21 april 2009

Det Gode Liv - eller Så fik jeg nok!!

Ska' det nu være kriminelt?


Sad og så morgennyheder, da kaffen pludselig sad fast i halsen. "Regeringens Forebyggelsesråd" havde forslag til fuldstændigt forbud mod rygning i det offentlige rum, store prisstigninger på smøger, CHOKOLADE og varer der har højt sukkerindhold - sikkert også alkohol - ja, men hvor er vi dog henne i dette lille land? Skal staten være far og mor for os alle? Jeg ynder bestemt ikke at sidemanden sidder og ryger mig lige ind i hovedet, og er glad for de efterhånden mange røgfrie steder, men alligevel....

Nå, det var et lille forundringssurtopstød..


Disse dekadente og særdeles usunde levneds- eller rettere nydelsesmidler vil i fremtiden kun være forbeholdt velhavere, hvis det står til vor Far -Staten..




Jeg måtte lægge strikketøjet et øjeblik - hvad bli'r det næste?

Kaffen?

Det henlagte strikketøj







Det går stille og roligt fremad med vendestriksvesten, den bliver ikke helt i farverne, som jeg havde forestillet mig. Det er nok mere mig med de blå eller grønne nuancer... men det er spændende at strikke, at se farverne vokse frem på pindene. Her ses tydeligt at jeg har lavet en fejl - burde have trevlet op. Men det hader jeg. Nu må jeg bare gentage den på højre forstykke....



En tur i tomatgartneriet. Jeg har 14 sorter på bedding. Ja, det er mig også lidt en gåde, hvordan jeg skal få plads til dem alle, men i nødsfald må et nyt drivhus opstilles. Gamle vinduer er der nok af til formålet! Men jeg vil forsøge i år med nogle af dem ude - de mest hårdføre, bl.a. en "Black Prince" der stammer fra Sibirien, den må da kunne klare en dansk sommer på terrassen mod sydvest.




Da jeg overtog haven og huset, syntes jeg at japanske kirsebær var noget lidt halvtræls noget, nu glæder jeg mig hvert år tilden springer ud med sit væld af sart lyserøde blomster .

6 kommentarer:

  1. Det er lige formynderrisk nok, det de har gang i...mon ikke snart vi får en ny regering..
    Den ser fin ud i farverne din vendevest..
    Jeg har tænkt mig at have tomater på min sydgavl, de kan da godt dyrkes ude ?
    Du må have en god dag og husk at nyde et stykke chokolade eller to.

    SvarSlet
  2. Ja jeg forstår det heller ikke. De forslag er jo kun for at få penge i statskassen og har intet med forbyggelse at gøre. Næh, hvis de istedet fjernede momsen, eller i det mindste sænkede den, på de sunde ting, så ville vi nok vælge dem frem for de usunde ting.

    Synes dog at det er helt fint hvis en pakke smøger kommer til at koste 50 kr, men nu er jeg også ikke-ryger (ex-ryger) ;-)

    Fin vest du laver - det ser godt ud med den lyse ensfarvede istedet for sort som "alle" andre har brugt.

    SvarSlet
  3. Håber at vi snart får en ny regering ! Det er bare for meget nu.

    SvarSlet
  4. Tak, piger! Ja, jeg måtte ud og rase lidt ud i "kolonihaven", der er nok at tage fat på. så nu er formiddagen gået, og jeg vil sætte mig hen med - ja måske ligefrem trodse det hele og gå i solen uden hat og creme med faktor - nyde en kold fra kassen OG et stort stykke chokolade - det er da civilcourage. Måske jeg ligefrem skulle få fat i en stor cigar hehe

    SvarSlet
  5. Og hvis alle går i seng kl. 22.00 med hænderne over dynen, så sparer vi på el regningen. Op ved 6 tiden og indtage en fornuftig potion havregrød, og tag så din cykel på job, tænk hvad det spare på den kolektive trafik og det er god motion.

    SvarSlet
  6. Ja , hvorfor kritisere komminismen når den er like om hjørnet. Tuller, men det er ikke vits til å sette regler for alt.
    Herlig plass du har med alle plantene dine, men det er vel en del arbeid å gjøre også.
    Jeg synes fargene på strikket ditt var veldig fint :-)

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.