08 december 2010

Haneben - at gøre


Efter lidt tøven og dasken hid og did har nye Hane-Pane vovet sig
helt op til huset. Og fået selskab.


Det er sjovt at iagttage hanens "funktion". 
Selvfølgelig gør han "haneben" - det ser nærmest komisk ud, som han tripper og danser og er lige ved at vælte ind imellem - foreløbig får han ikke lige noget ud af det.


En høne mere kommer til.
Han holder øje - mens hønsene fylder vommen...eller hvad de nu fylder.


Og her - han hakker i et stort stykke brød, deler det i små stykker
og træder tilbage - værs'go, frue -
Det er han god til...går rundt og finder mad, findeler det og kalder på damerne...
sikke en hane!




Og det virker - se tre høns omkring ham....
han tripper og danser ...
resten er slettet af censuren...


De hersens gingersnaps er fra Netto,
uden tvivl fyldt med alskens.....
men de smager så godt, at jeg ikke gider at bage dem selv i år.

God dag til alle

(den kommer igen, sommeren)

8 kommentarer:

  1. Kvinder på landet går på kro, og hønsene fylder deres kro. Herfra glider føden så ned i kråsen, som er god at lave suppe af, med gulerødder og svedsker.
    Og det, censuren slettede, er i virkeligheden udtryk for, at sådan nogle høns er til fals for lidt gryn, ikk'?

    SvarSlet
  2. hehe---jo, det med kroen var jeg ikke helt sikker på - kråsen er vist til sten??? Jow, de er nemme, men akten - et par sekunder, så ryster de sig lige lidt og æder videre...romantikken florerer..

    SvarSlet
  3. Tak for din kommentar :-)
    Ja, tænk at være Hane Bane, ene hane i hønsegården.
    "Det er tidsspilde, at bage kager til jul. Klik her og læs hvorfor!

    SvarSlet
  4. Skøn beretning fra livet i hane&hønseriet... :o)
    Og jeg er så enig med dig omkring netop de der småkager... :o)
    Knuss

    SvarSlet
  5. Han faldt sørme hurtigt godt til i flokken, hva'?
    Men galant er han og det kan høns jo godt lide ;o)

    God dag til dig!

    SvarSlet
  6. Godt med censur, man skal vel ha et privatliv, også som hane :-)
    Og det bliver sommer en gang!

    SvarSlet
  7. Det var en fin lille historie!
    God dag til dig :-)

    SvarSlet
  8. Det er det jeg siger - har man høns behøves man absolut ikke fjernsyn:-) Høns er langt mere underholdende:-)

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.