27 marts 2013

- og de legede...



En travl weekend har man haft - lørdag afsted til Det gule Hus - overnatte og hygge ...tegne lidt..
Også op klokken 1.22 og spise havre....tre skefulde, så kunne der soves igen...
For så at stå op klokken 6.30 og være frisk som en fisk.....den stakkels Moder havde været på aftenvagt, så  søvnen blev ikke så lang med Violen huserende i køkkenet...


Man leger.
Meget.
Helt fantastisk med sådan en stol....den kan forvandles til en "Tik" - og varerne på kassebåndet her er : en banan og en ananas ...som koster 2 og skal bippes, inden man får lov at tage dem med.  - I pose, mormor!-


Ud over at være "Tikmand",  kan man også godt være "Lille Missekat, som spiser is - meeejaaw -" til stor undren for Storehunden. Nej, Violen deler ikke med hunde, når det er is og man er en kat.
Det skal siges, at det ikke er is, men nattens havregryn der sættes til livs.

Op på formiddagen går turen mod Fyns land...man tænker, Violen kan blunde lidt  - men nej - Alt kommenteres - røde og hvide biler - lastbiler - uuh, de er store, og huse og hurra - køer på en mark.
Vi gør holdt hos Søster - her provianteres. Man har madpakke med - det er et hit.
Så fortsætter "Tiklegen" nu i udvidet form.
Søster skal sidde og åbne butiksdøren og sige "Kom ind", når der bankes....(Violen både banker og siger selv "kom ind") , Svoger, som troede han kunne slippe, er butiksklokken - her ser man fast på ham, indtil han siger:Ding-Dong - både ved ind- og udgang. Arme Svoger, hvis han glemmer det.....
Mormor sidder ved kassen - modtager penge, putter i kassen og giver tilbage - og ikke mindst bipper varerne, vi har et stort udvalg af Pixibøger og frugter (aka garnnøgler)

her ses banan og ananas

så skiftes vi til at købe ind....og sådan går en halv times tid.
Så er det tid til besøg hos olderne på plejehjemmet.
De har bryllupsdag - de er gift i 1952, så det er mange år -
"Hvem har bryllupsdag?" råber min mor :-) et par gange, men det ødelægger ikke den gode stemning.


Violen er ved at være lidt småtræt, men har insisteret på - at vælge de "yse'øde" til Oldefar og selv bære dem.


- og kanelstang kan godt få sutten til at holde en lang pause.


- og så kan man lege vildt med Onkel B'ørn" hurra...

På vej hjem tildet nordfynske, var det en træt lille tøs, der fik en god lur - men næste dag gik det løs igen.


Mormor har nemlig en dukkevogn - af de store....og dukker -
Pippi og "Lilleb'ørn", sidstnævnte opkaldt efter Svoger - og tænk han kan godt sove uden sut!!


Lillemor får sig lige en kop tår kaff', mens tøjet tørrer på stativet...
ååh, ja, der er meget arbejde med (dukke)børn - 
(der er også plads til leg med biler, men dukkerne er altså et hit)


Hu hej - en udflugt til Campingpladsens legeplads er lige sagen.
Og så blev mormor så træt, at hun nu må rejse sydpå for at rekreere sig et godt stykke tid.



Dagens franske foto

6 kommentarer:

  1. :) - åh blir da hel varm om hjertet ...

    SvarSlet
  2. Åh, en skøn Viol :-)

    Og åh altså, Frankrig! Er slet slet ikke spor misundelig. Nix og nej, overhovedet ikke ...

    SvarSlet
  3. Så skjønn hun er. Forstår at du er stolt av henne. :)

    SvarSlet
  4. ja, hun ER en helt ny begyndelse...ikke?? I skal nok høre fra mig nede fra Frangse...der er kommet wifi i huset :-)

    SvarSlet
  5. Ja, men kan Mormor sove uden sut? Da jeg var på Violens alder, og udstationeret hos Farmor og Faster i Københavnstrup pga noget øjetjek, med klap, på Riget, blev der sovet til middag. Når jeg så var færdig, og Farmor stadig snorkede, stak jeg sutten i munden på Farmor, det dæmpede!
    God tur til La bælle Frangse, vi vinker, når vi flyver forbi på vej til Madeira, der venter Arthur og Edmundo med god vin.

    SvarSlet
  6. It tгuly iѕ our pleаѕure to be in a position to share so a lot invеstigation on v2 cigs
    couρon іnformation.

    Also visіt my web-ѕіte - www.prnewswire.com

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.