Ud vil jeg ud -

åh så langt, langt, langt - over de hø-ø-ø-je bjerge, trallede vi i min barndoms skole, en skole med mange traditioner og frem for alt morgensang med bøn og hele molevitten.
Der var sang for de små - med trædeorgel og jamrende violin - og for de store - enten i Festsalen eller tirsdag og torsdag i Tegnesalen - jo, der var sandelig store og flotte forhold. Hvad jeg vil sige med det, er at trods en vis modstand efterhånden som man kom op i de store klasser, så holdt vi ud, for vé den der ikke stod ordentligt(!) eller gjorde grin med sagen - men jeg siger jer, jeg kan MANGE sange og salmer udenad- når jeg traver afsted med hundene, sker det ofte jeg bryder ud i sang, én der er god at trampe til - fx ovennævnte. Det kan også være lidt årstidspræget - "En lærke letted"gør sig allerede i februar, "Det lysner over agres feld" - den med brombærstolen og gravenstenen, i efteråret. En kilde til megen undren, da jeg var barn, hvad bestilte bemeldte gravsten i en smuk efterårssang? -til mindre frugtkyndige kan jeg oplyse at Gravensten er det samme som vort næsten nationle æble Gråsten -
Gårsdagens sang blev helt af sig selv den med de hø-ø-ø-je bjerge...her på toppen af Fyn skal man kigge meget langt efter omtalte bjerge, men en lille bakke kan vel også gøre det.

Det er vel ingen hemmelighed at jeg er meget betaget af planternes verden og gerne spiser mig igennem de særeste vækster - denne her hedder skovløg, og jeg tror ikke den er så almindelig. Den kan spises, jeg plukkede en håndfuld og kogte sammen med de nye kartofler, dejligt.


Målet for turen - som ofte - op gennem skoven ud til vandet. Alle parter nyder det, hundene bryder sig ikke om vand, men Bella her kan godt lide at fange store sten forsynet med blæretang og så rigtig ruske den - hun må vel tro det er et farligt dyr.
Der er også døde halvfriske (hm) krabbekløer, de fortæres under højlydt knasen og stort velbehag - en slags sushi for hunde.

Selv nyder jeg bare vandets lyd -lyden af bølger er meget beroligende, synet af det næsten uendelige blå virker også meget "nedstressende", og jeg kigger på former, sten og planter.

let nedslidte høfder

Det er et problem her som mange steder ved vandet - havet stjæler Danmark - snupper simpelthen store bidder, oversvømmer områder, går ind i husene og ødelægger. En fantastisk kraft. Langs store dele af kysten er der diger, man må gå på dem, men nogle steder ikke opholde sig der - opsatte skilte med påbud fra "Digelauget"....
Det gør ikke sagen nemmere at man i 17-1800 tallet har inddæmmet store områder, mange steder ligger 2-3 meter under havets overflade, storbønderne - greverne kunne ikke få jord nok.
De blev narret lidt - jorden er naturligvis SAND - flyvesand - man ved aldrig om éns jord er hjemme, når det blæser ------heldigvis bor jeg et sted, der ikke er tidligere havbund, ligger højt, så jorden er bedre end de omgivende steder.

Derovre ligger Samsø --- nej det er ikke diset ---jeg har heller ikke drukket---