28 oktober 2011

-"at tale med richtige Stimme..."



Ovenstående er snuppet fra Hansemand Luchter i "Den store Julebazar", men rummer en pointe, som jeg vil forsøge at komme nærmere ind på.
Jeg irriteres grænseløst af stemmer....lyde i det hele taget, der er skærende, disharmoniske eller på anden måde generer mit sarte øre. Lyder lidt primadonnaagtigt, men sådan er det.

Min yndlingsaversion er de læspende (blondiner) kvindestemmer i sagt alle reklamer i TV og radio. Jeg har på haft det sådan længe, og jeg synes kun,det er blevet værre - der læspes overdrevet og på alle tænkelige s'er og sågar t'er.

Hvorfor???Hvorfor??Da vel ikke kuns for at irritere Lavendel? Næppe.

Jeg har forsøgt at researche lidt....men inden jeg går videre, vil jeg sige at "naturlig" læspen jo ikke er omfattet af min aversion.....uagtet at mit øre reagerer på det....venter altid på det næste "s", når fx Jamie Oliver er på skærmen...men det støder mig ikke. Jeg er jo ikke stemme-racist.

Hvilken virkning opnår man med den tillagte læspen?

" Lignende reaktioner kom ved
en kvindelig taler med højt toneleje
og læsp. Hun blev også associeret
med plejefag og bedømt som uden
uddannelse – ikke mindst af de kvindelige lyttere, der opfattede hende
som flirtende."
Ovenstående er et citat herfra.

Et andet citat:


"Janus Spindler Møller giver et par eksempler på, hvad der fænger hos teenagerne. Han har eksempelvis haft en klasse involveret i at »undersøge brugen af bogstavet s«, som han siger: De unge lyttede til bånd med eksempler på, hvordan s’et blev udtalt henholdsvis som i ’tøser’ eller som i ’tøzer’.
Det viste sig, at de på få sekunder var i stand til at aflæse karakteristiske sprogtræk og høre, hvor i samfundet talesproget hørte hjemme.
Og eleverne blev selv overraskede over, at de hørte det let læspende s som feminint eller bøsset, hvis det blev udtalt af en, der talte gængs tv-avis-dansk, mens de oplevede den samme s-lyd cool, hvis den blev udtalt af en, der talte gadesprog a la Nørrebro. "

Citat er herfra....Københavns Universitet arbejder på sagen - eller rettere prøver at give mulighed for at man kan bevidstgøre sig , om stemmens eller sprogets virkemidler.
Hvis man så konkluderer, at en læspende kvindestemme opfattes som flirtende, feminin....og lad mig tilføje for egen regning LILLEPIGEAGTIG - så fatter jeg ikke, hvorfor man forsøger at sælge alt fra trusseindlæg til vaskemaskiner med den stemmeføring!!
 Hvad mener I, kære blogvenner - er det kun mig, der irriteres over det? 
Som regel slår jeg lyden fra, når der er reklamer i TV, men når det ikke altid - og så sidder jeg der og skumler og taler til hundene, der søvnigt løfter et øjenlåg og sukker.
Det, der slog hovedet på sømmet, var da jeg sad en aften i Frankrig og så TV.....jamen....der læsper kvindemenneskerne på både s og z i de f... reklamer!!!
Sælger det?
Jeg ville mene, at det primært var rettet til mænd....eller at stemmen gøres "dummere", måske for at få forbrugeren til at virke klogere??
Jeg ved ikke nok om det....men ville ønske, de ville lade være.
Og så har jeg slet ikke nævnt den typiske bøssekarikatur....læspende lys stemme og roterende håndled, så ved alle vist, hvad vi taler om.....men det er vel ikke sådan....se evt. mere her.
.....og jeg ved godt, at jeg bare kan slukke......
TILFØJELSE
MEN ER DER DA SLET INGEN, DER HAR EN MENING OM DE LÆSPENDE KVINDESTEMMER?
og mange hilsner fra den lille vrede.
NB: KIG FOROVEN PÅ DEN SIDE, DER HEDDER DISQUS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.