07 januar 2013

Mere af det våde


Nej - er ikke blevet reklamesøjle for et forsikringsselskab. MEN har gjort studier i marken...eller ved kysten rettere sagt. Dette sidder på væggen ved Søbadet i Bogense - min nærmeste kystby.
OG her holder Vikinge-Lauget til. Det er vinterbadeforeningen. You see what I'm getting at?


Nu var det ikke det bedste vejr i går, men lidt trist ser det ud.... i skuret klæder man om. Tvivler meget på, der er en sauna indeni, siger Lille My bistert...men hun må blande sig udenom. I denne sag.


Beliggende yderst på Østre mole, der længere inde er blevet bebygget med de mest nymodens firkantede
glas- stål og træhuse, restauranter, caféer og beboelse. Men disse gamle røde barakker er blevet liggende.
Både Den Permanente i Århus og den store på Amager (åh, hvad hedder den nu) er da langt mere shinede...


Hovedspring bliver der IKKE tale om...


Men udsigten ind mod byen er i orden :-)


og ud mod Kattegat fejler den heller ikke noget.
Der er bare det ved det, at vikingerne mødes kl 7 - 7.30 og 8.00, og da er det næppe lyst.
Til gengæld kan man se solen stå op ude over vandet på klare dage ....
Jeg er heldig, der er ikke særlig mange medlemmer og derfor ingen venteliste, har jeg fået oplyst.
Tak for det. Livet flasker sig. I 2013.

Morgenmusikken i dag er: Anders Widmark Trio: Psalmer



og menuen er omelet af æg fra egne høns - med æbler og kanel UDEN  sukker. Og så kaffen.

Nyd din mandag!


12 kommentarer:

  1. Smukke, smukke billeder - det er søreme tidligt at mødes klokken 7, men så ville ingen kunne se, at jeg sprang over ;-) Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, men de fleste bor vel tæt på og har en arbs-dag??

      Slet
  2. dejligt at fornemme lidt mere lys i dine skriverier ovenpå alt det svære du har været igennem. god vind fremover og lykke til med vinterbadning, tror nu jeg springer over!
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det føles bedre, og mere giver mere, ikke? Har I ikke nogen varme kilder, der kan bades i om vinteren??

      Slet
  3. Dejlige billeder. Det kan godt være det ser skrabet ud, men samtidig ser det også rent ud :D
    God badning der tidligt om morgenen. Så er du jo oppe og kan få dig en god lang dag. Det er jo også dejligt.

    Skøn morgenmad, uhm.

    Kh. Lis

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er rent. Det er godt - og vandet er forsynet med sandbund og forhåbentlig ingen krabber...

      Slet
  4. Sikke nogle dejlige billeder. De giver humør!

    SvarSlet
    Svar
    1. Synes du? Sådan havde jeg slet ikke set det, men lægger da lige den vinkel på :-)

      Slet
  5. Respekt ! At du frivilligt dypper dit legeme i det kolde kolde hav ! Du er dejlig skør :)

    SvarSlet
  6. ja - lidt er der måske om snakken...

    SvarSlet
  7. En fornøjelse at læse dine indlæg. Bliver helt glad af den glæde og energi, der lyser ud af dem. Er sikker på du får et fantastisk 2013!

    SvarSlet
  8. Det gør mig så glad, at du finder glæde og energi. Vi ses ikke til morgenbadning i det kolde, men jeg er fuld af respekt...

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.