Det er ganske vist........nu i læselig form :-)

Her ligger de så....

Søstrene Knold.

Kæmpestore.

Næsten skjult i det høje græs, der bliver blæst 

hid og did af vinden.

Jeg passerer dem ofte og i dag slår jeg en
sludder af med dem.
De har ligget her

 i mange, mange år, hvor længe ved
de kun selv.

Nærmeste naboer er de høje smukke og
fornemme Hvidtjørnefruer,

-"men dem taler vi ikke med, de føler sig højt 

hævet over os almindelige mennesker..."

"Græsset?  - lad gå, men det er så ordinært....
og visner dog bort
hele den lange vinter..."

"Jamen, så den vilde kørvel, vil jeg vide - 
den ser da til yndig ud?"

"Tsk, tsk - ikke andet i hovedet end balfaldera 
og tåspidsdans...næææhhh ellers tak!

Men vi har hinanden, og det er vi tilfredse med. 
Der findes ikke i hele den vide verden
 andre af vores slags. Vi er af fornem 
familie - Steen - de store bjerge langt væk
 har vi slægtskab til, 
og det er vi nu tilfredse med at vide."

På tilbagevejen sagde jeg ikke noget,

 for denne selvtilstrækkelighed kan man

 ikke gøre noget mod...

og skal vel heller ikke? De lå dér med den 

smukkeste udsigt, de dejligste naboer

 og var alligevel ikke rigtig glade i livet.

Da jeg passerede rækken af betonrør, sagde jeg
ingenting,
for det er ikke godt at vide, hvilket humør de var i....
men de har jo også nok i hinanden. (?)

Havde i øvrigt besøg af min søster i går :-)

God uge - husk INGEN ER EN Ø.