Et af mine absolut yndlingsgarner er ALPACA. Og seneste bestillingsarbejde skulle netop være strikket i dette garn - og så i lavendelfarvet.
Så da garnet kom hjem, gik jeg på med krum hals.
En lille trøje i str, 80 cl. med et sødt bladmønster på bærestykket:
Næste spørgsmål er - hvilken farve knapper? Jeg har (hele) tre valgmuligheder - hvide perlemor, hvide små elefanter eller lyslilla knapper? det ser meget forskelligt ud alt efter hvad man sætter i, synes jeg. Det kredser jeg lidt om, mens jeg strikker sjalet færdig - uh, et større arbejde, mange mange masker på mine lækre KnitPro-pinde. Her betyder det virkelig meget, om man har noget ordentligt "værktøj"
Sjalet er mage til det råhvide med hulmønster og silkestriber, jeg har i min butik. Det er bare i færø-garn. Det er lidt grovere end alpaca'en. Til sidst skal der en kant, hvor jeg strikker silke-fibre sammen med garnet som afslutning. I en lidt mørkere lilla. Og så vask og opspænding --et lidt træls arbejde, synes jeg. er ikke vild med monteringsfasen....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.