Den lange sommer. Nej det nytter ikke...... Det nytter ikke... at lade som om den ikke er der. Ubønhørligt nærmer den sig. Starten på den laaange skoleferie. I barndommen - mellem 1. og 2. klasse var den uendelig lang. Et utal af dage ventede forude. Sol for det meste selvfølgelig. Bade, sejle, gå på opdagelse. Frem med cyklen og lidt på forbudte veje. En stor verden, som en lille pigesjæl higede efter at udforske og lære at kende. Duftene og smagene - det hele skulle afprøves. Vi var så heldige at have et sommerhus, hvor vi kunne bo fra start juni til slut august - som regel. Så kunne vi børn køre med Far ind i skole. Men vemodet - blandet med spændt forventning har sat sig dybt i min sjæl, når vi når ind i august, er det tid.... Vejret er også på en bestemt måde, der bliver høstet, duften af floks og de første grønne æbler - blommerne - og hvepsene. Sommerhusverdenen havde sit helt eget univers. Der var venner der, som man ikke så, dårligt nok vidste hvor boede, kun om sommeren var vi sammen, til gengæld meget intenst. Vi piger badede, cyklede rundt med madpakker og dukkerne i cykelkurv, gik til ismutter eller legede vandtaxa med vores store gamle robåd. Det gik ud på at stage sig frem mellem badebroerne, sætte passagerne af, lynhurtigt løb de til en ny bro og stod og ventede, og man måtte skynde sig hen og hente sine passagerer og fragte dem til en ny bro - sådan kunne laaang tid gå. Af og til var vi "meget slemme" - legede fiskebutik. Fangede hundestejler og skar dem op med skarpe flintesten - "var der andet, Frue?" Eller pirkede til nødstedte krabber - ak intetsteds i verden var krabber så store (og farlige) som i min barndoms strandkant! Uha, jeg er stadig ikke heelt tryg ved de bæster. Badeturene kunne foregå lige udenfor vores strand - der var et lille stykke med sandbund - en eftertragtet specialitet på de kanter. Så vadede vi ud gennem sten og tang - gys vi vidste jo krabberne bare lå og lurede på OS - og så kunne der bades , i timevis forekom det mig. Solcreme og "faktor" var et ukendt begreb, man var lidt sej, når man blev rød, og det var herligt at sidde efter badet og pille hudflager af!! Min mor havde i sine meget unge dage hørt, at man skulle smøre sig ind i margarine, så blev man hurtigere brun!! Jeg syntes ikke det lød helt delikat, så jeg lod det være uprøvet. Badedagene kunne også foregå som udflugt i båd. Så var der et par mødre med, madkurv og saftevand - rabarber eller hindbær, måske "sommerdrik" tilberedt af et uden tvivl temmelig syntetisk pulver - rørt op med vand i den store lysegule Margrete-skål og hældt på 1-liter mælkeflasker med plasticprop. Det kunne købes i Brugsforeningen, smag:ananas, hindbær eller jordbær. Båden var en stor tung og uhåndterlig robåd med plads til mange...vi skiftedes til at ro, vi børn var tidligt gode til det, og vi roede langs stranden og over til "øen", en bittelille holm med den store attraktion, at der hele vejen uden om den var den eftertragtede SANDBUND! Så blev tæpperne bredt ud - gamle vattæpper eller uld - ikke noget med fleece her - og de havde en helt speciel lugt - af sol og sved. Der lagde damerne sig så med et ugeblad, og så var det ellers ud i vandet med os børn. Der blev vi stort set hele dagen, til det var tid at ro hjem. Der var altid længere hjem end ud. Pyha! Og vi skulle som regel skynde os - "for Far kommer hjem" - ja han skulle vel opvartes med eftermiddagskaffe efter den lange kedelige dag i byen. Et år var der et svanepar der rugede. Det gav problemer! De var ikke udelt tilredse med at få selskab af hujende unger i robåd - madpakke eller ej. Senere - i de begyndende teenageår - blev der også badet, men da var der mærkværdigvis drenge med! Og det gik meget ud på at have bikini på og skubbe hinanden ned fra den badeplatform, en eller anden behjertet fader havde snedkereret. Uiiiih! Som vi piger kunne hvine. Vi kunne også bruge laaang tid på at lægge os på tæpper (de samme gamle) oppe på en stor fællesgræsplæne og spille plader på en transportabel pladespiller, som en af tøserne var så heldig at besidde eller snige familiens transistor med derop, så man kunne lytte til "popmusik" eller "pigtråd" - åh fryd for Beatles og Stones Der blev også trænet - vi var faktisk ret gode til at stå på hænder og "gå i bro", det gik vi ret højt op i. Til drengenes store fryd. De lod som om de spillede fodbold, men lur mig, om ikke de lige vovede et øje, bluserne havde det jo med at glide op over hovedet, når man sådan pludselig vendte den forkerte vej. Uiiiih! Den ferietid var noget, man kunne leve på ret lang tid ind i eftersommeren. Men når det blev september, var det underligt at komme derned. Vemodigt og tomt. Så skulle man tilpasse sig by-verdenen igen. Andre venner - andre og ligeså gode, næsten da - gøremål og interesser. Nu har jeg også gjort det værre for mig selv- idet jeg har haft tilknytning til skoleverdenen næsten hele mit liv, og på den måde fortsætter det jo. Ferien er altid på samme tid, og den samme stemning indfinder sig uvægerligt først i august. Så må jeg sige farvel til mit sommerliv og vænne mig til ....nej , for jeg bor jo nu ved havet og lige midt i naturen. Og arbejdet er noget, der har været . Hav en god dag fra lavendel Dette indlæg har jeg før skrevet i min anden blog derfor de sære reklamer herunder. Bær over med det.