25 august 2011

Dagen i Dommeren


Meget stemningsfuldt var det forberedt. Jeg mødte frem med en vis forventning...ikke blot et spændende emne, en interessant person, men også møde med kendte ansigter.
Afgangen fra Lavendelgården var timet, så der lige var lidt ekstra tid. Godt for det, for i bilen sad to blinde passagerer - småmisserne, de to hanner! Havde overnattet, jeg havde også undret mig over, at de ikke mødte frem til morgenserveringen......hmm...stort cirkus for at få dem drevet ud....det er jo de to knap så venlige...så det var med hvæs og kløer....men til sidst var det klaret.
Vel ankommet til Odense hører jeg så et sagte "miiiiiiv"...og der sad den  formastelige.


Bilen blev efterladt på kirkepladsen i skygge og med ruderne på klem og en skål vand til . Jo, de var der begge to, så jeg senere.
Dagens forløb var meget gribende,i den forstand, at det greb mig, hvad han havde at sige....Laurence Freeman


Det foregik naturligvis på engelsk, eftersom manden er brite - også med alt hvad dertil hører af underspillet humor og satiriske bemærkninger, gik det rent ind hos mig - og de fleste andre. Jeg ved ikke lige, hvad mine fordomme havde tænkt sig, men en voldsom og stærkt positiv overraskelse var det bestemt! Ak ja og sådan en mand bliver munk! 
Kristen meditation adskiller sig ikke voldsomt fra anden meditation.  Man har et mantra og gentager det, og efterhånden tømmes sindet for tanker.....vi bliver som sagt i biblen "fattige i ånden" og dermed i færd med en stille "hjertets bøn"....svært lige at forklare, men prøv at google manden, så er der nok bedre forklaringer.
Oveni forklaring på selve metoden havde han rigtig meget at byde på i forhold til at forklare og dokumentere de positive virkninger af meditation. Han krydrede med små anekdoter _ forskellen mellem kristen og meditation? - der hostes ikke under den buddhistiske! Hehe et lille svirp til de hostende under vores første forsøg.

Dagen indeholdt passende pauser med lidt til ganen, et hyggeligt aftensmåltid og til sidst fælles andagt i kirken, hvor Laurence F holdt prædiken.....og der var læsninger på både dansk og engelsk. Han går meget ind for samarbejde religionerne og specielt de kristne imellem - lad os se på ligheder i stedet for forskelle - og det var en dejlig følelse at være der. Da vi - stående - skulle synge salmen "Dejlig er jorden" kneb det lidt for mig...den sang vi for et par måneder siden på helt samme sted til Sønnens begravelse. Men sådan vil det være.


En forholdsvis ny mosaik af Arne Haugen-Sørensen "Vandringsmanden" skuer ud mod rådhuspladsen.


Jo, de kom fra nær og fjern på allehånde køretøjer.


som ved mange af den slags arrangementer var størstedelen af de fremmødte .....kvinder


Der blev også tid til personlig snak ....nej, det var ikke mig, der insisterede på foto, men da det nu er
Jeg skal se at få indpasset en daglig dosis meditation...jeg ved jo, det virker.
Gak I hen og gør ligeså......
God dag!


11 kommentarer:

  1. Hvor var det spændende at læse, Lone - sikke en gribende oplevelse det må have været for dig.

    SvarSlet
  2. Sikke dejlig dag.
    Det må være fantastisk at få lov til at være til stede.
    Ja, medittation er godt, har prøvet det nogen gange.

    Rigtig dejlig dag til dig - og sikke et smukt og stærkt billed.
    (mine ord roder lidt i dag ;()

    Kærlige tanker Marianne

    SvarSlet
  3. Virker til at have været en dejlig dag, men smådyr på udflugt!! Sådan nogle banditter!! :-)
    Måske man skulle prøve at meditere??
    Men med astma, kan det altså være svært at undgå hosten!! ;O)

    SvarSlet
  4. Sikke en dejlig og givende dag, du har haft.
    Jeg ønsker dig en god og stille dag med plads til meditation.
    Klem

    SvarSlet
  5. Det lyder som en fantastisk dag! Tak fordi du deler!

    SvarSlet
  6. Jeg klukker endnu over de små bæster. Hvordan kunne du dog overse dem ? :D

    Det må have været en stor oplevelse for dig. Godt, du kom afsted !!

    SvarSlet
  7. Jamen , de ville ikke ud og gemte sig under "ladet" - jeg har jo en van.

    SvarSlet
  8. Var de to katte i bilen de samme, som du havde jaget ud? Nå men så har de også selv været ude om at måtte ligge og vente en hel dag på at du kom tilbage ;-) Jaja, man skal påsse på dyr i mere end én forstand.

    Jeg vidste ikke at man taler om "kristen meditation", men man kan jo heller ikke vide alt. Host ...

    Hvor er det et godt billede af dig! Og Freeman.

    SvarSlet
  9. Dejligt at høre at du havde så skøn en dag. Det må virkelig have været spændende at opleve.

    Hav en dejlig dag.

    SvarSlet
  10. Tak for fortællingen. Det er en nydelig munk:)

    Dejlig er jorden skal helst synges stående, og er så gribende både kold og varm.

    Godt, at der også er lidt jordnære kattekillinger at tage sig af.

    SvarSlet
  11. Som sagt, jeg troede, de var vel ude..

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.