24 oktober 2010

Et ret dramatisk forehavende

Det tunge skyts er fundet frem,
der er lukket for hovedhanen, 
alt er klar til operation
NYT BLANDINGSBATTERI.
Det har dryppet flittigt i snart et par måneder....hva' hjælper det så,
at jeg vander med regnvand?

Et øjeblik står jeg og føler mig sært glad....
ha! det drypper sgi da ikke mere!
Indtil det går op for fru Fjols,
AT DER ER LUKKET FOR HOVEDHANEN!

Der er ingen vej udenom -
af med skramlet!
OG allerede her kan jeg høre nogen tænke....hun må da være ret sikker på, at hun kan..det der....
Indrømmet - jeg har kun prøvet det én gang før -
men altid sangvinsk og optimistisk - hvor svært ka' det være?
Hurtigt ud i maskinhallen og lukke op for vandet igen...
På vej tilbage kan jeg høre en hvæsende lyd...
hm..der er nok ikke lukket for det, tænker fru Fjols...

 Jo, det var der skam, men af en eller anden mærkelig årsag var skidtet 
overhovedet ikke tæt, der hvor det sad fast på væggen!!!
Nøøøøj, der var meget vand...
Åååh, nej, fiberpakninger...det har vi ikke...og der er ikke åbent nogen steder i dag....

- Ro på, Lavendel -
som de siger i England 
Keep Calm and Carry On..


Vi er da heldigvis i besiddelse af de der sære fehår - på fynsk kaldet Pak'garn samt noget grå salve...
så er det bare at vikle -vikle -vikle MO' uret, derefter salve på,
dernæst skrue, skrue og skrue - mange kræfter lægges i -
Så ud i Hallen igen - tænde for vandet - og suse ind....er der noget at høre, be'r en stille bøn...

Nææææh - det er sgu tæt 
Tænk hvor glad man kan blive for en smule hør.
Læg hovedet på sned og nyd det nye batteri....
Så NU ve' jæ' i ba'


8 kommentarer:

  1. Hej Lone!
    Du er ikke uden evner :_)

    SvarSlet
  2. Du er godt nok sej.
    Godt gået.
    Varme klem

    SvarSlet
  3. Hvor er du bare dygtig. Ikke noget rådvild blondine over dig. Godt gået!

    SvarSlet
  4. Pigen med hør-håret finder vel på råd, ha.
    Men hvor længe kan vand brænde når man tænder det?
    Hhmmm?

    SvarSlet
  5. Kommer an på, om det er det kolde eller det varme :-)

    SvarSlet
  6. Du er jo simpelthen en handykvinde! Så er det bare at lägge sig mellem rosenbladene og nyde det.

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.