Ikke helt endnu, dagen i dag er desuden på vej med regn. Men jeg glæder mig over at de nyplantede hyldebuske får en god start, hvis - altså regnen kommer.
Jeg elsker hyld - har altid gjort det, tror jeg. så meget at jeg som barn ikke kunne vente og satte en tallerken grønne umodne hyldebær til livs - vi legede købmand eller restaurant...med det til følge at jeg blev hundesyg om natten...siden har jeg ikke brudt mig om lugten af bladene og de grønne bær. Men det øvrige - skærmene, duften ved aftenstide, hyldedrik i lange baner og senere masser af sorte bær til saft. Hyldebærsuppe med æbler - uhm!
Et meget alsidigt træ.
Og så er der Hyldemor, der bor i træet! Ikke bare H.C.Andersen kendte til hende, hylden har altid haft betydning i folketroen og kendt for sine magiske kræfter.
Helt fra oldnordisk tid mente man at Gudinden Freja havde taget bolig i hylden.
En hyld skulle altid plantes ved et bosted, det beskyttede mod ild og lynnedslag, placeret i køkkenhaven, gav det god høst. Ingen brød en gren på "hende" eller fældede hende, uden at knæle tre gange og love at plante en ny i skoven! Valborg Nat ( natten mellem 30. april og 1. maj) ofrede man mad, vin og mælk til hylden, hvorefter Freja sørgede for en god høst og mad i huset. Den kurerede mange forskellige sygdomme, men er i dag mest kendt for at have betydning for forkølelse, feber og influenza.
Den er vanddrivende, sveddrivende, opløsende, slimløsnende, blodrensende og styrker centralnervesystemet (iflg. folkemedicinen). Bladene er afførende og bruges med måde (jo tak!!)
Hyld indeholder især jern, kalium og C-vitamin - altså en alsidig og nyttig plante!
og poetisk
ENVOI
Nu breder hylden
de svale hænder
mod sommermånen.
Året efter:
De samme bøge
og lyse nætter
den samme lykke!
Året efter:
Solsorten fløjter
og vårvind svulmer
igen, veninde!
9 år efter:
De samme bøge
og lyse nætter,
den samme lykke!
For snart 100 år siden i 1910 skrev den store danske forfatter og digter Johannes V. Jensen denne smukke hyldest til den danske natur og midsommer. Digtetvar på bare tre linjer og er i familie med de japanske haiku-digte, hvor sansningen rummes i få ord.
Da Johannes V. Jensen skulle udgive digtet føjede han året efter yderligere et vers til: De samme bøge/og lyse nætter/den samme lykke.
Et år senere fulgte vers 3. Solsorten fløjter/og vårvind svulmer/igen, veninde.
Og ni år senere gentog han ordene fra vers 2 i et sidste vers 4.
Smukt, ikke?
Tak for det skønne indlæg !
SvarSlet