06 maj 2010

Aftenstemning - fred hviler over land


Gik en aftenpromenade med kameraet, selv om det var koldt derude. Hvem der havde kunnet holde ud at sidde i den hvide stol med aftenkaffen...eller bare sidde og nyde solnedgangen.
Men det skal da være iført polarudstyr...

Ellers er der rigtig meget gang i haven nu. Se de gule kejserkroner - de er flotte, men de stinker.

Det er ikke ofte, man ser dem sådan lidt fra neden.
Man kan da godt forstå, humlebierne bliver forelskede.


I drivhuset blomstrer gyldenlakkerne - sikke en duft, der slår én i møde, når døren åbnes!

En vinranke på vej ind gennem stakittet.
Min plan er at lokke den til  at kravle op i noget "stavær" jeg har opsat -
så kunne man sidde der under et tag af grønne druer....



God nat i Blogland, jeg smutter til køjs med Marquez.

6 kommentarer:

  1. Go' nat, Lavendel. Hyggeligt med lidt aftenstemning...

    Jeg går også tidligt i seng med en god bog tror jeg.... ;-)

    SvarSlet
  2. Godnat Lone. Jeg synes det er en hyggelig tid med høns ude og inde. God ide med gyldenlakken i drivhuset. Mit drivhus er efterhånden fyldt op med blomster- roser og hundredevis af påskeliljer og tulipaner af de sære sjov og underlige slags, der ikke overlever mere end en sommer på friland. I drivhuset overlever de. Så selvfølgelig skal jeg have gyldenlak i mit drivhus. Hvorfor har jeg ikke tænkt på det.

    SvarSlet
  3. Go'morgen - go' ide med en vinranke der, hvis den da ikke fryser ihjel om vinteren.

    Her var det også koldt sidst på eftermiddagen. Og nu i nattens mulm.

    Det er også smukke billeder af Gyldenlak. Duften må være en af de rare oplevelser. Jeg glemte at fortælle at duften når man står med næsen i Gribskov-mirabellerne var så fantastisk, jeg har sjældent oplevet noget så behageligt.

    SvarSlet
  4. God morgen, Lone, sikke dejlige aftenbilleder!
    Jeg krøb tidligt til køjs med Abrahamovitz' biografi af Jung, den kan anbefales ;)

    SvarSlet
  5. Tak for have rundfarten..
    Der er nok at fryde sig over.

    SvarSlet
  6. Hver sin lyst: min lillebror gik i seng med Angina!

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.