Vild med at strikke - En elsker af blomster - roser og lavendler. Vild med hverdagen - helt enkelt.
19 oktober 2011
At glo på mennesker
Jeg kan ikke nære mig, glo det gør jeg. Og endnu værre - jeg ta'r også billeder af helt uskyldige mennesker.
Her et par spottet en morgen i Méjannes....se, hvor sødt han bærer tasken - og hånd i hånd....
Og det, der slog mig - de havde jo nok runde det første 5 årtier begge to.
Så var der et andet par....englændere, tror jeg bestemt. Det er i Le Grau du Roi, og de er på vej hen i ....
Aldi - skiseme. Men - galant styrer han vogni, mens mor kan slappe af og koncentrere sig om at gå lige.
Ham har I set før - men ubetalelig! Hvad er det mon for en bog?
Kig fra "Boulodrome'n" i Martigues. Der var livlig aktivitet, råben og grinen.....herligt.
Helt anderledes stille - 4 mellemøstlige herrer...eller måske fra Algier .....de hyggede...
Så var der dagens grin. Jeg sidder på fortovscafé lige overfor og har god tid til at glane og følge med.
De til venstre siddende unge mænd har lige været på min café og købe dejligt store burgere...nu skal der spises!
Tøserne i det højre busskur har siddet der længe og grinet og fniset, spist lidt og spejlet sig i lommespejl, sms'et - ja, hvad man nu gør i den alder....de er i højt humør.
Så kommer lillemor med den røde jakke og citronmund trippende....ser sig søgende om - det er pest eller kolera, hvis man vil sidde....
og det vil hun, så hun får sig sat yderst på bænken og fisker noget læsestof op af tasken.....
det er morsomt at skue....hun tilkaster dem meget sigende blikke - flyt jer - hold kæft !- eller hvad nu der ligger i det, hendes mimik er tydelig.
De ænser - som ordentlige teenagepiger - kun sig selv - og fniser videre.
Citrondamen flytter længere ud...det må da gå galt, lille dame..
Til sidst kommer bussen og udfrir vor mor......tøserne bli'r siddende. De skal nok slet ikke med bussen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hahahaaa.. hvor skønt, jeg elsker også at glo på mennesker og forestille mig hvem de er, hvor de er på vej hen, hvor de kommer fra osv..
SvarSletJeg er vild med billedet af den læsende mand, måske er det noget med sol på kroppen uden skygger eller folder.. eller hvad ved jeg.. ;-D
Jeg er også vild med at glo på mennesker :-) og jeg nyder at læse om din ferie. Jeg drømmer om en gang at kunne tage til en lille fransk landsby og nyde hverdagslivet.
SvarSletHerlige billeder - især det af den læsende mand på stranden. ;-)
SvarSletJeg synes også, det er ren underholdning at se på folk.
Jeg holder også ha at sidde og kigge på mennesker :-)
SvarSletTager dog ikke billeder af dem:-)
Herlige ord og tilstandsbeskrivelser. Små glimt. Og sjove indfald.
SvarSletJeg kender det godt. Selvfølgelig glor man på mennesker. Men glor er måske ikke lige ordet eller? Jeg prøver da i hvert fald at være diskret. Du har fanget nogle gode mennesker på vej og der er gode historier i deres kølvand.
Tak for turen og fortsat god ferie.
Skønne betragtninger, som vi sjældent får med i den hurtige dagligdag.
SvarSletEn dejlig beskæftigelse, at glo:)
SvarSletSkønne ferie-fortællinger.
Jeg kan slet ikke lade være. Mangfoldigheden er noget af det skønneste, og det sker da også, at der bliver taget et enkelt billede.
SvarSletJa, det er udbredt, kan jeg se...det er heller ikke helt pænt af mig at tage dem af. Der sker noget med én, når man bevæger sig til udlandet, tror jeg. Så er der meget mere afstand til"de andre".
SvarSletAt glo på mennesker er én af de bedste beskæftigelser, når man er på ferie:-) Jeg er meget fascineret af ham med bogen - han kunne bestemt være en reklame for at bogen ikke er på vej til at uddø:-)
SvarSletDu har ret , Irene....jeg kunne slet ikke få øjnene fra ham, og han stod der længe.
SvarSlet