15 november 2012

ak ja, tilbage det går...



Som de fleste , der læser med her vil vide, er mine forældre på plejehjem...eller ældrecenter, som det hedder.
De bor ved siden af hinanden i hver sin lejlighed...og er sammen hver dag...så langt så godt.
Der er 9 lejligheder i deres enhed - altså meget fint og overskueligt, de kan holde sig for sig selv eller gå i den store opholds-spisestue med køkken - vel egentlig et stort køkken-alrum.
De spiser alle måltider her - ikke min mor, for hun synes, de gamle er for træls!!
Om middagen som regel frokostbord - rigtig hyggeligt - ind imellem sild og snaps - æbleflæsk - lun leverpostej - eller hvad de nu kan lide.
Om aftenen - god gammeldags mad - af de ansatte!! Duft og mulighed for at kigge med...også VÆRE med, selv om det er der nu ingen, der sådan rigtig gider...de synes det er lækkert at blive vartet op...eller også KAN de ikke håndtere stegepande og paletkniv.
NU har Odense kommune åbenbart bestemt at det skal der laves om på....maden skal - som de fleste andre steder komme udefra - det har været i licitation - og slagteren fra Rosengårdscentret vandt....alene navnet, det huer ikke mig.
Maden er såmænd nok udmærket, men der er immervæk forskel på at lave mad centralt til.......MANGE, og så stå og kokkerere til 9 beboere samt det medspisende personale - vide hvad der er i maden og glæde sig, når den bliver rost og kommenteret.......JA, JEG SYNES DET GÅR BAGLÆNS I ODENSE,
Hvad mener I?

P.S. Var lige på besøg i dag.....nu vil min mor godt snart hjem.....hun kan jo ikke sidde der - nu er det jo snart jul, så der er meget at gøre!! -- Rørende og ....jeg snakker hende lidt efter munden, minder hende om, at julen holdes hos Søster, så hun skal nok nå det hele...men....Alzheimer's er en møgsygdom!!
.


20 kommentarer:

  1. Ja det er meget trist, det går den vej, men tror desværre det sker mange steder. :-(

    SvarSlet
  2. Sender varme tanker til, Det er meget at slås med. Jeg må give dig ret, det bliver ikke det samme når maden kommer ude fra. Ingen duft der signalisere til beboerne, at der snart er mad, ingen gryder og potter der støjer, bare en vogn med mad der bliver kørt ind. Er bare ikke sikker på det samme.

    Godt at du kunne snakke din mor lidt efter munden.

    Varme tanker til dig.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  3. Generelt set er vi bare ikke gode nok til at tage os godt nok at vores gamle i samfundet.
    Jeg synes det er synd. Synd for dine forældre, de andre syv personer, for personalet og for alle de gamle i DK.
    Gad vide, hvad vi selv kan blive udsat for engang, når det er så galt allerede nu, hvor der teoretisk set faktisk er flere til at passe på vores gamle end der vil være om 25-25 år?

    SvarSlet
  4. Ja, Alzheimer's er en møgsygdom - åh, det er altså hårdt!
    Vi var igennem noget lignende med min svigermor. Hun kom på et rigtigt godt plejehjem med små boenheder for demente, og det tog et stort pres fra vores skuldre - men der lavede man maden til de seks beboere.

    SvarSlet
  5. Jeg synes det er så uetisk og pinligt! Hvor var det dejlig læsning, tænkte jeg inden jeg nåede sidste afsnit! Tænk at ældre kan have det så godt og være gamle med værdighed!
    Puha vi/de kan fandme ikke være bekendt at behandle vores ældre sådan!

    SvarSlet
  6. Åh, jeg harmes, for duften er mad er vel det der kan friste de ældre eller syge beboere, ligeså synes at den der laver maden. Der er da ikke noget hyggeligere end at sidde i et samtale-køkken og se hvad der tilberedes, mens tænderne løber i vand ...

    SvarSlet
  7. Det er sgi sjovt som der skal laves om og laves om hver gang noget fungerer.
    Sjovt er det ikke - håber godt nok jeg slipper for at komme på plejehjem.
    Hvor er det hårdt med din mor - men trods alt godt at din far også er der -
    Sender kram til dig

    SvarSlet
  8. KRONER OG ØRER, er hvad det handler om. Jeg er social- og sundhedshjælper, og harmes i stigende grad over, hvad jeg oplever i branchen. Jeg har forladt mit faste job, da jeg til sidst havde en følelse af, at ekspedere de kære gamle, som på et samlebånd. Der er skåret til benet, og de aller vigtigste værdier som nærhed, tryghed, hjemlighed, respekt og værdighed er en luksus, som der åbenbart ikke skal bruges ret meget tid og penge på. Hvis vi (plejepersonalet) kunne få en ordentlig normering, og slippe for noget af alt det dokumentation/IT og hober af information fra kommunen, der skal læses - så så statistikkerne for sygefravær helt sikkert bedre ud. Og er der noget, der koster kommunen penge, så er det da syge medarbejdere. Sikke mange varme hænder, krebinetter og Bailey vores ældre kunne få for pengene... Mvh Helle

    SvarSlet
  9. ÅH... ja, der skæres til benet over alt. Også på handikapområdet. Der er ikke meget tid, til at hygge lidt eller gå en tur ud i den næsten friske luft. Men det er jo sådan der tænkes i et oplyst samfund som vores. De gamle/handikappede og syge er kun en udgift. Produktet udebliver. Med menneskelighed og omsorg er ikke skattede. Med nedskæringer, er der lige præcis som nævnt af andre, stor chance for at de ansatte bliver syge. Der tænkes kun i vækst, hvilket vi har gjort i årevis, med kæmpe nedtur til gengæld. Vi bliver aldrig klogere.

    SvarSlet
  10. Hvor er det trist.
    For 11 år siden kom min mormor på plejehjem her i Aarhus. Nybygget og lækkert og med eget køkken, hvor personalet lavede mad sammen med beboerne, så der duftede af mad. Personalet var fordelt på døgnet, så der ikke var en masse om dagen og færre om aftenen, men så der hele tiden var liv og aktivitet. Det varede et halvt år! Så var det slut med mad, - det kom centralt fra, og personalet blev igen fordelt, så al aktivitet ophørte kl. 3. Min mormor døde "heldigvis" samtidig.
    Det er så trist at høre om nedskæringer for dem, som har hjælp behov.

    Desværre hørte jeg også om kommende nedskæringer i folkeskolen i går, og det kommer til at gøre ondt! Hvor er vi på vej hen?

    SvarSlet
  11. Der sker mange forringelser indenfor ældreområdet - og mange andre områder - i disse år.
    Også jeg har gamle forældre, der har massivt brug for hjælp. Og oplever frustrationer over, at tingene ikke er som jeg gerne ville have de skulle være.
    Det er så vigtigt for os pårørende at kunne vide, at der er taget hånd om dem på bedste vis.
    Synd at de skal miste den livskvalitet det er, selv at kunne være med til at lave maden og/eller mærke madduften og forventningen brede sig, mens maden tilberedes.
    hilsen Mona

    SvarSlet
  12. Det er sgu trist... Rigtig trist.....

    Meget af glæden over maden kommer jo også af, at de kan dufte den bliver lavet......

    Fruens mor er ramt af samme sygdom... Hendes far passer hende selv der hjemme, selvom de er midt i firserne... De er dog nu gået med til at få lidt hjælp ude fra.......

    Men det er hårdt at se på.......

    SvarSlet
  13. Ja, kender ALT for godt til forholdene du beskriver.
    Mon ikke du også har set på facebook, hvad nogle skriver: sæt de gamle i fængsel, og de kriminelle på pjelehjem - så får de ældre BAD og GOD MAD hver dag! Noget i den retning....husker ikke ordret - men der er desværre noget om det. Det er trist at se, hvordan vi behandler de ældre mennesker.

    SvarSlet
  14. Ih hvor kan jeg blive gal! når jeg hører om ,hvordan vi behandler de ældre i dagens Danmark.
    Jeg har en datter som arbejdede i hjemmeplejen. Hun gik ned med stress og depression pga besparelserne på ældreområdet. Hun kunne ikke med, at der ikke var tid til de ældre og hvis hun blev længere hos den enkelte ældre medborgere - ja så blev kollegerne sure !!
    Ih hvor jeg kunne sige mange bandeord nu !! Jeg vælger ikke at skrive dem !! smil
    Kh hanne

    SvarSlet
  15. Det er ikke så længe siden, at weekendavisen havde en artikel om en tilflyttet kok, der kræsede den vidunderligste gourmet-mad frem på et plejehjem, der både fik beboernes appetit og helbred i vejret samtidigt med, at de ansattes sygefravær efter hans ansættelse faldt: om der er sammenhæng? jeg tror det! Jeg har jo også set folk sidde og kukkeluret , alene i hver sin lejlighed, og ingen til at konversere med og skabe en god stemning, der hæver velbefindet og dermed lysten til at leve, hvorefter appetiten kommer af sig selv. Og så restaurant-lignende madsale, hvor folk mødes af gode dufte, farverige blomsterbuketter, herrer og damer, der flirter lidt (for det gør de jo heldigvis!!!), hvorved måltidet bliver en fælles dejlig social begivenhed. "Dat scmeckt so gut in Gesellschaft!", som min mormor i Slesvig sagde på plattysk, jeg er sikker på, at I forstår hende.
    Som et led i min uddannelse som hjemkundskabslærer var jeg på besøg i Ældresagens plejehjem ude på Ørbækvej, der gjorde man alt for at få denne stemning frem. Ved at trylle med mad og budget lokkede de de bedste råvarer ned i folk, så plejeafdelingen sparede en masse på medicin- og lægekontoen. Men det er nok den sammenhæng, man ikke ser på i dag. Man divisionerer, og opgør posterne for hver division.
    Man kunne også kalde det: de-visionere, for hvor blev visionerne af?

    SvarSlet
  16. Jeg synes også det går baglæns. Måske politikere i det hele taget har svært ved at se forskellene og sammenhængen, fordi der bliver givet mange gode salgstaler for centraliseret madleverance. Men argumenterne for at det er bedre og mere rationelt holder kun, hvis der virkelig var en god vilje til reelt arbejde i den centrale madfabrik - og så kunne de lige så godt lave noget, som de lokale kunne arbejde videre på (halvfærdige retter o.lign.)

    Jeg tror det er et alvorligt problem, som vi vil opleve bliver et politisk spørgsmål indenfor en snes år - jo før jo bedre.

    SvarSlet
  17. Jeg har det!! HEUREKA!!!
    Folketinget, såvel som andre offentlige myndigheder, skal tvinges til at modtage leveranser fra de selvsamme cateringsfirmaer, der vinder licitationen til plejehjemmene. Og de må IKKE tage madpakke med. Desuden må der på årsbasis ikke udskænkes flere genstande, end der i gennemsnit bliver udskænket pr plejehjemsbeboer!
    Starter vi en underskriftsindsamling?

    SvarSlet
  18. Ja, noget må der til, er glad for det store antal kommentarer om emnet!!

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.