31 marts 2009

Forårstristesse



Oven i al den anden såkaldt almindelige tristesse synes jeg ramt af sådan en...ja, det der med at nu ser man pludselig det hele i et meget skarpere lys - skidt og skrammel alle vegne, ingen energi til at flytte og rydde op, ingen lyst til det, men kan alligevel ikke lade være. Begynder så ét sted, går videre til noget andet, og det hele sejler - ude som inde - strikkeriet ligger bare dér, oveni købet ankommer en ny kasse garn med fragtmanden, det ser bare så lækkert ud, mon man liiige skulle begynde på noget...(det er Cosmo fra Mayflower til butikken, et lækkert blødt tykt superwash-uldgarn til pinde 6,5-7) det kunne jo hurtigt skride frem..hm, nej hellere lade være.

Hænderne er desuden fyldt af rifter og sår fra rosenklipperi og lugning, forklar mig hvorfor konen ikke bruger bare ét par af sine 5-6 par fine havehandsker? Så de må plejes lidt, inden jeg griber pindene.
Har heller ikke haft energi til at skrive her på bloggen, eller følge med i andres liv og gøren, noget, jeg ellers hygger mig meget ved. Nu mærker jeg, det hjælper lidt at skrive.
Dagens store projekt er en køretur herfra til lemvig (3 timer 5 minutter iflg. Krak) for at hente en terrassedør med sprossevinduer i lige den størrelse, der passer til bagdøren i den gamle stald, hvor butikken ligger. Der er - trods dieseludgiften - ganske mange penge at spare der. Og man får set Danmark...ja jeg prøver at peppe mig lidt op, for først skal jeg ud en lang tur med hundene, så skal traileren findes frem og det ene hjul pustes lidt op, så er der afgang! Puha, jeg bliver helt svedt ved tanken.
I søndags var jeg i Kalundborg for at hente en Wegner gyngestol set i den blå avis. Og jeg har aldrig været i Kalundborg før, så jeg gik en lille tur og nød det gode vejr. Legede turist.
Og ænk - jeg kom lige forbi den fine rosenplanteskole hos Torben Thimm i Løve ( ham med de historiske roser) og - de havde lukket i weekends i marts!!! Nå, så ved jeg da, hvor det ligger.
Jeg må afsted - god dag til jer alle!

4 kommentarer:

  1. Jeg håber da, at du både fik en god tur og fik hentet den dör, og at den passede. Her er der ikke så meget tristesse, men mere en venten på att varmen skal dukke op rundt om hjörnet.
    Till dine händer skulle du pröve Helosansalve hver aften, når du går i seng, det hjälper på det meste!

    SvarSlet
  2. uha - den følelse af det hele bare er trist, kender jeg godt. Men faktisk plejer jeg at kunne strikke mig ud af krisen, så jeg håber du kommer igang med dit skønne garn.

    SvarSlet
  3. Åh ja det forår,skaber så mange forventniger hos os selv, om hvad vi skal kunne overkommer, jeg kan gå helt i selvsving, og kæmper med jordforbindelsen... Jeg ved jo, jeg ikke kan alt det, jeg gerne vil..
    Men der hule hammerne svært, udbrændt er jeg jo fordi jeg har kunne overkomme så meget.. En ting af gangen er mit forårs mantra..
    Håber du for en god dag..
    Knus fra Ærø.

    SvarSlet
  4. Hold ud der er snart hjælp i forårets kommen !!!!

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.