05 januar 2011

I en dejlig have


I min leg med scanneren og de oldgamle negativer fandt jeg dette - hvad venter den på??
Jeg gik meget op i at fotografere, havde et fint Nikon spejlrefleks med motor og flere objektiver - brugte timer i mørkekammer og lavede masser af sort-hvide fotos, så farvebillederne fik af og til bare lov til at ligge uden at blive fremkaldt - så disse negativer har jeg faktisk glemt...

en anden have, en anden tid,
stæren sidder i et kæmpestort birketræ, som vi endte med at få fældet, da det meste af haven led under dets fremturen - sådan en birk er ret tørstig!

Her ses noget af den have, bemærk lige håndskubberen - her bor et par idealister!!
Æbletræet var af en mig stadig ukendt sort, gav store røde meget søde æbler i massevis hvert år.
Ja - hvordan kunne man dog flytte derfra????

Det er en helt speciel følelse at sidde og se alle de gamle fotos - disse er nok fra omkr. 1980 -
men jeg fandt nogle fra en Østrigsrejse i folkeskolen sommeren før jeg startede på gymnasiet...
Jeg tror, det er godt for mig at gense mig selv- og andre i min tidligere tilværelse - det sætter noget på plads, kan jeg mærke.

Hav en god dag!


6 kommentarer:

  1. Hvor lyder det hyggeligt, jeg venter bare på at Jens får en i gave, så kommer jeg med mine gamle negativer :-)
    Hav en dejlig dag i det fynske.
    Knus.

    SvarSlet
  2. Møde med fortiden er mindernes tid.
    Sjovt at møde den unge Lavendel :-)

    SvarSlet
  3. Hvor er det skønne minder. Jeg husker også min barndoms have med skønne pærer og æbler og håndskubberen, som vi børn fik "lov" til at lufte en gang om ugen :)
    Nyd dine tilbageblik - det sætter nemlig ting på plads og giver lov til at dvæle.
    Klem til dig

    SvarSlet
  4. Det er så sjovt at kigge på gamle fotos. Det er både vemodigt og herligt. god dag til dig og dine dyr

    SvarSlet
  5. Hold da op, Lavendel. Dit indlæg igår sendte mig lige lukt tilbage til 1973, hvor manden min og jeg købte et gammelt faldefærdigt hus på landet og flyttede sammen. Jeg er en årgang 54, så vi er sådan nogenlunde jævnaldrende (jævnt unge, vil jeg hellere sige). Det var lige som at se en ung fru jensen. Tror også lige jeg skal have fat i fotoalbummet igen.
    Rigtig god dag til dig og klap til alle dyrene fra

    fru jensen
    Gudhjem

    SvarSlet
  6. Ja, I har ret - det er både sjovt og sætter ting på plads - og ja fru Jensen, jeg er en 55'er - så ...

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.