23 november 2010

Stormy Weather


Foruden at køre Nordfyn rundt efter brænde og flere træpiller (den sædvanlige mand havde lukket om mandagen) fik jeg gået en tur langs vandet i bidende blæst og nærmest tusmørke klokken 15 - raseret et par Genbrugser og lavet dette lille broderi...
- en sentens, jeg før har bragt til torvs - og stadig forsøger at efterleve - helt i stil med de engelske damer under anden verdenskrig....
Nu skal det bare forsynes med en kongekrone øverst.
Og - som jeg læste hos Hanne - Broderi er et vidunderligt spild af tid...og det kan hun såmænd ha' ret i.


Foruden nogle mængder broderegarn hjembragte jeg denne...med rensdyr forsynede stage. Den matcher fint en anden af slagsen, jeg reddede mig sidste år.


Så sidder jeg her på den turkis bænk og glæder mig til morgenmaden - de sidste hindbær (tror jeg ) til overmål bestrøet med sukker  - og


hertil den go'e flø'e...

Så er jeg da ligeglad med at det blæser en halv pelikan derude...


8 kommentarer:

  1. Jeg er også ligeglad med det øsregner og vores radiator ikke virker :-)

    SvarSlet
  2. Med den morgenmad, er alt jo også ligegyldigt :0)
    Rigtig god dag. Om lidt vil jeg synge mig gennem regnen til jobbet (tror jeg nok...).

    SvarSlet
  3. Dejlige billeder - varm stemning.
    Rigtig god tirsdag til dig:-)

    SvarSlet
  4. Ja og jeres positive kommentarer bidrager jo til det gode humør...:-)

    SvarSlet
  5. Skønne morgen stemningsbilleder. du har da den rette forståelse kære Lavendel. På en kold dag har kroppen brug for eksta brændstof, hi-hi, fedtet gør sit til varme.

    En god tirsdag til dig

    SvarSlet
  6. Det må være en sand velsignelse selv at kunne skabe en varm stemning fra morgenstunden, når vejret ikke vil bidrage.
    Rigtig god tirsdag.

    SvarSlet
  7. Jeg kan næsten se dig for mig, på den turkise bæmk i starinlysets skær. Hyggeligt :-)

    SvarSlet
  8. Mums med lidt smag af sol og sommer (og piskefløde). Det er lige til at få varmen af.

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.