Vild med at strikke - En elsker af blomster - roser og lavendler. Vild med hverdagen - helt enkelt.
08 januar 2011
Vuff-vov-brumme...
Ja, dagen i går blev brugt hos hundetrimmer - ja, ikke mig , men kræene, som nu er blevet rigtig tyndpelsede,
og udsigt til dagens regn har fået dem til fornærmet at søge tilflugt i de bløde sofaer.
Hundene bliver ikke bare trimmet - næh hele sessionen starter ved 9-tiden med mor Lis' hjemmebagte grovboller og kaffe og en snak - om hunde, om fyret....ja, det er Bjørn og mig, der gennemgår fordele og ulemper ved hhv. træ og pillefyr - om det frosne vand, om forårets havebrug - kort sagt hele verdenssituationen.
Så går vi i gang med pelsene - jeg får også en overtrækstrøje på og hjælper lidt til, og snakken den går...
Det tager timer med sådan en pels - ørene bliver renset, kløerne klippet - og pludselig er
klokken mange, og der skal komme gæster for at fremvise en ny lille hund - en sort schnauzer som min den ene, og gulvet skal vaskes....ro på, pludselig er de der - hundene - deres 2, mine 2 og den nye gør af bare glæde og farer rundt...
Senere bliver vi bænket, så banker det på døren og Helle kommer til med en pakke til Lis, og hun har sørme også liiige et par hunde, så nu er der 7 schnauzere 2 sorte og 5 peber-salt - rundt i lystig leg og knurren og brummen - jo, det er lykken at ha' hund(e)!
Da klokken er over 15, kører jeg hjemad - fuld af godt humør - ikke blot er hundene blevet trimmet og ordnet, men dagen har bare været hyggelig i samvær med søde mennesker.
I dag fylder faren år, jeg har lovet at bage brunsviger, så .....slut med at sitte.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ja, jeg er mere hund efter brunstsviger (der er tider, hvor man får brug for hurtige kalorier), så: er dine med eller uden vanille-budding-creme?
SvarSletSikke en dejlig hundedag. Også selvom de nu er fornærmede. Nyd din lørdag,
SvarSletklem fra
mette
Så kan det bare ikke blive en bedre dag!
SvarSletOg tillykke med din Hr. Fader :0)
Sikken et hundeliv :O)
SvarSletHøre ut som stemningsfull dag.
SvarSletJeg ønsker meg veldig en liten hund og katt, men fornuften sier meg nei. Det er fordi jeg reiser og da vil det bli et problem. :))
Sikke en fest ! Tillykke med din far:-)
SvarSletAage !!!!!!hva' siger du? vanille-budding-creme?? På min brunsviger!??
SvarSletNa haj, dertil er jeg nok for meget fynbo. det bruger vi nutte her. Der er en blanding af smør (rigeligt og fra Thiese), mørk farin og sirup. Nul mere. Den efterhæver lige nu, og der er smeltet andefedt med svineditto, min far elsker fedt og hvorfor ikke gi ham den fornøjelse, når han nu er blevet 82.
Tillykke med Faderen og tak for telefonsnak i aftes. Naboen
SvarSletTillykke med faderen !! hav en dejlig weekend !
SvarSletDet må da være et vovet projekt - God weekend og tillykke - men du behøver ikke at at sende brunsivgere - Høfligst NejTak.
SvarSletDu har haft en dejlig dag..
SvarSletOg så brunsviger Fyns national kage.
Dejligt at måtte være en del af jeres hunde liv....har selv en sort labbe, begrænset hvor meget vedlige hold der er, Men hun er nu dejlig. Måske lidt larmende, men det arbejder vi på at afskaffe....og har gjort længe.....DET VIRKER IKKE....
SvarSletAj, jeg kunne osse godt lige klare et stykke brunsviger....
KH: Joan M.
Det lyder hyggeligt med sådan en hundedag; det må da også være dejligt for en lille hund at blive nusset og gjort fin... ;-)
SvarSletLavendel, det er ellers fynske bagere, der har startet den ide! Bare googl, og nettet er fyldt med kagecreme i fynske brunsvigere!
SvarSletJeg vidste, det ville starte en mindre borgerkrig, hæhæ!
Nå så fine de er blevet- men jeg kan nu godt forstå de ikke synes det er så sjovt at komme af med overfrakken. Det lyder til at have været en hyggelig dag.
SvarSletAltså...jeg HAR set eksemplarer med gule klatter, og min Svoger elsker det, men ærlig talt! Muligvis den opskrift, hvor cremen så at sige blandes med fyldet/remoncen....den vil blive afprøvet!
SvarSlet