16 februar 2011

Han, hun og haven


Efter at ha' været trofast seer på disse programmer var jeg kommet i en slags mæthedsfase...men besluttede alligevel at glane på dagens program, da det var det eneste af blot nogenlunde interesse i mit udvalg af programmer.
 Det var da en perser - en TÅREperser - en unge familie - han hjemvendt soldat fra Afghanistan  - nu i kørestol og hun - en entusiastisk ung kvinde, som bare ville det bedste for manden sin.
Jeg kneb da lige en tåre. Gider slet ikke gå ind i diskussionen, om vores soldater skulle være i Afghanistan eller ej, kan blot konstatere, at her er der én ung person, der har fået lagt nogle alvorlige begrænsninger på sit fremtidige liv. Shit. Shit. Shit. Det kan virkelig hidse mig op.
Men hvem er jeg  - at bedømme - skal vore soldater være med, når det brænder....skal de kaste sig ud i andre landes kamp??? Jeg er meget UAFKLARET - har været så "heldig", at min søn havde dårlig ryg og ikke kunne bruges ( til hans store fortrydelse) , men det er da virkelig et "issue" .....................
Normalt taler jeg slet ikke politik på denne blog, men oooohhh , her blev jeg sgu lige engageret...
Jeg kender flere afghanske familier, de er meget glade/stolte over,at danskerne hjælper til i deres land.
Men det triggede mig - og det er vel osse meningen med den slags programmer............
Prøv at se programmet, der er gode løsninger på dit og dat (i haven altså)
......jeg har ikke et link, men det må kunne søges under TV2-....

3 kommentarer:

  1. Fik kun lige set slutningen...

    Jeg går ikke ind for vores soldater i krig hos andre lande... Ligesom jeg heller ikke går ind for at vi skal sende en masse penge ud af landet til ulandshjælp... Det er bare ikke fair at vores hårdt tjente skatte kr skal gå til det, når vores syge og ældre skal lide........

    Det pisser mig af !!!

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  2. Men en fyr, som var lammet fra livet og ned...han fortjente den nye have, synes jeg.

    SvarSlet
  3. Jeg vil heller ikke gå ind i diskussionen om vores soldater, for jeg ved simpelthen ikke nok til at kunne bedømme det.
    Men jeg så programmet, og kneb også en tåre. Han havde fortjent sin have, og måske burde staten i virkeligheden have givet ham den.
    Jeg ved det ikke...men programmet gjorde indtryk.
    Og så - da han så sin nye have, da fornemmede jeg hans tanker: - Det her ville jeg jo selv have gjort, tænkte han.
    Han blev glad, men også ked af det. Og det er vel helt forståeligt.

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.