En fredag på Amager

"Kunsten" at være selvhjulpen handy-woman består også i at lade profferne tage over, når det bliver for strengt. Således i går. Efter indtag af kaffe og Pronto - hhv. jeg selv og hjulmøtrikker - stod det klart, at der ikke kom nogen hjul af her på Lavendelgården. Man kan så sende en lille tak opad, for at det var det besværlige venstre baghjul, jeg valgte at starte med. Det viste sig, at der måtte krasse midler til at formå det til at slippe grebet...og at forhjulet i v. side heller ikke var videre samarbejdsvilligt!En mukkert af anselig størrelse gjorde udslaget. Samt en god og samarbejdsvillig værkstedsdonkraft. Mukkert haves....men den der donkraft.....hmmm...kan selvfølgelig også bare lade mekanikeren gøre arbejdet, for de 200 kr. , det kostede, kan vist ikke købe sådan en donkraft...
Afsted mod Amager gik det. Og endelig...

ku' Mormor møde sin Amagerpige....nu 9½ måned og efter de første minutters betænkelige blikke, så var det da idel lykke. Hun har tilladt sig at vokse sig stor - helt uden at vente på, at Mormor kan følge med...

kan stå så fint og er en lille ørn til at "ordne" skufferne både her og i køkkenet...

med sit nyeste fund...lidt kedelig, den håndsprit...

meeen...se nu...

her er der sager....

altså, sådan nogle engangsvaskeklude kan man jo pille små stykker af...og nulle med...måske endda spise..

for spisning går Amagerpigen vældigt op i...og maden indtages helst STÅENDE på Trip-Trap-stolen, så kan man lige nå det, mor har  og hvis hun ikke er hurtig nok, så gi' en hjælpende hånd.

Hit med det....jeg sulter, Mor...

Se selv, Mormor - pære er dælme guf!

Og så slutter man selvfølgelig af med skylleskål...og tænk, hun kan sige hej ..."ej"!
Jeg er forelsket...