15 juni 2011

Opbrud


Flere kornblomster....
Kaffen smager ikke af noget.
Oprydning og sortering og udsmidning hos mine forældre.
Det er som at stå med endnu et dødsbo....uden at de er døde.
Var i sønnens lille hus og sad en stund.
Det virker uoverskueligt...han havde vel en samling med tusindvis af cd-rom m.m. - jeg aner ikke
hvad der er på, men tanken om bare at destruere det hele er mig imod.
Kiggede på hans samling af udsøgt køkkengrej....
Kogebøger i massevis...fineste tallerkener og glas tegnet af Erik Bagger - endnu ikke pakket ud, men stod og ventede på det nye sted.
Så mange håb og drømme.
I dag skal jeg ud at købe noget så prosaisk som en plæneklipper....
og senere ind om psykologen.
Suk...

21 kommentarer:

  1. Hvor skal du altså også bare grueligt meget igennem lige nu. Men se lyst på det: så får du det "overstået" på én gang.

    Alle de CD´er må du kunne sælge, så der i det mindste kommer lidt godt ud af det. Måske kan din datter hjælpe dig her.

    Jeg håber, du får et godt besøg hos psykologen i dag !!

    SvarSlet
  2. Jeg kan slet ikke forestille mig din situation. Jeg kan slet ikke forestille mig hvordan det er at stå midt i.
    Og mens jeg prøver sender jeg tanker og alle de knus der kan nå frem.

    SvarSlet
  3. Det er da ved Gud også for meget. Dit barn og dine forældre.
    Rart at der er noget håndgribeligt at ta fat i - den nye plæneklipper.
    Knus

    SvarSlet
  4. Kære Lone, det virker så meningsløst, at han ikke er her mere. Min mave snører sig sammen, når jeg læser dine ord.
    To barduner har du i dag - besøget hos psykologen og den håndgribelige plæneklipper.
    Måske kan du også nå lidt haveterapi? Kh

    SvarSlet
  5. Ja, måske...jeg drager i hvert fald afsted efter den gule djævel nu.

    SvarSlet
  6. Det er nogle tunge opgaver, du går igennem for tiden. Oprydning er bestemt ikke let.

    Jeg håber du får nydt haven lidt sammen med den nye plæneklipper. Havearbejde er så dejligt for sjælen.

    Klem fra
    mette

    SvarSlet
  7. dine indlæg sætter mange tanker igang i mig og jeg bliver så dybt rørt jeg kan ikke finde ord bare en masse tanker og tåre der løber ned af mine kinder ...

    SvarSlet
  8. Hvor er det meget, du skal bære på dine skuldre. Både dit barn og dine forældre. Mange kærlige tanker.

    SvarSlet
  9. En plaeneklipper! Endelig noget haandgribeligt i alt det uhaandgribelige og uforstaaelige. Stort krammi til dig.

    SvarSlet
  10. God tur.

    Måske en dødsbo-opkøber alligevel er det bedste?

    SvarSlet
  11. Forstår så godt . . . været der selv . .
    Hver lille ting taler til en, det hele virker så absurd og forkert . . .

    Det er ikke noget man kommer over, det er noget man skal igennem. Håber dit besøg hos psykologen kan hjælpe dig lidt.

    SvarSlet
  12. Selv om det er dig imod, så synes jeg alligevel, at du skal destruere sådan noget som CD-rom. Der kan jo ligge mange private sager på sådan nogle og jeg tror der er ting som ikke skal kigge i.

    Jeg kan godt forstå at det er hårdt for dig. Forhåbentlig får du det lidt bedre, når nogle af de praktiske opgaver er overstået. Så er der jo heldigvis en masse minder tilbage....

    SvarSlet
  13. Her rækker vist ikke gode råd, men en varm tanke skal du da have. Du har mange ting at tage dig af, og det er da godt, at der også er et lille "åndehul", hvor du kan passe på dig selv og komme af med godt og skidt. Jeg håber, psykologen er god.

    SvarSlet
  14. Kære Lone
    Hvorfor skal det dog også være så svært !
    Jeg ville virkelig ønske jeg kunne gøre noget !

    SvarSlet
  15. Hjemme igen...tak for de gode hilsner og råd, måske har du ret , jens...men i alle tilfælde syner jeg skiverne udenpå, inden.....
    er nu hjemme med fartdjævelen (plæneklipperen) og har overstået psykologbesøg, så si'r det altså osse ....bum, færdig....

    SvarSlet
  16. Hej Lone. Jeg prøver lige at komme igennem med en kommentar og ser om det lykkes selvom ejg har lagt en stor besked til dig på min blog.
    Det må være hundesvært at skulle rydde op efter sin søn. Det må stort set være det værste man kan komme igennem i det her liv bortset fra alt det du lige har været igennem.
    Jeg håber og tror du finder kræfter et eller andet sted. Jeg fornemmer også at du et eller andet sted er jordbunden nok til at sige at det ikke skal smides ud altsammen fordi det rummer en værdi på flere måder- bl.a. økonomisk. Jeg håber du får hjælp af din søns kammerat med CD rommerne måske ved han hvad der er på dem.
    Sikke et slæb også at skulle rydde dine forældres lejlighed samtidig.
    Håber du kommer godt igennem det og dejligt at se dit indlæg fra Kirke Hyllinge. Det er jo ren idyl- og ligner den gård der blev brugt i massevis af Morten Korch film, hvis det da ikke er den gård.
    Midt i det hele er det jo skønt at livet går videre og vi mennesker bare må følge med--- det vidner den lille amagerpige om, tror jeg. Sådan en får jeg så også i starten af det nye år. Stik mod alle odds er datteren gravid- vi ramte de 2 pct der bliver det med spiral. En lille terrorist, der ville frem i verden og som kommer og ødelægger alle systemer i vores velordnede verden. Det minder os om at vi er en del af en uforudsigelig natur--- på godt og ondt. Jeg håber og beder til du får god hjælp af din psykolog og det er IKKE følelsesporno men sundt for både dig og vi andre at du beskriver en situation som din. Skulle nogen føle at det er porno, så har de bare berøringsangst og det kan du jo ikke bruge til en pind.

    SvarSlet
  17. åååh, hvor er I dejlige venner - jeg håber sådab , vi alle kan mødes i nær fremtid! I hjælper mig videre.

    SvarSlet
  18. Hvor er det dog en svær tid du går igennem.
    Oprydning er en tung ting, som vil tage tid, meget tid og det tror jeg er godt . Godt at dvæle, tænke, mindes, græde og grine - der er, kan jeg høre, heldigvis rigtig mange gode minder.

    Jeg sender dig kærlige tanker
    MarianneL

    SvarSlet
  19. tak, Mariannel, vi må snart mødes...

    SvarSlet
  20. Der er ting der tager TID - og at rydde op på den måde, som du er i gang med - tager TID. Forcer det ikke - smid ikke bare ud, gem hellere ned i kasser, og så se til det senere - det er min erfaring, at der så er dage, hvor man har overskud til at gå gennem minderne. Man kan nemt komme til at smide for meget ud, og så sidde bagefter og fortryde....
    Jeg ønsker dig alt godt i denne "opbrudstid" som du selv skriver....
    Kh Joan

    SvarSlet
  21. Ja, det byder mig også imod at smide ud....og til lykke, Karin, må det barn blive til velsignelse for jer alle!

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.