19 april 2009

Lavendelgården - nu med kolonihave!



Ja, der ligger den, den nyforpagtede nabojord. (når der ikke skal gå køer mere, kan man vel godt tilplante nabojorden med lidt lavendler og så'n).

Aftalen kom i stand, der er spredt møg og pløjet, i aften skal der harves, og så kan jeg ellers kaste mig over det. Som om jeg ikke har projekter nok, siger den lille irriterende stemme i mit indre - men der skal lægges kartofler, plantes asparges og rabarber og laves en lile lund udelukkende med fynske æblesorter -de to første kender alle Ingrid Marie og Filippa, men hvad med Broholm eller Brændekilde? Har nogen hørt om dem? Jeg ved også at der er helt specielle nordfynske sorter, men kan tvivle på, om de er til at opdrive længere. Jeg må forhøre mig hos Pometet i Tåstrup eller hos De gamle Sorter i Jylland.


Efter købslåningen og aftalen med naboen, kunne jeg jo godt gå i gang med et nemt arbejde - den ene af de tre stole - her ses resultatet - pyha.

Heldigvis kom der kunder i biksen - en medblogger hurra! - så der kunne pauseres. Tak LotteK.


Her kan man tale om livskraft - jeg skulle nok ikke ha' gjort det, altså fældet gårdstræet, men den blev hvert år værre og værre - angrebet af kastanjeminørmøl, som den var. Tabte gerne bladene fra august måned, så der var fast arbejde med at feje blade det ene halve år, og nu ligger den der.










Til gengæld får denne løvetand/mælkebøtte lov at stå....lidt endnu...smuk og livsbekræftende, som den er.

I morgen skal vi have asparges igen





Æbleblomst på spring - og en selvsået gyldenlak - desværre ikke med duft her på bloggen, den kunne jeg godt unde jer.





Når grønkål står på andet år, skyder den stængler med blomsterknopper ud i alle bladhjørner - de smager rigtig godt, kogt i letsaltet vand ganske kort. Lidt som broccoli eller asparges.



anarkistisk forglemmigej

2 kommentarer:

  1. Du er kommet riktig i vårstemning, men det er sikkert deilig og være på gården nå. :-)

    SvarSlet
  2. De billeder viser bare hvorfor foråret er så skønt !!

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.