06 maj 2010

Aftenstemning - fred hviler over land


Gik en aftenpromenade med kameraet, selv om det var koldt derude. Hvem der havde kunnet holde ud at sidde i den hvide stol med aftenkaffen...eller bare sidde og nyde solnedgangen.
Men det skal da være iført polarudstyr...

Ellers er der rigtig meget gang i haven nu. Se de gule kejserkroner - de er flotte, men de stinker.

Det er ikke ofte, man ser dem sådan lidt fra neden.
Man kan da godt forstå, humlebierne bliver forelskede.


I drivhuset blomstrer gyldenlakkerne - sikke en duft, der slår én i møde, når døren åbnes!

En vinranke på vej ind gennem stakittet.
Min plan er at lokke den til  at kravle op i noget "stavær" jeg har opsat -
så kunne man sidde der under et tag af grønne druer....



God nat i Blogland, jeg smutter til køjs med Marquez.

05 maj 2010

Ve' I se noget sjovt?





De er fuldstændig frygtløse, kommer tillidsfuldt gokkende og begynder at "behandle" bedet..
.skulle der mon være et smådyr eller en regnorm, man kan nippe i?
Nu havde jeg jo ikke lige tænkt mig, at de skulle medvirke, men ....
Lyden havde blæsten taget, så på Youtube kunne lægges noget på - Rosinni  er et godt valg..
og læg mærke til hanen Mortensen...den mørke...hans entre...han er da musikalsk....


Lavendel - sæt et ordentligt hegn om den hønsegård
Lavendel - beslut dig, om de høns skal være UDE eller INDE -

ja, det er skisme da hårdt at være landmands....nej...landmand selv suseme..

hehe....de må ind i deres hønsegård fra nu af...
jeg havde lagt kartofler i formiddags...og da jeg returnerede senere, lå flere kartofler ovenjords...og helt væk fra deres plads... katastrofe...
I morgen, snarest må der styr på de høns...

De lyste for sig selv


Den fjerde maj - om aftenen - skal der lys i vinduerne - vi skal vise verden at det er vigtigt at leve i frihed - at vi ikke har glemt - hvad vi slet ikke har oplevet, men kun hørt om.
Vi gjorde det i mit hjem, jeg overtog selv traditionen, da jeg flyttede hjemmefra...og har vel kun svigtet et enkelt år eller to, hvor jeg simpelthen har glemt det....det er jo så lyst derude...så hvorfor så de lys...

Jeg kørte min far en tur på OUH i går, og da fortalte han, mens vi nærmede os Odense Centrum...

For ...ja...65 år siden var jeg inviteret til en fødselsdag ovre på Nyborgvej. Der var ikke noget at lave på arbejdet, så jeg havde tidligt fri. Jeg skulle ha' fat i en gave, så jeg tog min cykel ind mod byen. Jeg tog lige ind om fodboldbanen (1909's i Kochsgade) for at gi' en besked til en kammerat, da en fyr kommer løbende ud på banerne og råber: "Krigen er slut - krigen er slut!"
Jeg skallove for, der blev oprør, og jeg fortsatte på cyklen ind igennem Nørregade og op mod Flakhaven (Odenses rådhusplads) - for der måtte vel være fest i gaden.
Men da jeg kom derop, var der et farligt liv og leben og masser af skyderi! Jeg satte min cykel fik øje på en gammel mand, der sad helt krummet sammen ude midt i det hele - han rystede af skræk. Jeg sneg mig ud til ham og ville ha' ham med ind til siden ved den store bygning - Discontokassen, en bank, der lå der dengang, men han sagde- Pas på, du bliver skudt!" Det lykkedes mig at hale ham med ind i banken, der var stadig mennesker - og på en eller anden måde kom jeg ovenpå, hvor en del unge og yngre mennesker opholdt sig. Det var bl.a. Frihedskæmpere de fleste af dem med våben.
De skød over mod en anden bygning, hvor tyskerne sagdes at opholde sig - og de besvarede ilden!
Så stod der også andre, som mig selv - unge mennesker, der var kommet derop af nysgerrighed og for spændingens skyld - en af dem plagede sin kæreste - en frihedskæmper - om ikke hendes lillebror måtte prøve at skyde...til sidst fik han lov - "men sigt efter vinduerne, det er der , de er!"
Senere kom jeg af sted til fødselsdagen, men det var ikke meget, vi sad rundt om bordet indenfor.

Min far var 16 år i maj 1945, men som han siger - det står prentet....
Her er andre kilder, der bekræfter.. 
På OUH lignede alt sig selv....


nærmest umuligt at sætte dårligt gående af foran indgang Vest - den eneste, man kan køre til i øjeblikket...der er altså også håndværkere der...som det ses.
Min far er nogenlunde gående for tiden, så det...gik..


04 maj 2010

Mere mirabelle


En ny video truer...   





så duftende rent, det bli'r
Billederne er fra i søndags, da for jeg rundt med kameraet.


03 maj 2010

Konen med æggene



Somme tider er Virkeligheden sjovere og mere fuld af tilfældige sammentræf end Fantasien.
Sidste uge huserede jeg i Kolonihaven - mit jordstykke ved siden af matriklen - med fin udsigt lige til vejen til stranden, så jeg kan følge med i, hvem der skal ud at bade eller fiske - og hvornår.
Hvis jeg vil.
En bil standsede...og "så" appellerende på mig, så jeg smed spaden og gik ned mod vejen.
Det var en bekendt fra "Hundeskoven", som havde besøgt min butik sidste år med manden på slæb.
Det eneste, der havde interesseret den herre, var en terrassedør, jeg havde stående.

Nu sagde han - efter hilsnerne og "hvordan går det"'erne var overstået - "Vil du stadig ikke sælge døren?" - det gjorde mig helt paf, så jeg fik sagt - "Hva' vil du gi' ?" - og så var døren hans...de ville nu også gerne købe nogen æg, hvis jeg havde.....
Så jeg stuntede ind efter 10 stykker, og de lovede at komme tilbage en anden dag og hente døren.

I går var jeg i haven - jeg har jo slidt i det med mine dogmehavevideoer - da jeg hørte dytten på gårdspladsen.
Hundene gøede som rasende..jeg måtte om at se.
Det var parret med døren - de ville gerne købe æg, hvis jeg havde - for - og nu kommer det:



"Papegøjen var helt vild med de gule blommer...."!!!!
Så....nu er jeg skisme leverandør til en gøje!
Er det ikke en form for kannibalisme, spø'r jeg bare?
Synes, der er en del papegøjer i mit liv for tiden - i "Kærlighed i koleraens tid", som jeg (gen)læser, spiller en papegøje også en afgørende rolle.

med ønsket om en herlig mandag - husk 
MANDAGE ER STARTEN PÅ EN NY HERLIG UGE!

02 maj 2010

En hund i haven ..



Prøv at se de første famlende forsøg med video

ha ha  - rigtig dogme-optagelser!
godeste søndag!

01 maj 2010

Strikkelørdag med feerne.


I dag står den på strik, strik og atter strik...måske en del snak, snak og lidt lækker mad hos Connie - de 7 gæve strikkefeer mødes igen - og hvor skal vi hygge.

Det er meget inspirerende at mødes omkring garn og strik - men tro ikke at andre ting går vores næse forbi sådan en dag. Hvem ved - måske får vi vendt den politiske situation osse - her 1. maj - Valborgsdag?


I haven blomstrer de japanske kirsebærtræer nu - smukke, men frugter får vi jo ikke....

En rigtig god 1. maj - alle!

(siddende foran sin lystigt knitrende brændeovn - skorsten med træk er nu kanon!)