11 august 2012

Det tyrkiske brød



Forleden dukkede en gammel opskrift op - gemt i en samlemappe. Det er da nok 10 år siden, jeg sidst har set den. Og den var nu sådan et godt bekendtskab. Og sådanne skal man jo pleje.
Frem med gær og mel - og "Kenny" (for dem, der ikke skulle vide det - den store Kenwood Major Titanium) - og så gik det løs.

Den er ganske nem og ligetil, opskriften...det gælder vel for alle gode bekendtskaber:

½ LITER vand
25g gær
1 ts salt....jeg bruger den gode Maldon
½ hvedemel
½ durummel - og det er ikke så meget, dejen kan tage - KUN til den er som havregrød.

Først opæløses gæren i vandet.
Nu røres det hele sammen i Kenny - eller med en slev  --  det skal være en meget lind dej.
Så hæve hæve hæve  - mindst et par timer, til dobbelt størrelse.

Husk lige at tænde og forvarme ovnen....200 gr.

Så hældes dejen ud på en plade beklædt med bagepapit, glattes lidt med en pensel og vand evt - og pensles så med olivenolie og drysses med salt og evt. nigellafrø eller andet interessant.

Bages midt i ovnen i CA. 15 minutter.....ikke for meget ikke for lidt.

Tages ud og køler af på en rist - og mens det er varmt, dryppes med olivenolie.
Det smager afsindig godt, men er ret udrøjt....

Velbekomme!

6 kommentarer:

  1. Ummmm hvor ser det lækkert ud ! ... og din floksbuket er så smuk <3<3<3 hav en dejlig weekend.

    kh Siffe

    SvarSlet
  2. Slkulle gjerne hatt dette brødet til morgenmat. Hvor mye sånn ca mel har du til denne oppskrift. Jeg er litt treig slik. ;-)

    SvarSlet
  3. Det ser lækkert ud.. Men hvad er målene?? 1/2 vand altså dl eller?? Og samme med mel er det g eller dl?? :O)

    SvarSlet
    Svar
    1. DEt er vigtigt...½ liter vand er det.

      Slet
  4. Nå, der er nok en, der siger "En salt - salten" hva'? Og så 1/2 af dit og 1/2 af dat: det minder mig om min farbror, der som den frække københavnerknægt, han var, på spørgsmålet fra sin thybo-sommerferie-plejefar:" Will do hå' no'en fle'e grød?" svarede: "Jotak, et par stykker til!"
    ;-)

    SvarSlet
  5. Ummenums, det må prøves - tak for opskrift, som jeg vil eksperimentere mig frem til, om jeg kan få et godt brød ud af - dine opskrifter ligner lidt mine: rigtige Bedstemor And-opskrifter :-)
    Heldigvis han man erhvervet sig en Kenny ...

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.