29 marts 2012

- og har du penge...


Få kilometer fra mit feriehjem ligger denne store bygning....A Vendre....man kan altså købe den....

Hvis......

I dag går det heller ikke godt med oploadning af fotos...prøver lige en gang til. Har jo travlt med lidt soignering af både mig og huset, inden der kommer gæster. Vejret er det skønneste, så de glæder sig til sol og varme et par dage.


Kjolen (Idun fra Filcolana) er færdag, venter på en ejer. Den er strikket i supersoft, så måske den er for varm ...her...
God dag til alle - og jeg beklager, jeg får ikke kommenteret og læst så meget med hos jer, jeg sparer på internettet.

28 marts 2012

Badning med geder


Varmt var det i går, da jeg besluttede at tage ned til floden....ikke ret langt - måske 4 kilometer, men NEDAD
på dårlig vej.
Vel ankommet steg jeg ud af bilen, noterede en enkelt anden bil, og så hørte jeg det - et gjaldende skrig - pokkers unger, kan de ikke respektere stilheden i naturen, bandede jeg indædt....i det stille..
Men gik alligevel ned til bredden - igen lød det...og så opdagede jeg årsagen - geder- en kaldte på flokken..


kan man vel dårligt tillade sig at blive muggen over..


Ska' jeg ta' dem???

Vandet var dejligt - ikke decideret varmt, men svalende....og viste det sig senere - fuldt af frøer -
sandelig med anderledes højlydt kvækken end dem i dammen på Øen...


Senere sprang gederne op i hulen...lige op ad den lodrette klippevæg -


- og der lå de så og nidstirrede os...


Så tog vi hjem igen.

27 marts 2012

Sum sum sum


På gårsdagens travetur kom jeg forbi dette summende træ...der var hundredvis af bier og humler -
hvor blir man glad, ikke+


og de "van gogh'ske" iriser er også ved at folde sig ud. De står jo som både pynt og vildtvoksende mange steder.


og, ja - en mur eller mindst et hegn skal man ha' hernede...MED en låge, gerne én med fjernbetjening, det ser super ud, når gamle bedstemor kommer trissende hjem slæbende på sit slidte indkøbsnet...frem med remote'n og vips - lågen åbner sig for grandmere.

Har gang i lidt forskelligt...med blå-grønne farver som her.

og se så her:


gæt, hvem der kommer på besøg hos grandmere Lavendel på torsdag?????
Yes, den lille Viol med samt forældre ankommer til Marseille torsdag eftermiddag - det er stort.
ha' en bonne journée!!

25 marts 2012

En PIQUE-NIQUE langs Rhone



Man ved jo godt at tiden brugt på vejene kan drille...eller rettere de andre biler, der også er ude at rulle kan gøre det mere langsommeligt at komme frem til bestemmelsesstedet.
Således også i går - mine danske venner, som havde tilbragt et par dage på ski i Valmorel - kunne ikke passe et besøg ind alligevel.
Hvad gør man så?
Mødes selvfølgelig til en picnic i Pont St Esprit - beliggende i nærheden af motorvejen sydpå og langs floden.
Jeg tog den lange ...sådan føles det .. tur ned ad bjerget op og ned og med hiv og sving de fleste af de 40 km...men smukt er der - og den sidset del af vejen er der vinmarker overalt eller frugtplantager. Vinstokkene er beskåret for ikke så længe siden og står i snorlige rækker som soldater - ikke grønt på dem....endnu.


Efter et par hyggelige timer med god mad og snak var det tiden at drage videre...flodenlå stor og bred lige nedenunder stien til højre. Godt med strøm var der lige på det sted, og næsten 2 meter vand inde ved bredden.
På vej tilbage kørte jeg en anden vej...slet ikke så mange sving og bred vej med god asfalt...dog 3 km længere!
Den bragte mig igennem Bagnol sur Cèze og sandelig om jeg ikke spottede badende unge mennesker inde i en park, hvor floden havde passage.
Det var også over de 20 grader i skyggen.

24 marts 2012

Glade dage


husker I dem...nu er det tiden at lufte fusserne i træskoene igen.
Der findes med garanti ikke mange som dem på disse breddegrader!
Nåede ikke silken og cashmeren igår....kom til at gå ind i et megastort Intermarché, det tog i den grad pusten fra mig...så jeg kørte hjem igen, med en masse fine varer...bl.a. 6 pain de raisins for 2½ Euro - et vældigt bytte, men ja - hvem kan lige kæmpe sig igennem SÅ mange. (DEt er nogle snegle med remonce og lyse rosiner - smagen er der ikke noget i vejen med).


Og så blev resten af dagen ellers tilbragt med hovedet under parasollen og næsen i fortsættelsen af "Jordens søjler" - den eneste bog udover en biografi om Albert Camus, jeg har tilbage af de medbragte. Så ved vi jo nok, så er der engelsk, tysk og hollandsk på hylderne....
De fine gule sommerfugle flagrede rundt i rosmarinen og forsynede sig - de kunne ikke formås at sidde stille med udslåede vinger, beklager.
Til frokost kommer der gæster - helt fra Danmark....de er på vej videre til Spanien, men ville da lige kigge ind :-9

23 marts 2012

Er her skam endnu




Det ender med, at jeg må ud og lege turist. Nu har jeg både spottet et silkemuseum og et sted med "Crafts and cachemere", det må absolut udforskes.
I går var her vildsvinejagt, men klog efter efterårets renden spidsrod mellem alle de bevæbnede huede mig ikke, så det blev en lille tur i en anden retning.
Ellers er der jo liggestolen..
Jeg havde nogle fine fotos at vise, men denne bærbare...den gamle, der er den hurtigste, nægter at importere noget..lige nu.
Cevennerne - den nærliggende bjergkæde er fra reformationen et område, hvor Calvins tanker virkelig vandt genklang, her var mange menigheder, mens det stadig var tilladt....efter tilbagekaldelsen af Nantes-ediktet, der giv dem trosfrihed, var straffen for at vedkende sig Luthers/Calvins lære frygtelig ...præster blev dræbt, mændene sendt i galejerne og kvinder og børn røg i fængsel i Aigesmortes....hvor de kunne sidde resten af livet.
Så inde i St. Ambroix - min indkøbsby - et skilt på en husmur at her byggedes den første kirke - temple - i ...15?? og den blev ødelagt i 1585. Det menes at 500000 mennesker - huegenotter kaldet - flygtede ud af landet - en del også til Danmark.
Måske jeg også skulle besøge et museum med mere om sagen...
Nu lykkedes det med et foto...fra mit forrige "hus" i Dordogne...ak ja..
Nyd dagen og foråret :-9

21 marts 2012

Intet nyt er ...


Ja, meget foregår der ikke her på matriklen. Det er som om vinteren og den lange tur herned lige skal ...fordøjes...det hele har været meget hårdere end jeg lige mærkede. Meget godt, for så vidt. Men nu..


En hel hær af duer og skader skræpper og kurrer, jowjow, dem er der bestemt forår i.


Disse også - står vildt alle vegne sammen med den blomstrende rosmarin.


Nu mangler jeg bare gin...og tonic...


Lidt har jeg da fabrikeret...strikket et par Carlo og Arne-æg hihi har jeg også, men de skal fyldes med et eller andet ...vat måske...


Og så er d er en Idun på vej til Violen, som agter sig til Frangse den 29. ....
jeg skriver ikke meget, for den clé 3G jeg har, holder ikke længe, husker jeg kun alt for godt :-)

stor hilsen