Den fjerde maj - om aftenen - skal der lys i vinduerne - vi skal vise verden at det er vigtigt at leve i frihed - at vi ikke har glemt - hvad vi slet ikke har oplevet, men kun hørt om.
Vi gjorde det i mit hjem, jeg overtog selv traditionen, da jeg flyttede hjemmefra...og har vel kun svigtet et enkelt år eller to, hvor jeg simpelthen har glemt det....det er jo så lyst derude...så hvorfor så de lys...
Jeg kørte min far en tur på OUH i går, og da fortalte han, mens vi nærmede os Odense Centrum...
For ...ja...65 år siden var jeg inviteret til en fødselsdag ovre på Nyborgvej. Der var ikke noget at lave på arbejdet, så jeg havde tidligt fri. Jeg skulle ha' fat i en gave, så jeg tog min cykel ind mod byen. Jeg tog lige ind om fodboldbanen (1909's i Kochsgade) for at gi' en besked til en kammerat, da en fyr kommer løbende ud på banerne og råber: "Krigen er slut - krigen er slut!"
Jeg skallove for, der blev oprør, og jeg fortsatte på cyklen ind igennem Nørregade og op mod Flakhaven (Odenses rådhusplads) - for der måtte vel være fest i gaden.
Men da jeg kom derop, var der et farligt liv og leben og masser af skyderi! Jeg satte min cykel fik øje på en gammel mand, der sad helt krummet sammen ude midt i det hele - han rystede af skræk. Jeg sneg mig ud til ham og ville ha' ham med ind til siden ved den store bygning - Discontokassen, en bank, der lå der dengang, men han sagde- Pas på, du bliver skudt!" Det lykkedes mig at hale ham med ind i banken, der var stadig mennesker - og på en eller anden måde kom jeg ovenpå, hvor en del unge og yngre mennesker opholdt sig. Det var bl.a. Frihedskæmpere de fleste af dem med våben.
De skød over mod en anden bygning, hvor tyskerne sagdes at opholde sig - og de besvarede ilden!
Så stod der også andre, som mig selv - unge mennesker, der var kommet derop af nysgerrighed og for spændingens skyld - en af dem plagede sin kæreste - en frihedskæmper - om ikke hendes lillebror måtte prøve at skyde...til sidst fik han lov - "men sigt efter vinduerne, det er der , de er!"
Senere kom jeg af sted til fødselsdagen, men det var ikke meget, vi sad rundt om bordet indenfor.
Min far var 16 år i maj 1945, men som han siger - det står prentet....
På OUH lignede alt sig selv....
nærmest umuligt at sætte dårligt gående af foran indgang Vest - den eneste, man kan køre til i øjeblikket...der er altså også håndværkere der...som det ses.
Min far er nogenlunde gående for tiden, så det...gik..
