19 april 2011

Mine tyve tønder land


Dér lå de så. Ikke nøjagtig 20, men 8m3 jord - med ler iblandet. (godt til roser).
Jeg lod mig ikke kyse, selv om andre bloggere venligt havde oplyst at de bl.a. ville fylde 80m2 udbredt i et 10cm lag eller at jeg skulle sætte antallet af trillebørfulde jord HØJT, så jeg ikke blev skuffet over det store arbejde. Men...det jævner sig vel :-) - man kan jo gå op i stakken og trampe rigtig hårdt og hoppe højt....
Dagen var jo ellers blevet brugt på forskellige projekter - fodpleje, græsslåning med elklipper og en forbandet lang ledning, der bare var i vejen konstant, lugning overvåget at faderen, hvis standard ligger betydeligt over min.....men havernes størrelse taget i betragtning, så er det vel ok. Jeg slap vist nogenlunde fra det, og i et ubevogtet øjeblik flyttede jeg en del forglemmigej'er og lavede en fin lille kant langs hækken. Det tog han mig ikke ilde op....der har aldrig kunnet gro noget, fordi den røde pølse - gravhunden Pan altid skulle patruljere der. Men nu er den jo væk......
Senere skulle jeg efter skruer til drivhustaget...og fandt vej til et stooort håndværkerparadis -


Man kører ind med bil og anhænger efter de større ting, der er en mængde haller med alskens...


Sådan en stor kumme ku' jeg godt tænke mig...
Men bare tanken om at løfte ....

Efter indgående at ha' forklaret om de specielle skruer, som man ikke havde i min lokale, bliver jeg sendt "ned til de orange hylder".....øøøhh...der prøves, men  forgæves. Spørge igen - i parentes bemærket, jeg er eneste kvinde i forretningen blandt en 8-10 meget travle og vidende mænd, de står ved skranken og udveksler "viden" og slår hinanden på skulderen. Enkelte har sønner med. Man kan ligeså godt begynde tidligt...mandehørm skal vel også læres? Jeg får nu af en anden ansat forklaret, at skruerne hedder "Farmer-skruer", og at de ganske rigtigt ligger på de orange - den 2. række, menes der.


Jeg gør mig nu ekstra umage og finder disse kasser på gulvet ved 2. række. Jeg kan med et halvt øje se, at det ikke er møtrikker, men søm, der godt nok ligner. Jeg grabser en håndfuld til mig, en hel pakke er for meget og går mod skranken - jeg har vel nu været der en 20 minutters tid...forklarer en 3. ansat, at jeg skulle have haft skruer/møtrikker, men det var der ikke. Han ser træt på mig, og svarer at jo, DET var der, og så går han mod de orange. OG i den anden ende af reolen i 2.rk befinder der sig ganske rigtigt farmerskruer i den rigtige udformning og størrelse, og da jeg yderligere kan tilkøbe mig en top til at påmontere boremaskineriet, er jeg såmænd ganske tilfreds.


her er 3. række af de orange....man skal jo vide om den første tæller som 1 eller 0.
Det er fanme svært at finde rundt i handyland.
Nu ligger dagen foran mig, jorden skal flyttes, taget monteres eller....
ja, jeg må huske på, det er trods alt den stille uge.



15 kommentarer:

  1. Uha der ligger godt nok mange trillebørfulde jord.. Jeg tror du skal hoppe meget og højt og tungt, før det jævner sig ud.. :-)

    SvarSlet
  2. Hej Lone!
    Du kommer ikke til at mangle arbejde det næste stykke tid, men lediggang er som sagt også roden til alt ondt :-)
    God tirsdag til dig.
    Knus.

    SvarSlet
  3. Ja, tak skal I ha', kaffen og bloglæsning først, nu sidder der en høne og en vipstjert og kigger på mig.

    SvarSlet
  4. God arbejdslyst...skal det hele lave i påsken.
    Rigtig god påske til dig.;)

    SvarSlet
  5. Du er godt nok flittig!

    God arbejdslyst! :)

    SvarSlet
  6. God morgen
    Det var ikke for at tage modet fra dig ang. jorden. Men metoden med at tælle læs, fik det til at glide for mig. Det var for uoverskueligt ellers. Udsigten til kaffepause efter 12 læs var også energi givende. Din have vil som min blive meget bedre. Jeg har nemlig sandjord. I sidste uge var det hestemøgshentning. god arbejdslyst til dig.
    Venlig hilsen
    Kirsten fra Tønder
    P.S.: kender du den lavendel der hedder "Artic Snow"?

    SvarSlet
  7. God påske osse tilbage til jer, og Kirsten...jeg kan godt følge dig!!I dag er det jo også så velsignet varmt....jeg bor jo ved Flyvesandet, så har også en del let jord, som forrige ejere dog har forbedret noget. Men roserne vil takke mig, er jeg sikker på.

    SvarSlet
  8. Godmorgen, Lone, og rigtig god arbejdslyst - jeg vil kaste mig over ukrudtet i dag ...

    SvarSlet
  9. Jord under ploven og klar til at være byggemand Bob..
    God fornøjelse du er en skrap dame..

    SvarSlet
  10. Med alt det arbejde haaber jeg at din paaskeferie er laaaang. God arbejdslyst.

    SvarSlet
  11. Det var da en del, men det bliver sikkert godt, når det kommer på plads. Jeg plejer at få 3 kubik, og det synes jeg er ret meget!
    Det der med mändenes butik kender jeg altså godt, men jeg er temmelig fräk og träkker dem nästen med mig, så jeg slipper for at lede efter det jeg ikke kan finde......

    SvarSlet
  12. Hej - den lavendel kender jeg ikke. Men forhør hos lavendelbo.dk

    SvarSlet
  13. Det er en sjov (undskyld) historie med skruerne på de orange hylder, den viser hvordan vores øjne fungerer forskelligt - når man kender stedet, ved man hvordan billedet skal "analyseres", det er jo noget hjernen gør uden at vi ved det. En sammenligning: Hvis jeg går ind i en klasse med canadiske eskimoer, synes jeg de ligner hinanden alle sammen, asiatiske øjne og sort, glat hår. Hvis Minik fra en eskimo-klasse går ind i en dansk klasse, synes han at de ligner hinanden alle sammen (eller så'n næsten) fordi de har brunt eller lyst hår og store næser :)

    SvarSlet
  14. Hvor er din blomster-have-weblog? Har du langt om længe opgivet at have mange weblogs fordi folk alligevel samles på den ene kun?

    SvarSlet
  15. Hvor er din blomster-have-weblog? Har du langt om længe opgivet at have mange weblogs fordi folk alligevel samles på den ene kun?

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.