekonstellation baseret på, at jeg ganske ofte har været hjælperen. Det gør dog ikke rollen lettere med årene. Dejligt med jordbær. :o)
SvarSletEn mor er en mor forever..
SvarSletJeg er stadigvæk den lille i forholdet til min far.. Men har været mor for min i mange år frem til hendes død..
Lidt af vær er der til os alle.
God Lørdag søde Lonesolskins pige.
Nej, jeg tror egentlig ikke, mine børn mener, jeg SKAL - men sådan er jeg vel bare indrettet???Tak for jeres indput.
SvarSletJa, jeg tror man er mor hele livet, men man kan fundere på hvordan man vil tenke den dagen man trenger hjelp selv;)
SvarSletHa en god lørdag og klem fra meg;)
Mor er altid mor - og jeg savner så inderligt min, som døde for knap 1 år siden. Hun var hjælpeløs fysisk i de sidste mange år, rollerne var i den grad byttet om. Hun var den der hjalp mig med så meget inden sygdommen ramte hårdt og uden varsel. Min stærke far er også skrøbelig - jeg er enebarn, så der er kun mig til at "tage mig af". Ikke at det er en belastning, det er også en gave at kunne - men det gør ondt, når de "smuldre" for øjnene af en.....
SvarSletHar lige haft en hel busfuld studenter her - vores datter blev student mandag. Glæde og fest.
God lørdag - med alle gøremålene - går også her inderligt ind for genbrug! Af både den ene og anden årsag!
Kh Gaia
Jeg gør mit bedste for at være der for mine børn. Min egen mor (og far for den sags skyld også) var, som vi søskende udtrykker det, "ikke meget bevendt". De magtede ikke rigtig opgaven,- kunne knapt tage vare på sig selv. Men vi tog os af dem, så godt vi kunne.
SvarSletOg nu tager vi os af vores børn. Og jeg håber, jeg kan blive ved så længe, at de bliver rigtig gamle, før de måske skal tage sig af mig.