At strikke eller ikke at strikke
Når man som jeg har strikket så længe jeg kan huske - vel fra 8-9 års alderen afbrudt af pauser for at hellige mig træklatring, rundbold eller sejlads med de skrappe drenge - så er perioder, hvor der ikke strikkes egentlig ret frustrerende.
Lidt ligesom en løber, der af en eller anden grund ikke kan få sit daglige "kick", sidder man der og mangler noget i sine hænder - neeej, jeg begyndte ikke at ryge , dengang nogle år tilbage, hvor jeg var indisponeret.
Jeg havde pådraget mig et såkaldt karpaltunnelsyndrom, og der gik faktisk flere år, hvor det langsomt blev sværere og sværere at bruge hænder og fingre i længere tid.
selv det at skrive et postkort var en besværlighed, fingrene sov og gjorde ondt.
Så fulgte operationer i begge hænder og fra det ene øjeblik til det andet var de to hænder pludselig brugbare igen! Hvilken lykke! det var om sommeren, og der er man normalt ikke helt så strikkegal som på de lange vinteraftener, men jeg kastede mig glad og gerne ud i det første projekt i flere år: en hæklet hue til min datter!! YES - jeg ku' igen!
Dette vil nok være svært helt at forstå for den ikke-strikkende del af menneskeheden - men der kom noget tilbage til mig, som jeg i den grad havde savnet i min hverdag. Det var endda lige før jeg havde smidt garnkurven ud! Eller møllene havde taget garnet, for den stod gemt væk på loftet. Men ned kom den og meget var stadig brugbart.
Har siden lavet en lille gårdbutik hvor jeg bl.a. sælger garn - tjek www.lavendelgarden.dk
Jeg bruger strikkeriet rent meditativt. Er rendt ind i en omgang stress/depression, og her kan jeg mærke at ved at strikke er jeg tilbage i nuet, tankerne går ikke i "selvsving", mens man kæmper med et færøsk stjernemønster eller nogle indtagninger - og det er det fine ved det.
Jeg viser billeder af en vest, jeg så i Alt for Damerne til "en million", og som altid tænkte den praktiske kone, at "det ka' jeg da gøre selv"....
Som sagt, så gjort denne udgave er lavet i Gotlandsk Pelsuld.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.