23 marts 2011

Gizmo i det høje, meget meget høje....


På vej tilbage med kurven fuld af æg, hørte jeg en ynkelig miaven. Vidste, hvem af kattene, det var...skønt megastor, har katten Gizmo den fineste lille stemme, men jeg kunne ikke rigtig få øje på ham.

Der er altså højt op i det elletæ.......her skuer han majestætisk ud over folk og fæ på Lavendelgården -
Meeen bliver ved med at miave - huuu-huuuu....jeg vil neeeeed! -




- Hm, ja, vel vil jeg ned....men det er man vel sæl mand for å klare...jeg forsøger en vending.
Lidt svært...og det svimler osse lidt....mærkeligt, det tog ½ minut at komme op. Træer er sære.
Ikke kattevenlige, som de står der og..og..lokker. -


- Jaaa-- der er skisme langt ned...hvordan kom jeg dog op? -
Jeg blev lokket og draget, gjorde jeg, møgtræ! 
Der er mindst 100 meter ned, er der. -


 - Sku' man mon springe? Nej - det er sgutte cirkus, det her. Og min madmor står bare der og ta'r billeder - så hjææælp mig dog! - Men hvis ikke jeg kommer ned, hva' så med maden??
Ska' jeg værkli' håbe på, at en fugl lander her? -
Jeg arme kat, jeg svinder ind til skind og ben!-

Det gjorde udslaget. Udsigten til sultedøden fik Gizmo-katten  til at suse ned ad stammen og tage det sidste stykke i et ...lettere tungt spriiing! Lillehunden så forbavset til. Det gungrede i jorden, da han landede, katten.
Kom så ind og fik lidt lækkerier. Det gør han (nok) ikke lige med det samme....

God onsdag til alle - katte som deres men'sker.


14 kommentarer:

  1. Uhh, lille mis da.Det første billede er helt genialt.

    SvarSlet
  2. Åh, - den stakkels kat, det var da noget af en farlig tur.
    Skønne billeder og pragtfulde kommentarer.
    Dejligt at Gizmo atter er nede ved "mors" madskåle.
    Godmorgen og tak for en skøn historie.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  3. Ja, han går ind imellem sine egne veje..i sommers var han væk i flere måneder, fordi en anden af kattene havde killinger!!

    SvarSlet
  4. Haha, det kender vi også her - og gudskelov er de kommet ned igen uden hjælp :-)

    SvarSlet
  5. Den havde da vist for meget mistro til sig selv, og mon ikke den var ret så misfornøjet, da den var nede igen.
    ;-D

    SvarSlet
  6. Puha, så blev dagen pludselig spændende. Godt han kom helskindet ned igen. Mad lokker!

    Ha' en fin dag. Håber Gizmo bliver på landjorden! :)

    SvarSlet
  7. Hihi.. stakkels modige Gizmo, jeg er glad for han selv kom ned igen, det lyder ikke til at der var megen hjælp at hente hos hans madmor.. ;-)

    SvarSlet
  8. Dejlige billeder og god historie.
    Nogen gange te'r de sig tumpede de katte. Men ned kommer de.
    Vi har en skøn gammel hængebirk- nøj hvor der kan to ses rundt oppe på de lange grene, jeg lukker øjnene;0))

    SvarSlet
  9. Joo, moren hjalp skam både med langt bræt og stige, men se om han ville benytte sig af det

    SvarSlet
  10. De er altså ikke alt for smarte somme tider, de skønne katte.
    Somme tider farer mine også op ad en stamme, stopper og ser ud til at tænke: pis os, nu gjorde jeg det igen, var der mon nogen der så det.

    SvarSlet
  11. Ja, vi er nogen der går gennem ild og vand for at få noget at spise :-) Mon ikke han sover godt efter den oplevelse, det lille skind ;-)

    SvarSlet
  12. Man kan godt undre sig, når katte ikke kan eller tør komme ned fra de højder de selv er kravlet op i :-)

    SvarSlet
  13. Uh, sikke en gyser.
    Tak for din søde hilsen hos mig,- det fik mig lokket til tastaturet igen.
    God aften på Lavendelgården:)

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.