23 september 2010

Nu med egen gravemaskine

Ja, den skimtes lige i hjørnet af haven - der hvor den ulyksalige "pumpebrønd" skal placeres.
Men for natten kryber den i ly under mirabellerne...."folk stjæler jo diesel  med arme og ben....", så den har fået lov til at overnatte her på matriklen.
Er stadig ikke kommet mig over den 2,5m brede motorgade, der skal banes ned gennem alt det skønne grønne..
Køkkenet skrider frem, i går blev vandhanen forsvarligt monteret, nu er der vand og afløb - skønt sidstnævnte ikke er helt tæt, men en balje hjælper på det. Så opvaskefrøkenen kunne lave sit arbejde i går - juhu...ikke flere tallerkener i håndvasken. Så må vi håbe at VVS-nevøen har en stund til overs for Mosters vandlås :-)

Men hvad jeg bekymres over, er at de kreative sysler er lagt på hylden...garn og symaskine skriger på mig, de keder sig vist...men jeg kan ikke rumme køkken med hammer og sav og samtidig syslerier med nål og tråd.
En fare kunne være, at jeg opgav køkkenet på halvfærdig-stadiet....men nej, jeg må holde ud - giv mig lige et spark, kære medbloggere.....og hav så samtidig en god dag!

11 kommentarer:

  1. For hver dag, der går, kommer du et skridt nærmere garn og sytøj, der glæder sig til de lange mørke vinterdage sammen med dig. Nyd septembers mildhed, der gør det grove arbejde lidt lettere...

    Jeg er imponeret over så langt du er kommet.
    En dejlig torsdag til dig fra
    mette

    SvarSlet
  2. Jg sparker lige kærligt til dig :-) Vi vil så gerne se det færdige køkken !!!
    Er jo kæmpe stolte af dig og dine evner- så fat hammeren !

    SvarSlet
  3. god torsdag morgen!
    ja, det er bare med at holde ud - og jeg er sikker på, at det bliver så fint, så fint :-)

    Du kan vel "snige" dig til at strikke lidt om aftnerne . . . .

    I dag bliver det næsten sommer, siger de, så alene det giver bedre humør - ha' en rigtig forrygende dag

    SvarSlet
  4. Jo, tak ska' I ha' - jeg prøver at samle kræfter...vil sætte nogle gipsplader op og måske lidt tapet.

    SvarSlet
  5. Så fint du er så flink å jobbe så lenge du går der alene og jobber. Synes du har stort pågangsmot. Ha en god jobbedag. :))

    SvarSlet
  6. Hej Lavendel.
    Du er da en gæv kvinde. Tak for kommentaren på min blog. Glæder mig til at følge med her :-) Jeg har også lige savlet lidt på din franske blog ;-)

    SvarSlet
  7. Her er et lille spark - som om du behøver :o) Selvfølgelig kan du ikke rumme flere former for kreativitet.
    Lige nu er du kreativ med hammer og spartel og når så køkkenet er færdig kan du nyde den mens du er kreativ med nål og tråd ;o)
    Hav' en rigtig god dag!!

    SvarSlet
  8. Du må lige forklare håndarbejdsbunken, at du har ferie fra håndarbejde lige nu, og er bortrejst til køkkenregionerne. Du vender tilbage med nye kræfter, når ferien er slut.

    SvarSlet
  9. Jeg synes nu ikke du hører til dem der behøver et spark for at komme videre - men heppe lidt fra sidelinien med nogle opmuntrende tilråb - det vil jeg gerne, hvis det kan hjælpe.
    "Godt gået"!!! kære Lavendel. "Med det tempo du har på når du enden før du ved af det"

    SvarSlet
  10. Et kærligt spark, og snart venter Frankrig med tid til kreative sysler :-)

    SvarSlet
  11. Jeg kan godt forstå du savner nørklerierne, men du har ret i, at du skal se at få det køkken af vejen. Du har gjort et fantastisk flot arbejde indtil videre, så klø på Lavendel... det blir SÅ godt når du er færdig :-)

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.