20 december 2009

Peters Jul - og Lavendels genvordigheder





Først en sne-engel - lavet af Sønnen.

Det kan nok behøves med engle i denne tid. Og andre gode hjælpere.
Dagens program var jo sat - strik og rengøring/oprydning, samt en lille tur til Odense og besørge et par ærinder og besøge et par mennesker.

Vandets mærkelige kvalitet gjorde sit til forsinkelse af hele programmet. En vask var i maskinen, og spændt var jeg - om den ville vise sig at være blevet smukt rustfarvet....heldigvis ikke.

Lidt småoprydning, lidt rengøring...lidt pyntning..ikke at her lugtede brunt og brændt, men en vis stemning var helt afgjort ved at indfinde sig.
Ud en tur med hundene - glad over den ryddede markvej.
En kop kaffe og lidt strik....di-da-dej - julemusik på anlægget....OG SÅ....

Ud i bilen og afsted ...men hov...den vil ikke starte....sløve lyde....n-n-n-n-n--n-n-.....
Ups - den anden dag stod den med tændt kabinelys en ....tid, jeg opdagede det først, da det blev mørkt, at den ene dør ikke var lukket rigtigt...havde skønket det et par tanker, at måske....men glemt det igen...er det måske ikke øv?

Jeg havde lavet en aftale med en nærtboende strikke-tosse, der skulle bruge strømpegarn - det dejlige Arwetta - om at komme med det samt et sæt KnitPro....og Odense....og....

Der blev ringet til Falck   mine venner i Falck er ikke til at slå - altid på pletten, altid smilende - altid effektive - og hvis I ikke ved det derude, kan man have et såkaldt "hvilende" abonnement til 99 kr. - først når man får brug får hjælp, betaler man differencen op til normalt årsabonnement. Det gør jeg så nu. Med glæde.

Ja, det er jo en lang historie med mange genvordigheder, men jeg er hjemme nu, turen gik kuns til otterup - 13 km, men sikke en tur!! I mine mere end 30 år som bilist har jeg da næppe kørt i sådan et føre!! Pfui! Skal siges at jeg ikke har vinterdæk på (endnu), men alligevel - det er med 1,5m høje driver langs vejen, som er et spor - til én bil altså!!
Her har man altså lyst til at grave sig ned og bare være her - jul eller ej.

 I Peters Jul er vi kommet over Julen, og her er der besøg af den fattige dreng Rasmus - uuuuh, det gør lidt ondt at læse det, men trods alt, der var hjælp ind imellem - nådsensbrød - kalder man det sådan? Men det var alligevel et personligt ærinde - man mødte den fattige dreng, det handlede ikke om at give via Staten eller organisationerne, så det var vel egentlig godt nok.

Et Besøg

Den fattige Rasmus er kommen her hen.
Han har det der hjemme kun daarligt; men
nu skal vi ham nok fornøje.
Et godt stykke Legetøj skal han faa,
og Moer hun siger, at hun vil gaa
og hente min ældste Trøje.

De Billedbøger, vi har, skal han se,
og saa vil han nok blive glad og le,
og vi vil med Rasmus lege.
Og Moer en Kop Kaffe ham skjænke vil
og skære af Julekagen dertil,
og vi vil ham Æbler stege!


Og en ny vinder af dagens julepakke - det er  -----------Madame

send mig din adresse, og jeg vil kvittere med en lille pakke til dig.

Og nu skal Mor ha´en stor cognac og en brunkawe. Hehe

En smule rystet



Nej ikke så meget dette scenarium, men det faktum at skraldebilen lige har været her!!
Upps! tænkte hun - er det allerede mandag? den 21.?
Nå, computeren er mit faste holdepunkt, der stod det : 20. december -SØNDAG - puha.
Der mangler nemlig stadig liiige lidt indkøb og rengøring i den store stil!
Samt - en hel del pinde på sweateren til Datteren.



Hun har sværmet for den i årevis, begyndte så selv, men da hun aldrig har strikket mønster før, gik det ikke rigtigt...så nu er Mama i gang. I gotlandsk pelsuld. samme farver - ca.

Mit vand driller - det der kommer ud af vandhanerne, altså.
Fuldstændig brunt. Rust? Okker?
Det ser ret uappetitligt ud, så jeg tappede fra varmtvandshanen til kaffen.
Hvad mon for en juledjævel er faret i vandrørene?
Er der en VVS'er blandt dagens læsere?
Eller en klog kone?
(eller mand, sorry).




Ja, i dag bliver der ikke tid til at sidde ude og meditere....

19 december 2009

Det maner da til eftertanke, folkens!



Vær varsom med de små kugler med julesne.....

Så blev det Juledag hos Peter

 

Juledag - i denne familie afslapning - leg med det nye legetøj.
I andre familier - hele familien til kæmpejulefrokost.
Nogen skal i kirke - som Peters far og mor -  en rigtig festdag i kirken -

Juledag

Hanne og jeg og min lille Broer,
vi sidder her ved det store Bord
og leger saa dejligt paa Dugen.
Da Faer og Moer i Kirke gik,
alt Juletøjet frem vi fik;
vi er ganske ene i Stuen.

Knud har en Æske med Dyr og Træer,
mine Soldater marschere her,
og Hanne sit Køkken har hentet.
Jeg sender hende en Tinsoldat,
som spørger, om Maden er parat,
hun siger, at den har ventet.

I Morges, da jeg vaagnede, Faer
her ind i Dagligstuen mig bar,
han tog mig i Tæppet paa Armen;
for Julemorgen al Tid vi maa
her ind og høre Klokkerne gaa
og blive klædt paa i Varmen.



Har I fe-hår på jeres træ???
Disse æsker er oldgamle.

Og dagens julegave går til......

Disign Keramik

send mig din adresse, og en pakke vil tilflyde dig, så snart jeg kan komme på vejene.

Isblomster og englevagt



I udestuen svæver denne engel hele året og holder lidt øje med bedriften. I dag suppleret af de smukkeste isblomster på ruden.
Vågnede op til sol og sne - ja, selvfølgelig var sneen der endnu.
Det første der blev gjort var pillefyrpåfyldning, dernæst dyrefodring, og så lokkede vejret mig ud med hundene før morgenmaden, min altså!

og se  -
en engel har ryddet den ene indkørsel!
en engel med traktor endda!
og her blev jeg før første gang rigtig glad for, at genboen har jagten omme bag den fjerneste mark - der skal nemlig både fodres fasaner og køres dertil, så den indkørsel, der munder ud i en markvej, var pænt ryddet!




til stor glæde for de firbenede!





dagen er smuk, og først nu henad halv elleve sætter jeg mig med kaffen, et par nylavede pandekager og hindbærsyltetøj og blogger lidt.

På gåturen så jeg en bil køre fast nede i Agernæs, så jeg bliver hjemme i dag også.





En god dag til jer alle i Vinterlandet.

18 december 2009

Gåsens endeligt...og en gave mere.



Her følger Fars Julevise - om gåsen eller gasen, som led en gruelig skæbne. Til sidst, for i første omgang undveg han jo, det bæst. Fløj over gærdet og "dansede på marken...", det ville jeg godt ha´ set.
Men han ender jo som alle julegæs - med at få æbler i maven og blive dejlig stegt!



. Faers Julevise

Og Gaasen kom paa Marken, da Kornet var kjørt væk;
det kunde han nu lide, og derfor sa'e han: „Gæk!“
Ved Mortensdag kom Pigen ud med den blanke Kniv,
da gøs han, for han tænkte, det gjaldt hans glade Liv.

Hun sleb den paa sin Tøffel, han fik en grusom Skræk;
højt fløj han over Gærdet, mens han hvinede: „Gæk!“
Men Pigen tog ham ikke, hun greb en anden en;
da dansed han paa Marken paa sine lave Ben.

De drev ham hjem fra Marken, paa Vejen fik han Smæk;
han virrede med Halen, og han hvæsede: „Gæk!“
De satte ham paa Sti, og de propped Maden ned,
de holdt ham fast om Halsen, skjønt han kneb, og han bed.

Til Julen blev han slagtet, da fik hans Hals et Knæk;
den gang de vred den, skreg han sit allersidste „Gæk!“
Saa laa han ganske stille, han mærked Kniven knap,
som tog hans hvide Vinge og røde Gaaselab.


Til Torvs ham Pigen bragte; dér roste man hans Vægt.
Han Æbler fik i Maven og blev saa dejlig stegt.
En Julegaas, det blev han, og det er ikke lidt,
og Moer har skummet af ham en vældig Krukke Fedt.



Dagens heldige vinder er

:::::::::::Ruta:::::::::

send mig adresse , så følger en pakke, når jeg ud tør køre.

Ventende Kameler


Ventende - på Kasper, Melchior og Balthazar....

Kamelerne nøjes med at skue ud...


Jeg vovede mig ud med hundene.
Vejen er IS - alle bondemandens traktorer har rigtig mast sneen sammen, og det med salt og grus bruges ikke her.

(husk, I kan klikke på fotos)




en stor flok gæs trækker over himlen.
Jeg bli'r helt blød indeni.



Rækken af guldpil er rigtig smuk mod det hvide -
og se - det lysner i øst...



Hjemme i baghaven er der store driver. Det lykkedes at opdrive (og fremgrave) min skovl.
"En eller anden" havde henslængt den udenfor.
Inde i varmen skal hundene i badeværelset, og denne gang forsøgte jeg mig med føntørrer - ikke ret populært hos de to schnauzere. De foretrækker at ligge i timevis og selv nippe iskugler ud af pels og poter! Det er vi nu ikke enige om.

Spændt på om "Kenny" (en røremaskine) kommer med posten idag. Han er tracket til otterup i går klokken 10.34, så måske.....